|
Sådan undgår du kondensvand i campingvognen |
Af Ola Tröing
Det er med kondens i campingvognen som med vejret - alle taler om det, men ingen gør rigtig noget ved det. Det har caravanexperten Ola Tröing imidlertid sat sig for, at der skal ændres på og viser med denne artikel, hvordan man med enkle og billige midler kan kontrollere risikoen for kondens, især de steder hvor det er vanskeligt at se det.
|
Ikke mindst de første årtier i 60'erne og 70'erne, da salget af campingvogne rigtig tog fart, skulle det vise sig, at problemet med råd i campingvognens vægge var større, end man havde forestillet sig, og efterhånden som campingen udviklede sig til at blive en normal foreteelse også om vinteren i koldt og fugtigt vejr, gik det sørgeligt ud over mange vognes levetid. Efterhånden begyndte man så at tage den viden i brug, som man rent faktisk har haft i årevis fra det almindelige husbyggeri, og fik ændret konstruktionerne, så fænomenet svandt ind. Dog ikke mere end at vi selv inden for de seneste år har kunnet konstatere ødelæggende kondensvand. Det skyldes imidlertid ikke så meget forkerte konstruktioner som sjusk og fejl ved selve fabrikationen.
Så selv nyere campingvogne bør man være på vagt over for, ikke mindst fordi det - som det vil fremgå af det følgende - er muligt med enkle og billige midler at kontrollere, om vognen er sårbar over for fugtangreb.
 Til formålet skal bruges dels et hygrometer og dels et dobbelttermometer. Begge dele kan købes hos ethvert byggemarked eller isenkræmmer for små penge - 70-150 kr. hver. Hygrometeret er den type man bruger fx i badeværelset til at vise luftfugtigheden med, og dobbelttermometeret er er den slags, der på en og samme gang kan vise den indvendige temperatur på det termometer, der er anbragt på termometerhuset og den udvendige temperatur på den føler, som med en ca. 1,5-2,0 m ledning er forbundet med skalaen på termometerhuset. Denne sidste bruger vi, fordi den lille føler nemt kan anbringes på ellers utilgængelige steder, fx nede bag klimaryglænene, eller i fjerne hjørner af magasinerne - kort sagt steder, hvor man normalt ikke kan kontrollere om der er kondensvand.
 Da begge instrumenter er billige i anskaffelse, kan man godt tillade sig at beholde dem fast i campingvognen, sådan at man lige som med de termometre vi har hjemme i stuen har sit indendørs klima under opsyn - og det gælder naturligvis først og fremmest i de årstider, hvor fugtrisikoen er størst.
Hvad er kondensvand?
Men lad os nu først se på, hvorledes kondensvands risikoen opstår. Der har været skrevet adskillige "kloge" artikler om at sørge for ventilationen er i orden etc. Men til forskel fra disse selvfølgeligheder vil vi her vise, hvordan man med det anviste målegrej, som viser luftfugtigheden og rumtemperaturen, ret så nøjagtig kan påvise, hvornår man skal være påpasselig. Vi vil begynde med konstateringen af luftfugtigheden, som kan aflæses på hygrometeret. Forholdet er jo det, at det vi kalder den relative luftfugtighed angiver, hvor meget vanddamp (læs:usynlig fugtighed) der er til stede i vognen ved den givne temperatur. Det er nemlig sådan, at rumluftens evne til at optage vanddamp, som vi jo fx selv producerer gennem udåndingen eller ved madlavningen, afhænger af dens temperatur. Jo varmere luften er, jo mere vanddamp kan den optage. Derfor udtrykket "relativ fugtighed".
Omstående skema A viser, hvor meget vanddamp luften kan indeholde ved en given temperatur. Tag eksempelvis en gængse indendørs temperatur på 20CC, som vi både hjemme og i campingvognen kan fastholde med varmetermostaten. På skemaet ligger området mellem 40% fugtighed (det er en tør luft) op til 100%, som angiver det vi kalder dugpunktet, dvs. der hvor luften er så mættet at den kondenserer og afsættes som vand (dugdråber) på det koldeste sted - hvilket hyppigt vil være på en kold vægflade, indersiden af et vindue ell. lign. Altså: sålænge hygrometeret viser en fugtighed på mellem 40 og 99 % ved en stuetemperatur på 20CC er man på den sikre side. Flytter vi nu temperatursøjlen til venstre fra 20 til fx 14 grader, vil det ses, at dugpunktet så ligger nede på 70% udelukkende på grund af den lavere temperatur.
Men vi bibeholder jo med termostaten 20CC, eller hur? Forholdet er jo det, at der er steder, hvor lufttemperaturen ligger lavere end den indstillede stuetemperatur. Før termoruder blev almindelige i vore huse, kunne man om morgenen efter en kold vinternat se, at der indvendigt på ruden kunne være afsat et kraftigt rimlag, ikke mindst der, hvor man havde fx et rullegardin rullet ned. Det tøede så op, når rullegardinet var rullet op og man kunne så tørre vandet op i vindueskarmen.
I campingvognen har vi tilsvarende steder, hvor fugtigheden kan afsætte sig som kondensvand, fordi lufttemperaturen der er lavere. Det sker fx i hjørnerne nede i magasinerne, hvor luften ikke cirkulerer, men står stille og ikke varmes op af luftcirkulationen, som blæservarmen gerne skulle bevirke. Selv i en velisoleret campingvogn med 25-30 mm isolering i væggene kan nattekulden slå igennem og den indvendige vægflades temperatur falder, og sammen med den afkøles også det luftlag, der ligger op mod vægfladen. På skemaet kunne vi så se, at kommer man ned på 10-12 grader, har vi altså passeret dugpunktet, som jo var på 14 grader, og der vil således afsætte sig kondensvand.
Her er det at man ikke kan nøjes med gode råd og flotte håndbevægelser. Her gælder kun fakta, og til den ende er det at man indkøber det omtalte dobbelttermometer. Føleren kan takket være ledningen anbringes de steder, hvor risikoen for kondensvand er størst, fx presset op ad væggen, med en stump styropor eller uretanskum, så det er vægtemperaturen, og ikke rumtemperaturen, der aflæses på skalaen. Nogle af disse termometre er så snedige, så man om morgenen kan aflæse den laveste temperatur, der har være i nattens løb. Temperaturen på det faste termometer kan være en kontrol af rumtemperaturen, og også her kan man drage fordel af aflæsningen af nattens laveste temperatur, hvis man fx anbringer denne termometerdel i et af magasinerne.
Man kan nemlig ofte komme ud for, at campister klager over, at der om morgenen har dannet sig fugtighed på magasinlågets overside, og det skyldes primært, at vi jo under søvnen afgiver en vis mængde fugt ved udåndingen og ikke mindst ved at svede under dynen. Denne fugt trænger ned igennem hynderne og hvis temperaturen i magasinerne eller oven på magasinlåget er for lav på grund af manglende varmecirkulation, vil der afsættes kondensvand.
Nogle har prøvet at klare dette ved at fremstille nogle måtter, som er tænkt anbragt mellem magasinlåg og hynde, men den enkle og korrekte måde at løse problemet på er altså ved at sørge for, at magasindelen holder en nødvendig temperatur. I det foranstående eksempel kunne vi se, at hvis magasintemperaturen blot faldt til under 14CC, ville der dannes kondens. Resultatet er koldt og klamt sengetøj ved sengetid, men det værste er som antydet, at fugten langsomt, men sikkert virker ødelæggende på fx vognens rammekonstruktion og vægplader.
Hvis skaden er sket
Har man ikke tidligere været opmærksom på disse forhold - som jo kan være ret så lumske, fordi det som nævnt gerne er områder indvendigt i karrossen, man ikke normalt har øje for eller kontrol med - kan en efterlevelse af foranstående gode råd give anledning til en indsats for at forlænge campingvognens levetid. Først og fremmest må man sørge for af forhindre disse beskrevne kolde flader, som især skjuler sig ved magasiner og ryghynder. Er det sandsynligt, at der har været fugt - hvilket ofte kan ses ved skjolder på væggen - skal man sikre sig, at fugten ikke stadig sidder derinde, hvilket campingvogns forhandlerens værksted hurtigt kan kontrollere med et lille elektronisk måleapparat, der måler fugtigheden i træribber og vægplader.
Fugtmåler |
 Ved samme lejlighed vil man kontrollere at der ikke ved vinduesrammerne er trængt fugt ind ude fra. Det er set før grundet fejl ved den anvendte fugemasse. Der skal man være opmærksom på, at de gængse fugemasser, som man køber i byggemarkedet ikke egner sig til omfugning, da de ikke har den tilstrækkelige elasticitet. En fugtighedskontrol mindst hvert andet år kan stærkt anbefales.
I forhold til andre køretøjer kan campingvogne have en utrolig lang levetid, blot man holder øje med dem.
Med et hygrometer og et dobbelttermometer - som man kan lade sidde fast monteret fx på skabsvæggen - kan man hele tiden sikre sig mod snigende kondensvands angreb.
Rumtemperaturen giver normalt ikke problemer. Kondensvandet fremkommer, først når rumluften nedkøles ved at komme nær en kold flade, der fx ikke påvirkes af blæservarmen.
|
Diagram A
Klik på billede for at få det i stort
På diagrammet kan man aflæse, om luftfugtigheden står i et passende forhold til temperaturen. Den øverste kurve (100%=dugpunktet) viser hvornår luften kondenserer som vanddråber ved en given lufttemperatur. Ex: Ved 14CC kondenserer luftfugtigheden. Man må derfor forøge varmen for at forhindre kondens på vægge og vinduesflader.
|
Diagram B
Klik på billede for at få det i stort
Her kan man blot ved brug af termometer og hygrometer aflæse ved hvilke forhold kondensvandet fremkommer. Ex: Lufttemperaturen er 17CC og luftfugtigheden 70%. Dugpunktet ligger således på ca. 11CC og kan kun hæves ved at øge rumtemperaturen til fx 20CC, som bringer dugpunktet op på 14CC, forudsat at luftfugtigheden er uforandret.
|
|
