Campingvognens indeklima

Af Ola Tröing 

En af de reaktioner, som vi fik på den forrige artikel, kom fra en læser, der havde hørt, at det var uklogt at benytte de såkaldte fugtposer, som kan hænges op i campingvognen, og som suger fugten så meget, at dråberne kan dryppe ned i et fad eller en spand.  Ifølge læseren skulle en sådan pose ligefrem kunne suge den fugtige luft ude fra ind i vognen, og man brugte ligefrem at hænge en pose op om natten for at fjerne fugten. Og kunne det være rigtigt?

Ja, det kan skam godt være rigtigt, at man føler sig foranlediget til at gøre dette, men problemet har ikke noget med fugtposen at gøre, men derimod at vognens indeklima ikke er i balance. Problemet kan måske bedst illustreres  ved en test, som et par tyske diplomingeniører  for nogle år siden gennemførte og beskrev i en artikel i et tysk campingblad: 5 campingvogne i kuldekammer. De fem vogne stod i kuldekammeret  i 20 graders kulde, mens blæservarmen var sat til, og ingeniørerne kunne triumferende meddele, at i ingen af de fem tilfælde kunne man konstatere forekomst af kondensvand.

For os andre var sagen ikke så indviklet - man må nemlig spørge sig selv om, hvor den fugt, som danner kondensen, skulle komme fra. Der boede jo ingen mennesker i vognene under testen, og da vi mennesker i hvile - som under søvn - udånder omkring 40 gram vand, var forudsætningerne for kondens ikke tilstede. Det er den derimod tilsyneladende hos læseren, der med fire personer skal bortventilere mindst 1/4 liter vand i timen. Spørgsmålet er derfor, om den pågældende campingvogn har tilstrækkelig kapacitet til dette. Campingvognene har jo længe haft den såkaldte tvangsventilation gennem taglugerne, hvorved  at der altid er en vis minimumsventilation gennem taglugen, også selv om alle døre, vinduer og  ventiler er lukkede. I det daglige påvirkes ventilationen gennem brugen af døre og vinduer, men netop om natten holdes ventilationen nede på det forhåndenværende minimum, hvilket i læserens situation betyder, at der ikke er den fornødne fornyelse af luften.

Uden at have besigtiget campingvognen kan vi altså fastslå, at  der er tale om et indeklimaproblem, som ikke kan løses med en fugtpose. Selv vi campister må jo bøje os for naturlovene. Desværre er det sådan, at mulighederne for at få hjælp ikke er store. Der har gennem tiden været bygget mange vogne, hvor fabrikkerne har ladet hånt om ventilationskravene  og varmefordelingen, som indgår som en vigtig del af komforten, og det siger sig selv, at  det ikke er muligt for forhandlerne at rette op på skavankerne, som skal løses på fabriksniveau.

Man kunne naturligvis ønske, at de såkaldte campingvognstester omfattede kontrol af varmefordeling og ventilation, men det er der næppe chance for.

Ingen patentsløsninger

Nu kan man så være tilfreds med, at problemet primært vedrører  vintercampister, som kun udgør nogle få procent. Vil man arbejde med problemet selv, kan man starte med at kontrollere luftfugtigheden med et ganske almindeligt hygrometer, herunder sammenholde luftfugtigheden inde og ude, ikke mindst metoden i vor første artikel om kondens. Af de oven for omtalte grunde  kan fugtigheden i vognen svinge, og hvis det viser sig, at det reelt først og fremmest er om natten, at den relative fugtighed stiger, er det klart en indikation af at vognens generelle ventilation er for dårlig.

Videre kan man gennemgå blæservarmens fordelingssluft (se skemaerne fra forrige artikel) for at kontrollere, om luften er i stand til at absorbere fugtigheden i det ønskede niveau. Hvis man således ser på diagram A, vil man konstatere , at luften kondenserer til vanddråber ved 14 graders celcius. Det betyder, at man må hæve rumstemperaturen, hvis man vil forhindre kondensførst fremmest på vægge og vinduer. Det er jo i den forbindelse naturligvis også et spørgsmål om, hvorvidt campingvognen har den fornødne isolering og om varmeovnens effekt. Det er jo ingen murermestervilla vi slæber rundt på, men

ofte en udnyttelse af materialernes egenskaber til det yderste, som gør, at der ikke er så meget at rutte med.

Kondens på ruderne

Den hyppigst forekommende kondens finder vi i dobbeltruderne, som normalt består af dobbeltlag acrylplast. Mange tror det er en fejl, men det er ikke tilfældet, men et af de netop nævnte forhold, som vi må leve med. Dobbeltvinduets materiale er fortrinligt til formålet, men er ikke det man kalder diffusionstæt, dvs. der kan slippe vanddamp igennem, som sætter sig indvendig på acrylen.

Faktisk kan der vandre så meget fugt igennem selv en 3 mm tyk acrylskive i nattens løb, at ruderne dugger indvendig. Det er altså ingen fejl, men er et af de naturforhold vi må leve med - og i øvrigt vil man kunne observere i løbet af formiddagen vil duggen forsvinde på grund af at temperaturen som helhed stiger.