|
|

I dag er Sommerkaravanen 2011 kommet til
Hampen Sø Camping og
Hytteby, der ligger midt på den Jyske højderyg mellem Nørre Snede og
Ikast. Vores tre værter, Mads, Signe og Peer, er her i gang med dagens
introduktion.

Igen i dag er der god interesse for Sommerkaravanen. Udover pladsens gæster er
der nemlig også dukket campister op fra nabocampingpladserne.

Her ser du Peer Neslein i snak med en campist. I løbet af de timer
Sommerkaravanen holder åbent, bliver der udvekslet rigtig mange synspunkter
og erfaringer.

På standen med
SAfire grill
bliver der snakket rigtig meget om både muligheder og hvordan man kan
udnytte den unikke grill til døgnets forskellige måltider.

Her viser Jonas hvordan man spejler et æg med blød blomme.

Senere bliver der serveret en dejlig steg, som hurtigt blev smagt op af
interesserede tilskuere.

Dagens SAfire grill blev vundet af denne heldige campist.

Mads Nielsen viser her det rejsetelt han benytter til sin private
Caravelair. Gerjak teltet er købt ved HKS Campingshop,
og det har lige været med på en tur til Frankrig, Belgien og Holland.

På turen besluttede Mads og hans kone sig til at få syet et gulvtæppe til
vognen. Den opgave får han
Dansk Camping
Interiør til at løse. Der bliver taget mål til tæppet ved at tegne
en skabelon på et stykke plastic. Når skabelonen er klippet ud, passer den
med mindre end en halv centimeters nøjagtighed.

Hvis du vil renovere, eller blot trænger til forandring af din campingvogn
eller autocamper, så kan Dansk Camping Interiør kan løse mange forskellige
opgaver. Udvalget af møbeltekstiler har ikke været større, end det er nu. Du
kan både vælge klassiske tekstiler, i mange farver og med mere spræl i.

Jens fra
Vendelbo Vans
afdeling i Solrød viser her en vandslange på hele 15 meter. Den er
konstrueret i et materiale der kan klemmes helt flad, så slangen kan rulles
op på et hjul. Slangen koster 169,- kr.

Vendelbo Vans har et stort udvalg af udstyr og tilbehør til autocampere. Her
ser du DWT Magnum, et populært autocampertelt, der kan efterlades opslået på
enheden, hvis du skal ud og køre med camperen i løbet af dagen.

Her ser du en heldig vinder af en sammenklappelig indkøbstaske fra Vendelbo
Vans, hvori der er lagt 4 glas i det brudsikre polycarbonat.

Der var mange vindere i dagens Sommerkaravane konkurrence. Her vindes et sæt
badelagner fra Isabella.

Camilla Christensen og hendes musikledsagelse er her fanget mens de betager
publikum med et par af de populæreste Kim Larsen sange.

der er rigtig mange meninger om pladsforholdene i den kompakte RomaHome
camper som er med på sommerkaravanen. Og der er faktisk mere plads en man
umiddelbart regner med.

Lige inden for døren er der køkken til den ene side og toilet plus klædeskab
til den anden. Prøv at se på billedet til højre. Kent er ca 180 cm høj, og
han står der hvor der kan indrettes en dobbeltseng der måler 180 x 200 cm.

AutocamperCenter Vejle
har tilbud på Bord Atlas 2011. Atlasset er uundværligt for mobile campister,
og kan nu fås for 175,- kr.

En af dagens gevinster fra AutocamperCenter Vejle var et opbevaringsskab i
aluminium og tekstil, der her har fundet sin nye ejer.

Per Bonnischsen fra Tuxer viser her et sæt fritidstøj frem. Sættet består af en
T-Shirt, vest og knælange bukser.

Her ser du samme sæt på tre forskellige modeller. Dette var deres debut som
offentlige tøjmodeller - kyndigt vejledt af Søren Benthien.

Som du kan se, så gjorde det vist ikke så ondt, for selv om tøjet var
lønnen, så ser de ud til at have moret sig.

Her en glad vinder af en Tuxer sommerjakke.

Poul Erik Langgaard viser her den unikke
Dometic Freshlight, der er udviklet af
Dometic
Waeco. Nu behøver man ikke at miste lyset fra taglugen, selv om der
monteres et klimaanlæg i den.

Dagen vinder af Waeco Mobicool M40 kølebiksen mente nok hun selv kunne bære
den hjem. Og det kunne hun.

Mr. Boom har fundet
nogle ganske praktiske fiberklude, som han sælger for en femmer. Kluden har
en meget stor sugeevne, og de kan bl.a. bruges til at tørre et vådt fortelt
eller markise af med. Han bruger dem selv til hans Trike, når det har regnet.

Her er vi gået ind i den gamle campingvogn som Marianne fra
Retro & Designcamp
har taget med på dagens udstilling. Her ser du et par solide køjer og en
dejlig rummelig reol.

Signe's Pink Lady lyser godt op i landskabet.

Gennem dagen får den besøg af mange gæster. Nogle lister stille og roligt
ind og kikker på den ...

... mens andre ikke er så generte. Det var heller ikke svært at lokke dem
ind og se på indretning og pladsforholdene i soveværelset.

Jepo Tech har
udviklet en metoder til at fører videosignalet fra et bakkamera fra
campingvognen og over i bilen. Forudsætningen er at du har et 13 polet stik
på både bil og campingvogn. Der trækkes et videokabel fra kameraet til
stikket. Herefter benyttes de to ledige kabler til at føre signalet over til
bilen, hvor der føres et kabel frem til monitoren. Systemet kræver en
del specialviden, og Jepo Tech kan hjælper dig med at finde en forhandler,
som kan løse opgaven.

Her ser du dagens glade vinder af et Jepo Tech bakkamera.

Og lige med et stod er en kæmpe stor humlebi midt på udstillingsarealet. Det
var maskotten fra Camping Kids, et koncept der er tilknyttet
DanCamps, som er ejere
af
Hampen Sø Camping.

Så har
Happy Einer igen været
rundt på campingpladsen og fanget en række nysgerrige børn. Her er dagens
første show lige startet.

Dagens hold fra Trekroner Forsikring
består af Steen, Brian og Ib foran deres medbragte ..... campingvogn. Det er
dens mærke du skal gætte i konkurrencen.

Her ser du en glad vinder af et par røgalarmer til campingvognen.
Røgalarmerne er doneret af Trekroner Forsikring.

Og her ser du dagens vinder af hovedgevinsten: Et gavekort på 2.000 kr til Dansk Kroferie.

Frokosthygge i vores testfamilies
Camp-let.

Hampen Sø Camping og
Hytteby ligger tæt på den gamle Hovedvej 13, der nu hedder rute 13.
Husk, at hvis du kommer fra Syd, skal du dreje fra i Gammel Hampen ned på
Rute 13. Der er nemlig venstresving forbudt i det store vejkryds ved Hampen
Sø.

Hampen Sø Camping og Hytteby er en campingplads med mange rejsecampister, der er på vej
syd- eller nordover. Og der er også mange som benytter den centrale
placering (tæt på Billund og Legoland, Ikast-Herning, Silkeborg, Horsens og
Vejle) som base for både udflugter og ved arrangementer i nabokøbstæderne.

En af
Hampen Sø Campings store kvaliteter er den gode plads og det rolige miljø.
Når mørket falder på kan man høre vindens susen i naboskovens træer.

Der er tre centrale servicebygninger på det store areal. To forholdsvis nye
og en ældre udgave. Her ser du en af de nye servicebygninger.

Og her det renoverede børne-toiletrum, hvor der er plads til børn i alle
aldre.

Her får du et kik ind i det nye og praktiske køkken, hvor der også er
spisepladser langs ydervæggen.

Udenfor er der en stor sandkasse, så de helt små kan beskæftiges mens de voksne arbejder i køkkenet.

Oppe ved indgangen, hvor er er reception og Spar Marked, er der et større
legeareal. Her finder du legeborg, mooncar bane, boldbaner, klatretårn,
ude-skak og trampoliner m.m.. Her viser en ungersvend hvordan man slår en
baglæns salto på trampolinen.

Hampen Sø Camping har altid haft besøg af mange MKP campingvogne. Mon det
ikke skyldes familien Dvinges engagement i den daværende danske
campingvognsfabrik.

Der er flere slags hytter på Hampen Sø Camping og Hytteby. Denne ældre type hytte lejes normalt ikke ud
via booking. Men når der kommet et hold trætte og våde cyklister, så er det
muligt for dem at leje en af de gamle hytter, der nu har skiftet navn til
cykelhytter.

Inde i cykelhytten er der en briks, et bord og to køjer. et godt alternativ
til et medbragt telt, der måske stadig er vådt. Det er vaskeri i
servicebygningen, som ligger tæt på cykelhytterne.

Hampen Sø Camping og Hytteby har to slags udlejningshytter. De har samme
indretning, men den ene type har ikke badeværelse. Her skal man benytte sig
af servicebygningerne. Her ser du en hytte uden badeværelse.

Inde i hytterne er der et stort kombineret køkken-/opholdsrum, hvor der er
et spisebord, køkken, sovesofa og TV. Denne hytte har et badeværelse bag
sovesofaen.

Her ser du badeværelset og børneværelset med køjer. Du kan se mere om
hytterne på hjemmesiden for
Hampen Sø Camping og
Hytteby.

Vi slutter dagen af med denne herlige campinghund, som vi mødte på vores tur
rundt på Hampen Sø Camping og Hytteby. Og selv om man kun er 25 - 30 cm lang, så kan
man godt være både vagtsom og nuttet på samme tid.
Tekst og foto: Henrik Trier og Jens-Peder Rasmussen
© www.campingferie.dk 2011
|