Spørg dine børn
Når man går i gang med at planlægge ferien, er børnene
naturligvis med i processen. Derfor har aktiviteter for børn
altid været et vigtigt tema for TopCamp. Det er også grunden
til at man i kæden har valgt dette slogan: TopCamp: de bedste
campingpladser - bare spørg dine børn!
Aktiviteter i massevis
På TopCamps 18 pladser lægges der vægt på, at der er fred og
ro, men også plads til børnene og de aktive. Det udmønter
sig i, at der i højsæsonen er ansat personale, der udelukkende
skal arrangere ting og sager for gæsterne - og ikke kun for
børnene. Af nyere og ældre aktiviteter kan vi nævne fodboldturneringer,
softtennis og tenniskampe, bordtennis¬turneringer,
vand-aerobic, zoneterapi, massage, cirkusskole, akvarelmaling,
rideture, hestevognskørsel, traktortog, fuglekiggeri, bustur i
naturreservat, stjerneture, natorienteringsløb, fisketure, papirklip,
hockey, volleyball, cirkus¬forestillinger, kajaksejlads, vandski,
børnehave, internetcafé... og TopCamps maskot, kaninen
Toppy, leger med de mindste børn.
Ud over de mange arrangementer har pladserne naturligvis
også gode aktivitetsmuligheder for børnene, store legepladser,
hoppepuder eller -borge, klatrestativer og meget andet.
Efterhånden har næsten alle TopCamp-pladser enten indendørs
eller udendørs svømmebassin eller badeland, enkelte har
endda begge dele.
Flotte servicebygninger
Når man nu om dage bygger servicebygninger på en campingplads,
så lægger man vægt på at bygge i gode materialer og
indretter sig efter kundernes ønsker og krav. Det er mange år
siden, en servicebygning bestod af ét rum til herrer og ét til
damer samt et fælles køkken med 8 gasblus og 2 vaskekummer.
Der er separate vaske- og brusekabiner og toiletter i en
kvalitet, der nogle gange er bedre end hjemme hos én selv,
der er børnebadekar i god højde til mor eller far, der er familiebaderum,
hvor hele familien kan følges ad i bad, køkkenerne
er større og bedre indrettede, ovne og mikroovne er standard
de fleste steder og ofte er bygningen i sig selv bemærkelsesværdig.
På TopCamps pladser kan vi for eksempel fremhæve
TopCamp Feddets servicebygninger med havudsigt fra køkken
og opholdsstue eller TopCamp Jambo
| |
Vesterhavs "fuglen", en splinterny luksusudgave af en servicebygning med overdækket
grillterrasse og masser af spisepladser. Der er ikke sparet på
kvaliteten, hvilket man får indtryk af, så snart man kommer
ind i bygningen. Store flisebelagte vægge med forskellige
motiver udsmykker rummene og er med til at skabe den følelse
af velvære, der hæges så meget om på TopCamp-pladserne.
Ferie uden problemer
På TopCamps pladser gøres der meget for, at gæsterne har det
godt. Personalet lærer, at service er en af de vigtigste ting på
dagsordenen. Det handler simpelthen om at give gæsterne
det, de efterspørger - en problemfri ferie med afslapning og
aktivitet og legemuligheder for børnene med chancer for at
knytte nye venskaber. Derfor spørger TopCamp også hvert år
gæsterne om, hvad der kan gøres bedre. Der er høje kvalitetskrav
til for eksempel rengøringen, og rigtig mange ansatte på
TopCamps pladser har førstehjælpskurser og kurser i brandbekæmpelse.
TopCamp lægger vægt på tryghed og sikkerhed.
Teknologien vinder indpas
Inkarnerede campister vil nok rynke på næsen ved tanken om,
at man kan tage sin computer med på camping og besvare
e-mails fra forteltet. Men der er kommet en ny type campister
til, og for dem er computeren ikke andet end et værktøj på
linje med en kaffemaskine. Denne type campister er begejstrede
for ideen. Dette har ført til at man på flere pladser har
etableret trådløse netværk. Andre steder kan man købe inter
netadgang, og endelig er der flere af campingpladserne, der har
en internetcafé som en integreret del af deres aktivitetsudbud.
2 nye medlemmer
TopCamp har gennem årene virket som lokomotiv for hele
campingbranchen, ved at være de første, der satsede på, at
kunderne godt ville betale lidt mere, hvis det de fik var lidt
bedre. Dette ledte til at kæden TopCamp blev dannet tilbage
i 1990 og i år har udgivet sit katalog nummer 15. Der er i år
2 nye medlemmer, som håber at TopCamps faste gæster også
kunne tænke sig at besøge dem. Vi taler her om Lærkelunden
Camping nær Gråsten og Bøjden Strand Camping ved Fåborg.
Se mere om de enkelte pladser på www.topcamp.dk.
|