Sommerkaravanen.dk
Aabybro Camping

Opdateret: 21. maj 2013 Online: 486 brugere
Forsiden
Loading

www.campingferie.dk
Forsiden
(Nyheder & Danmarkskort)
 
Sommerkaravanen 2012
Optakt
23. juli 2012
Aabo Camping Vandland
24. juli 2012
Skive Fjord Camping
25. juli 2012
MyCamp Trelde Næs
26. juli 2012
DCU Camping Vorbasse
27. juli 2012
Frigård Camping
Afslutning
 
Sommerkaravanen 2011
25. juli 2011
Vemmetofte Strand Camping
26. juli 2011
Emmerbølle Strand Camping
27. juli 2011
TopCamp Bogense Strand
28. juli 2011
Hampen Sø Camping
29. juli 2011
Ajstrup Strand Camping
 
Sommerkaravanen 2010
28. juli 2010
Hjarbæk Fjord Camping
29. juli 2010
Sandersvig Camping og Tropland
30. juli 2010
TopCamp Middelfart, Skovlund Camping
31. juli 2010
Emmerbølle Strand Camping
1. august 2010
Vemmetofte Strand Camping
 
Tidligere udgaver
Dagbøger 2009
Dagbøger 2008
Dagbøger 2007
Dagbøger 2006
Dagbøger 2005
     
TV-Kanalen.dk
     
Campingsangen
Sommerkaravanen
med Michael Winckler
     
Diverse
Ny campist?
Køb af brugt campingvogn
BE-kørekort
     

Sommerkaravanen 2009 - Dag 1 - Jesperhus Camping og Feriecenter

I går startede Sommerkaravanen 2009. 28 - 30 plusgrader og bragende sol. Det er svært ikke at være i godt humør, hvilke de tre kendte campingjournalister Mads, Sign og Peer også var i. Et helt år er gået, og efter en rum tid med planlægning og forberedelse, tager de fat på femte sæson med sommerens største rullende campingudstilling.


Sommerkaravanen varer i år 5 dage med besøg på Mors, i Østjylland, Sønderjylland, Fyn og Sydsjælland. Her ser du en del af de mange nysgerrige campister, der besøgte de forskellige stande, hvor de fik demonstreret og vist mange campingrelaterede produkter. Dem kan du i de kommende dage se mere om her på portalen.


Morten Jørgensen fra Star Rescue, der står sammen med den store Tripple Track autocamper, fortæller, at de har et særdeles stærkt produkt, der omfatter vejhjælp, starthjælp, fritrækning, brændstofudbringning og bugsering til værksted. Du kan vælge mellem Danmark alene og dækning hele Europa. Priserne med europadækning er 649,- kr for en personbil, og 249,- kr for tilvalg af en campingvogn. De samme priser for en autocamper henholdsvis under og over 3.500 kg totalvægt er 849,- og 1.599,- kr. Vælger du at have en selvrisiko, koster de to produkter 499,- og 999,- kr. Du kan se mere på www.starrescue.dk.


Sommerkaravanen har både faste udstillere, der tager hele vejen med rundt, og lokale, som viser deres produkter på udvalgte pladser. En af de lokale på Jesperhus var denne LMC Cello 530 E, der har enkeltsenge bagi, og et stort toiletrum allerbagerst. 


En af nyhederne på årets Sommerkaravane er en spændende nyhed fra TDC til mobilt rejsende i Danmark. Bredbånd-2-Go Cash er et nyt produkt, hvor du køber et startsæt hvor du får adgang til TDC's mobile bredbånd. Hastigheden er 1 MegaBit, og du vælger selv, når du har købt startpakken, som dækker den første uge, hvor ofte og hvor lang tid du vil "være på". Normalt koster startpakken 399,- kr, men på Sommerkaravanen får du den for kun 299,- kr. Så besøg os, hvis du vil være mobil på nettet med rabat.


Igen i år udstilles der forskellige nye og kendte køretøjer på Sommerkaravanen. Peer og Lisbeth har taget deres nye rullende redaktionscamper med rundt. Du finder den lige ved siden af den mobile scene.


HKS Campingshop.dk er også med på Sommerkaravanen. Noget af det som hurtigt er blevet efterspurgt er denne kombinerede lygte og myggelampe til 250,- kr. Lampen har en lille blæser indbygget, og når du aktiverer den, sammen med en dufttablet, så vil myggene blive skræmt væk af den svage, men effektive citronduft fra lampen. Ideen er en amerikansk opfindelse, og den kan købes på HKS Campingshop.dk stand og i deres netbutik.


Panna Baner, der er en dansk udgave af en ny idrætsgren, der ikke kræver ret meget plads. I udlandet gennemføres der allerede professionelle stævner, og banen, der kan bruges til både hockey, fodbold m.m. bliver hurtigt populært. På Sommerkaravanen havde Ikadan, der også producere gulvfliser for Isabella, opsat en bane, og det tog ikke 10 minutter før de første børn kastede sig over spillet med en sand energi og iver. Og kort tid efter blev der hurtigt arrangeret en fodboldturnering. En Panna Bane kan selvfølgelig bruges af både børn og voksne.


Peter fra Nibe Caravan Center har sendt denne Caravelair Venicia 470 med rundt på årets Sommerkaravane. Vognen er den samme som Rasmus og Mads havde med på turen til Sankt Petersborg, og her kan du ved selvsyn se hvor lidt den hårde tur har taget på vognen.


Niels Boe Andersen, der er uddannet intensivsygeplejerske, viser her en hjertestarter som sælges af CardioStart. Hjertestarteren er opsat på steder hvor der er samlet store grupper af mennesker. F.eks. har man også én her på Jesperhus. Hjertestarteren er først og fremmest møntet på virksomheder og organisationer, f.eks. idrætscentre, men der er også solgt en enkelt til privat brug. Hvis du vil vide mere om hjertestarteren, kan du se mere på www.cardiostart.dk 


Hov - hvad er nu det? Hobbykendere vil sikkert lægge mærke til vinduernes placering på bagsiden af denne Hobby Excellent 545 KMFe. De samme kendere vil nok hurtigt gætte, at den nok er en ny model, der først bliver præsenteret senere på efteråret. Og de har ret. Men hvis du ikke kan vente, så kan du altså se den på årets Sommerkaravane. Hobbys agent i Danmark, Ib Langkjær har givet os lov til om kort tid vise mere fra den ny model.


Karl Erik Jensen fra Møllegårdens Camping er her klar til at vise den nye Dethleffs Beduin 545 DBM frem. Den følger ikke med rundt på hele Sommerkaravanen, så vi har taget nogle billeder af den, som vi vil vise på portalen når vi er kommet hjem.


Sommerkaravanen kan selvfølgelig også vise billeder fra denne Fendt Saphir Style 510 TFB, som jo i Bella Centret blev kåret til Årets Campingvogn af dagbladets BT's læsere.


Sommerkaravanen 2009 kan også vise noget af den vildeste luksus på hjul. Vi har nemlig besøg af denne Concorde Liner, som er rullende demo- og præsentationslokaler for Tripple Track. Dem vender vi tilbage til i morgen.


Sommerkaravanen viser også Verdens mindste campingvogn frem. Denne nye Little Guy, der her ses i sin nye bemaling, vil fremover være en del af vores redaktionsflåde. På sommerkaravanen vil den bl.a. blive brugt som rullende gæsteværelse hos Familien Nielsen, der også har en Rapido autocamper med på turen.


Trekroner Forsikring, der er gået hen og blevet en af de mere faste deltager på Sommerkaravanen, har flere tilbud og interessante nyheder. Steen fra Trekroner fortæller, at Trekroner er alene om at have en verdensrejsedækning som en fast del af indboforsikringen. Indboforsikringen dækker ikke kun sygebehandling og hjemtransport i hele Verden (også i Danmark), men også sygeledsagelse, rejseafbrydelse, tilkaldelse, erstatningsrejse eller døgn, bagageforsinkelse, evakuering, akutkrisehjælp, udvidet terrordækning og sikkerhedsstillelse. Se mere på www.trekroner.dk


Dansk Camping Interiør fra Viborg, er et forholdsvis nystarte firma, der har specialiseret sig i tekstilbaserede renoveringer af dit mobile fritidshjem. F.eks. kan du vælge mellem tre forskellige kvaliteter af tæpper, og inden dit nye tæpper bliver syet, kommer Dansk Camping Interiør forbi og måler efter, så skabelonen passer 100 % til til campingvogn eller autocamper. Kommer du forbi Viborg er du også velkommen til at besøge det unge firma og få opmålt på stedet. Husk dog at ringe i forvejen, så du ikke kommer til at køre forgæves.


Sommerkaravanen byder også på sang og musik. Igen i år er det Flemming Werge der er ankermand. Flemming, der er et talent af de mere usædvanlige, er en sand mester i at skabe hygge og varme i ethvert selskab. Og han mestrer selvfølgelig både tidens aktuelle og alle de mange danske og udenlandske evergreens.


Igen i år kan du møde Marie Fritsche, der tog Sommerkaravanen med storm sidste år. Den store stemme i den nu unge kvinde fanger straks alles opmærksomhed. Maria går helt sikkert en spændende tid i møde. Du kan møde Maria igen i dag, og når Sommerkaravanen kommer til De Hvide Svaner ved Karabæksminde.


Happy Ejnar står atter for underholdning af de helt unge campister. Det tager ikke mange minutter før de små bliver fanget i hans både morsomme, spændende og sjove optræden, der også begejstrer de øvrige generationer.


Sommerkaravanen slutter hver aften med udtrækning af dagens præmier, der er stillet til rådighed af de mange udstillere. Men husk nu, at du vinder kun din præmie, hvis du er mødt op på pladsen mellem kl. 19 og 20. Her på Jesperhus var der en del flere, som ikke fik deres præmier, end normalt, bare fordi de ikke var til stede ved udtrækningen. 


Men bare rolig, alle gevinster blev udleveret. Her en praktisk rygsæk fra Trekroner.


Og her en rejsetaske fra CampForever.


Men de voksne havde travlt med gevinster, hold mange af de mindste hof hos Happy Ejnar, der samlede ballondyr til sine fans.


Her ser du en af de to vindere af et gratis startsæt fra TDC Bredbånd-2-Go Cash.


Dagens vindere i den hastigt arrangerede Panna turnering var disse to herlige gutter i Aab trøjer.


Sommerkaravanen besøgte på første dag Jesperhus Camping og Feriecenter. Et sandt ferieeldorado, hvor man hurtigt bliver så fanget af de mange aktiviteter, så man næste glemmer at Jesperhus ligger i en af de mange skønne egne af Danmark. En uge går helt sikkert hurtigt, og under vores besøg kunne vi godt se at stedet var ekstra populært blandt børnefamilierne. 


Gennem dagen er der travlt i receptionen. Når vi komme hjem, vil du få en mere detaljeret beskrivelse af vores besøg på campingpladsen.


Vi slutter dagens beretning af med et foto af Peter fra Jesperhus ejerkreds og Peer Neslein, der siger tag for en spændende og velbesøgt dag på Mors. I dag (torsdag) er  Sommerkaravanen taget til Juelsminde Camping, hvor du igen kan besøge den rullende udstilling fra kl. 16 - 20. Vel mødt - og på gensyn her på portalen i morgen. 

Tekst og foto: Jens-Peder Rasmussen
© www.campingferie.dk 2009

Dag 2  » 

Om campingferie.dk | info@campingferie.dk | Bank: 5301-0432915 | CVR.nr. 34486379 | 1996-2013 © Neslein Media ApS