Her får du Heine Laursens sidste beretning fra Sommerkaravanen.
Sommerkaravanen 2007 strakte sig over 12 dage. Det var tredje gang Sommerkaravanen rullede
gennem Danmark. Vi samledes på Hjørring Camping dagen før den officielles start på
Sommerkaravanen, vi skulle hilse på “de gamle” (er selv alderspræsidenten) fra tidligere
Sommerkaravane og hilse på de nye deltagere i Sommerkaravanen.
Det er en større kortege at samle og ikke mindst at få plads til på den enkelte
campingplads. Der ligger et stort forarbejde inden starten på Sommerkaravanen!
I 2007 deltog 35 rullende enheder, inkl. vores egen køkkenvogn og kok plus
gæstecampister/udstillere på hver af de enkelte campingpladser. For at planlægge placeringen
af de enkelte udstillerne på de besøgte campingpladser havde Peer Neslein og Mads Nielsen
med fotografer, inden den officielle start på Hjørring Camping den 29 juni, kørt en “Før
Sommerkaravane”. Mads havde herefter udarbejdet en detaljeret plan for placering af de
forskellige udstillere på pladserne.
Kirsten og jeg (Heine) havde også kørt “For-Sommerkaravanen” med det formål at se og opleve
de enkelte campingpladser, minimum et døgn/overnatning på hver plads, og køre ud til nogle
af seværdighederne i områderne der kan interessere campisterne. Måske det kan animere
campister til et besøg i den pågældende del af Danmark.
Vores vogntog bestod af Toyota Sportsvan, diesel fra 2002 og Wilk Luxusliner 530 ligeledes
fra 2002. Vogntoget er privat, ikke modtaget sponsortilskud. Campingvognen blev igen i år
benyttet som redaktionsvogn og derfra udfærdiget beregninger på forbrug af el fra
strømstander og ladning/forbrug fra batteri i campingvogn, der oplades dels fra solcellerne,
dels fra bilen under kørsel med 14,4 volt max 8 Amp. forstærket af Battery-Booster.
Solcellerne, 2 stk. á 80 Watt opladede et 12 volt 100 Ah. LEADER Batteri, uden fri syre.
Indbygget ORBIS kWh måler i campingvognen, kan dermed f.eks. dagligt korrekt aflæse det
eksakte strømforbrug fra strømstander eller 230 volt forbrug gennem Inverter til PC’er m.m.
På de to Sommerkaravane ture kørte vi tilsammen 3.126 km. Betalte entre til flere af
seværdighederne undervejs.
Forbrug på Sommerkaravanen: Gas.
Brugte 6,5 kg, der blev brugt til køleskab under hele turen, og daglig tilberedning af mad,
undtagen middag, der blev tilberedt i køkkenvognen. Gasforbruget kostede ca. 100 kr.
Strøm.
Brugte 3,5 kWh. 230 volt på 5 pladser, hvilket er 0,7 kWh. pr. dag.
Overnattede uden strømtilslutning 11 dage, hvor der blev brugt strøm til kaffemaskine og TV.
Brugte 1,9 kWh. (0,118 kWh. pr. dag fra min 230 volts inverter, til PC og opladning af
fotobatterier m.m.. Den var tilsluttet under hele turen (16 dage).
Havde campingvognen været tilsluttet strømstander, ville det koste 400 kr. (16 dage á 25
kr.) Sparet strømtilslutning: ca. 300 kr.
At installere solceller på taget kan formodentligt ikke tjenes ind, men det er en
behagelighed at kunne campere på campingpladsen, uden at tænke på at der skal være en
strømstander indenfor 25 m. Mit batteriet er altid fuldt opladet, når campingturen begynder,
for så vil batteriet i længere tid holde sig frisk med fuld kapacitet. Det er relativt
billigt at benytte gas til køleskabet og lettere madlavningt.
Politiassistent Frede Petersen fra Københavns Færdselspoliti viser pjecer om færdsel,
bødetabel, børn i bilen.
Der køres ind på campingpladsen i en bestemt rækkefølge.
Det kan være blødt at manøvrere autocamperen rundt på campingpladsen, så det er godt med et
solidt træktov og en traktor.
Der findes campingpladser der holder græsset velplejet og samtidig fremtræder pladsen som et
med naturen.
Til trods for meget regnvejr, har der også været idylliske solnedgange.
Morgenkaffen nydes ude under solsejlet.
Er det nemt at cykle på denne model?
Led lys under parasollen er set hos Nibe Caravan.
Talerstol? Eller er det J-P der skal trompetere solen ned?
En hot dog kan gøre godt inden udstillingen åbner.
Temperatur i såvel køleskab som fryser kan kontrolleres via to termometre med fjernføler.
Tænk på helbredet.
Der optages video, her er det optagelser til Frankrig.
Vores køkkenvogn, klar til vi kan spise en forsinket middag efter TV optagelserne.
Et aftenbillede af broen er altid et flot motiv.
Shadow og læsejl er en god kombination om sommeren.
J-P. Rasmussen, som har lagt billederne fra Sommerkaravanen på Internettet, ses her
efterfølgende afslappet på badebroen.