Sommerkaravanen 2010 - Dag 1 - Hjarbæk Fjord Camping
Så er Sommerkaravanen 2010 på farten. Første stop på turen rundt i Danmark
er på Hjarbæk Fjord Camping, der ligger lidt nordvest for Viborg. Igen i år,
for sjette gang, er det Mads, Signe og Peer, som er værter på turen.
Efter en lang periode med masser af sol, varme og skyfri himmel, valgte
Vorherre at vande sine blomster denne eftermiddag. Det afholdte dog ikke de
fremmødte campister i at deltage i dagens forskellige seancer. Her ser du
Peer, Signe og Mads i gang med introduktionen.
Umiddelbart efter kan de yngste og andre barnlige campister overvære Happy
Ejners første trylleshow, der "tryllebinder" det entusiastiske og kræsne
publikum.
Igen i år finder du en række udstillere fra branchen, der vise både stor og
småt. Bjarne Elkjær fra Autocampercenter Vejle
(www.campershoppen.dk),
der bl.a. sælger Phoenix, Rapido og Hobby autocampere, viser udstyr og
tilbehør, der kan benyttes af alle campister. F.eks. disse to Gazelle Innergy
E-bikes, der sidste år blev kåret til Dutch Bicycle of the Year
2009. Mød Bjarne foran den store Phoenix autocamper, og prøv en af de
overbevisende el-cykler.
Jepo Tech,
der er specialister i bakkameraer, har fundet en kollektion af Trådløs TMPS
(Tyre Perssure Monitoring System), trådløs dæktryks-overvågning, der
forebygger for stort brændstofbrug, utilsigtet slid og uheld p.g.a forkert
dæktryk. Denne model, TM210, har 4 sensorer til 4 hjul som sættes direkte på
ventilen i stede for ventilhætten.
TDC har en stand med flere tilbud, bl.a. den efterhånden meget kendte TDC
Bredbånd 2 Go Cash, der er mobilt bredbånd, hvor du selv bestemme hvornår,
hvor meget og hvor længe dit abonnement skal vare.
TCnano har en stand hvor du både kan se og købe et af de nyeste
multifunktionelle plejeprodukter til fritidskøretøjer. TCnano bruges til
rengøring, polering og beskyttelse i én og samme proces. TCnano er meget
effektiv som rensemiddel, og en flaske til 249,- kr rækker til en hel
autocamper eller campingvogn.
Hans fra Team Benns har taget en af de amerikanske autocampere med på årets
Sommerkaravane. Her kan du både få en snak om de mange muligheder for
autocamperture i Amerika og ved selvsyn se hvordan én af modellerne er
indrettet. Hvis du er mere nysgerrig, kan du læse om forårets store
rejseskildring her:
http://www.campingferie.dk/h2_rejseinspiration/s/2010_usa1_01.asp
For få år siden var der ingen tvivl om hvilket stykke ekstraudstyr der var
det vigtigste, hver gang der blev solgt en ny campingvogn. Det var et
fortelt. Forteltet er dog kommet under stort pres af moveren, f.eks. de
populære modeller fra
PowrMover, som du kan se og få demonstreret på Sommerkaravanen. Lige
nu er der ekstra attraktive priser på flere modeller.
Campingferie.dk har et mindre lager af fritidstøj fra Tuxer, både med og
uden logo. I år vil vi derfor sælge ud af restlageret til rene
fantasipriser. Køb f.eks. en polo shirt eller fritidsvest for kun 30 kr.
stykket, eller to for 50,- kr. Der er også fritidsjakker og skisæt, der
sælges for 50,- kr pr. del. Besøg restshoppen ved siden af Peers Dethleffs
autocamper.
HKS Camping, eller
www.Campingshop.dk, som den også hedder har fundet frem til et par
særdeles attraktive og praktiske fortelte. Gerjak Quick Silver findes i 2
forskellige størrelser. Den mindste model, Quick Silver Midi, der har et
bundmål på 2 x 2,75 m, koster kun 1.495,- kr, og den største, Quick Silver
Midi som du ser på billedet, har et bundmål på 3 x 3 m, koster 1.995,- kr.
Forteltet sidder i øvrigt på redaktionens egen Caravelair Ambiance Style
372. Besøg Sommerkaravanen, og se på begge modeller.
HKS Camping har været rundt på deres hylder og samlet en række både
nye og gamle tilbud, der sælges til Sommerkaravanepriser. Her ser du en
populær "etagemadkasse" (CampForever opbevaringsboks 4 rum), der koster
149,- kr.
www.Buksepigen.dk,
er en forretning hvor alle skal kunne finde tøj til fest eller en lang dag
på job. Jeans og bukser dresses op med lækre bælter, strømper og feminine
bluser, eller casual tilbehør afhængig af humør og formål. Buksepigen.dk er
med på Sommerkaravanen, hvor du kan finde flere spændende tilbud, f.eks.
denne sommerkjole i farven Violet Tulip, og som koster 199,- kr.
På Sommerkaravanen kan du hver dag vinde en foldecykel, der udloves af
Trekroner. Steen Knudsen fortæller, at du bare skal komme forbi hans stand,
og få en deltagerkupon. Konkurrencen går ud på at du skal gætte cyklens
vægt. Der bliver så trukket lod blandt dem som gætter den rigtige vægt,
eller, hvis der ikke er nogen som har skrevet den nøjagtige vægt, blandt
dem, som tættest på.
Selv om du ikke gætter vægten rigtigt, deltager du også i lodtrækningen om
de mange andre præmier, som er udlovet af både udstillere og andre firmaer
fra branchen. Det kunne være et Bord Atlas, men også mange andre ting.
Hver dag kl. 19 er der udtrækning af vindere i dagens konkurrencer. Der er
mange præmier, men kun til dem som møder op. Her ser du en af dagens heldige
vindere.
Her er vinder af udstyr doneret af Trekroner.
Fra Isabella er der både pløktaster, paraplyer og de populære fortelttasker.
Her ser du en af dagens heldige Isabella vindere.
HKS Camping har selvfølgelig også doneret præmier. Her en ventilator, der
både kan tilsluttes lysnettet og køre på opladte batterier.
TDC Mobil udlover hver dag "En tur i biffen for 2" - Med guf. Her en af
dagens glade vindere.
Dagens foldecykel fra Trekroner gik til denne heldige campist, der har valgt
at holde campingferie på Hjarbæk Fjord Camping.
Hjarbæk Fjord Camping ligger i et roligt hjørne af Midtjylland i et
naturskønt område tæt på både fjord, skov og mange spændende lokale
attraktioner.
Campingpladsen ligger på en skråning ned mod Hjarbæk Fjord, hvor der
er fjordudsigt fra de øverste enheder.
Selv om terrænet er bakket, så der rigtig mange af enhederne planeret, så de
helt plane, hvilket minimere behovet for kiler.
Her er god fast bund, og masser af lægivende hække, så mange i autocamper
vælger at finde et ekstra roligt hjørne. De bliver liggende nogle dage, og
besøger i stedet for omegnens attraktion på cykel.
Der er to centrale serviceområder på pladsen. Her ser du den kombinerede
vaske- og tømningsplads af gråvand for autocampere.
Ved siden af tømningspladsen findes den ene affaldsstation, hvor der også
findes tømningsmulighed for kemitoiletter.
En af de populæreste faciliteter på
Hjarbæk Fjord Camping er poolområde, hvor der både er småbørnspool, med
vanddybder fra 0,2 til 0,55 cm, og den store pool, der har vanddybder mellem
0,75 til 1,55 m.
Er vejret til indendørs aktiviteter, er der en stor spillehal og denne TV
stue, hvor der også er billard og et mindre campingbibliotek.
Her ser du fælleskøkkenet i serviceområdet ved receptionen, hvor der også
findes minimarked, baderum, toiletter og mange udendørs legeaktiviteter for
børn i alle aldre.
Her et lynkik ind i et af de mange toiletrum, der både har toilet, håndvask
og bruser i samme rum. Det er populært, da det fungerer som en slags mini
familierum. Der findes også småbørnsrum og større familierum.
Her får du lige et kik på et hjørne af det store legeområde ved siden af
receptionen. Hjarbæk Fjord Camping har også trådløst internet over hele
pladsen. Der er 5 signalstationer, så dækninger er ganske god.
Hjarbæk Fjord Camping ligger i et roligt område, og trænger du til en stille
stund, kan det anbefales at gå en tur ud på udsigtspunktet i hjørnet ud til
fjorden. Her er der flere bænke og denne naturstol, hvorfra der er den
flotteste udsigt ud over fjorden.
Du kan også vælge at tage en gå- eller cykeltur ned til den gamle del af
Hjarbæk, hvor der i lystbådehavnen findes en større samling af gamle danske
skibstyper, især joller, der har levet et langt liv i de indre danske
farvande og fjorde.
Lone og Morten, som her er fotograferet foran minimarkedet, har ejet
Hjarbæk Fjord Camping de sidste tre år. De glæder sig til at tage imod dig og
din familie. De holde i øvrigt ikke middagslukket i weekender eller i
højsæsonen.