|
|

Gjerrild Nordstrand Camping, Langholmvej 26, 8500 Grenå. 86 38 42 00.
137. Skiltet der viser vi er nået til Gjerrild Nordstrand Camping.
www.gnc.dk. Åben 31.-3.
– 16.-9.-2007. Klik her og
find vej til Gjerrild Strand Camping.

Forretning og Information ved indkørslen til campingpladsen, kort til
åbning af bommen udleveres.

Her er billedet af skiltet med Gjerrild Nordstrand Camping, hvor det ses
de bugtede veje i området fotograferet fra strandsiden.

Indehaver og Lejrchefparret Anne og Torben Ringgren der ånder og
lever for campinglivet.

Tre nye velindrettede servicebygninger til et tocifret million beløb
blev indviet i foråret 2007.
Det nyindrettede køkken i den nye servicebygning, her kogeøen.

Rustfrie vaske med varmt- og koldvandblandingsbatteri, og der er
installeret opvaskemaskine.

Campingarealet for den enkelte campingenhed er op til 250 m2. selv
større enheder kan der findes plads til.

Legepladsen er funktionsvenlig, børnene kan udfolde sig, men kravet
til en ekstra stjerne kan ikke opfyldes med denne legepladsopbygning.

Swimmingpoolen er tip top moderne, (desværre var vejret ikke til de
mange badende denne dag).

Minigolfbanerne er placeret i et haveanlæg, ses meget sjældent i dag.

Den nye legeplads ved de nye servicebygninger kan udfordre børnene, de
skal selv tænke. Grill pladser ved legepladsen.

Udendørs opvaskeplads er der også blevet til (stjernekrav).

Vaskekummer i Trip Trap børnehøjde. Meget indbydende.

Brusekabinerne til børn er ligeledes monteret i børnehøjde.

Hvor der kommer væske ind, skal det også hældes ud igen. Denne
installation til tømning af toiletter er brugervenlig, men ved at kappe
et stykke af slangen kan man uden at røre slangen med hænderne skylle
beholderen!

Gedigne hytter forefindes med god afstand indbyrdes.

Er vejret til at opholde sig inden døre! Her er spil, billard,
filmforevisning m.m.

Nordsøstien er skiltet udenfor campingpladsen, mange vandrestier og
cykelstier i området.

Ved afgang fra Sølyst i Nibe samler Peer Neslein sin 230 volt ledning
sammen i strålende solskin.

Ved ankomst til Gjerrild Nordstrand Camping er det endnu tørvejr Der
ventes på at blive placeret på udstillerområdet.

Teltmesteren.dk. Er i gang med at opsætte forteltet, læg mærke til at
alle teltstænger lægges ud først. Måske kan vi lære noget her!

Camp-let og Kia kører med på Sommerkaravanen, står der på motorhjælmen,
der er lettere overrislet af regndråberne!

Temaet er Fiskeri denne dag. Nok er det regnvejr men der står ikke vand
på campingpladsen. Hans Jørn Nissen fra Camp-let og Steen Knudsen fra
Trekroner har iklædt sig det rette antræk til temaet.

Den lille mover på larveføder der nemt hægtes på campingvognens
træktriangel er nu på lager hos Hinshøj Caravan i Aalum. Her peger
direktør Jan Henneberg Mikkelsen på den lille tingest.

Moveren oplades solceller, eller via et strømstik.

Isabellas OPUS fortelte har plisserede rullegardiner, som slipper noget
af lyset igennem, kan justeres efter behag, efter hvor solen generer
mest.

IsaFix teleskoplås, er nem at låse teleskopstængerne med, kan købes til
eftermontering.

Kokken Martin Laursen har til dagens tema valgt at tilberede Laks med
forskellige grøntsager som tilbehør.

DK Camps logo i levende live sammen med Peer Neslein.

I Gjerrild by er nyere huset bygget og kontrasterne mødes på den anden
side af vejen.

Denne århundrede gamle gård ligger overfor det moderne hus.

Rullesten skyller op på stranden hver vinter.

Idyllen er her med rullesten, en lille jolle og kritklinten i
baggrunden.

Svaleegen der er Gjerrilds byvåben måler 12,52 m. i omkreds.

Sostrup Slot i baggrunden er indrettet som Nonnekloster, der er så vidt
vides muligt at bese en del af klosteret.

Badestranden er børnevenlig, flad sandbund et godt stykke ud i Kattegat.

Solnedgangen er altid et billede værd, aldrig ens billeder. (billedet er
fotograferet for en måned siden.)
Gjerrild Nordstrand Camping
Indehavere og lejrchefparret Anne & Torben Ringgren residerer i dag på
Gjerrild Nordstrand Camping, der blev etableret tilbage i 1977. Den har
gennem de sidste 30 år udviklet sig til en mønsterplads der må være fem
stjerner værdig!
Gjerrild Nordstrand Camping ligger i området mellem Bønnerup og Grenaa
hvor der er skove, den gode badestrand og grønne marker i et afvekslende
terræn - et for mange lidt overset ferieområde. Arealet er beplantet med
høje træer i yderområdet, så der er næsten altid til at finde læ.
Gjerrild Nordstrand Camping har på 9 hektar plads til 285 enheder, et 80
m2 sommerhus og adskillelige campinghytter.
Gjerrild Nordstrand Camping har god plads overalt, og flere enheder, der
er på op mod 250 m2. Så selv større campingvogne kan der finde plads til
uden at de behøver at spænde fra når campingvognen skal på plads. Uanset
arealstørrelse, er prisen er den samme. Campingpladsen indbyder til
store armbevægelser, der er albuerum her, campisterne kommer hinanden
ved, f.eks. er fiskerensepladsen er forbilledligt indrettet i samråd med
campisterne. Gjerrild Nordstrand Camping er en familiecampingplads med
plads til børnene, uden støj fra motorveje, jernbane eller lufthavn.
I forbindelse med Informationen er der bygget et velforsynet minimarked
der også betjener sommerhusbeboerne i området. I foråret 2007 blev der
indviet 3 nye servicebygninger hvori der er opført nye toilet og
badefaciliteter, nye familierum, handikaprum, pusle- og børneafdeling,
nyt campingkøkken med ovne og opvaskemaskine samt spisepladser, nyt
udendørs opvaskeplads, nyt grillområde, nyt stort indendørs legeland og
tv stue.
Den velplejede utraditionelle minigolfbane i et haveanlæg er centralt
placeret overfor butikken og informationen. Swimmingpoolområdet byder på
aktiviteter for både store og små, og der er kun 300 m. til en dejlig
bred sandstrand. Herudover er der trådløs Internet, TDC-Hotspot, på
pladsen.

Klik på kortet og find vej til Gjerrild Strand Camping
Området
Med overnatning på Gjerrild Nordstrand Camping kan du købe en
dobbeltbillet til reduceret pris, der giver adgang til Djurs Sommerland
og Kattegatcentret i Grenaa. Omegnen har en fantastisk og meget varieret
natur med mange stier og små veje, som er ideelle for vandre- og
cykelture, så husk cyklerne. Nordsøstien går, lige udenfor
campingpladsen, ned langs Kattegat til Ebeltoft hvor den ender. Der er
også, på en del af det nedlagte jernbaneareal, anlagt en god cykelsti
mellem Bønnerup og Gjerrild. Og så har du gode muligheder for at fiske
fra kysten. I Emmedsbo Plantage, der er en indhegnet dyrepark, findes
både kronhjorte og vildsvin. På vores sidste besøg så vi selv
vildsvinene. Det er muligt at cykle gennem området og komme ud på
Nordsøstien.
Seværdigheder
Der er mange muligheder for at udforske omegnen f.eks. Bønnerup Strand,
havnen med de 7 vindmøller og 3 fiskeforretninger. Mejlgaard Gods med
kroen, Fjellerup Strand er et gammelt fiskerleje. Gl. Estrup slot og
museum omgivet af voldgrav. Slottet danner ramme om både Jyllands
Herregårdsmuseum og Dansk Landbrugsmuseum. Fregatten Jylland i Ebeltoft,
byen med de toppede brosten. Djurs Sommerland er en hyggelig og
spændende oplevelse for hele familien. Når entreen er betalt kan alle
aktiviteter frit benyttes.
Kontrasterne mødes i Gjerrild. Nyt og gammelt byggeri mødes. Svalebøgen
som er Gjerrilds varetegn, er formentligt 300 år gammel og har en
omkreds på 12,52 m. Sostrup slot, et katolsk Nonnekloster med ny
kirkebygning, der er bygget inden for det seneste årti.
Køre forbi fyret ved Knudshoved, videre ud langs stranden, der har
stejle skrænter og skifter til naturfænomenet “rullesten,” som skyller
op på stranden som en mur.
Tekst & fotos: Heine Laursen
|