Til Forsiden

Aabybro Camping & Fritid

TEMA: Køjevogne 2003

 
 1. Finansiering
 2. Ny, brugt eller demo?
 3. Campingvognens størrelse
 4. Indretning, udstyr & tilbehør
 5. Besøget hos forhandleren
 6. Eksempler på køjevogne
 

 Campingvogne 2003

 

 

TEMA: Køjevogne 2003
Besøget hos forhandleren


Hvordan findes drømmevognen?

Hobby De Luxe 560 KMFe slide-out, årgang 2003

Et godt sted at kontrollere markedet af både nye og brugte campingvogne er via internettet. Det kan ske i Campingferie.dk’s brugtvognsdatabase, på forhandlernes hjemmesider og i andre brugtvognsdatabaser. Alternativt er der dagblade og magasiner. Men de fleste forhandlere har taget internettet til sig som deres primære annonceringsmedie. De fleste forhandlere viser også billeder samt de vigtigste data på deres brugte vogne.

 
Campingferie.dk's brugtvognsdatabase.
Campingferie.dk har i april 2003 ca. 3.000 vogne i databasen. Det giver et stort og righoldigt udvalg. Ca. de 400 er køjevogne, heraf ca. 150 brugte og ca. 250 nye samt 12 demo- eller årgangsvogne. Besøg Campingferie.dk's database over campingvogne til salg. Det fortæller at brugte køjevogne er en eftertragtet vare. Så man skal være på stikkerne, hvis man handler brugt.

Find din næste camping- vogn i Campingferie.dk's database med vogne til salg.

Start med at lede efter en forhandler i lokalområdet, det vil sige inden for 50 – 75 km. Måske lidt mindre i de store byområder. Det gør det også nemmere, når vognene skal køres til service eller evt. reparation.

Ønsker man noget specielt, er det som regel muligt at få det hjem til en lokal forhandler, men der kan være leveringstid på vognen, især hvis vognen først skal bygges på fabrikken. Har man særlige ønsker, skal det som regel bestilles i begyndelsen af en årgang, med mindre det skal bygges helt specielt. Skal det det, så bliver det også dyrere og tager længere tid, end hvis man køber en ”standardvogn”. Flere mærker, bl.a. Bürstner, har specialiseret sig i at levere vogne med op til ni stofvarianter. Her kan der også være lidt leveringstid.

Søger man en brugt vogn, er det også rart at vide om den er solgt, så man ikke kører forgæves. Så når ”vognen” er fundet, så ring til forhandleren og hør om den stadig stå til salg. Og så er det med at komme ud til forhandleren og se på den. Husk at få hele familien med. Kontakt en sælger og fortæl, at man er interesserede i lige denne vogn. Bed evt. sælgeren om en demonstration af dens udstyr og indretning.

Ude i butikken.
Spørg sælgeren om lov til at ”simulere” jeres forventede campingliv. Her tænker vi på at familien ”sætter sig til bords”, så man bedre kan se hvor meget plads der er om og på bordet, og hvor meget plads der er til at tilberede mad på. Lån evt. en tallerken pr. familiemedlem hos sælgeren.

Husk at spørge en sælger om lov, før man begynder at "teste" vognen.

Prøv også at ”gå i seng” og se hvordan familien ligger. Prøv også at redde senge, dvs. slå bordet ned og lægge hynderne som madrasser. Lad sælgeren vise det først, og prøv selv bagefter. Tjek også om der kan lukkes af for børneværelset, hvis familien ikke går i seng på samme tid. Tænk også på hvordan det ville være at opholde sig i vognen på en varm sommerdag - og hvis det har regnet uafbrudt i tre dage.

Men husk nu at spørge om lov hos en sælger først. Det kan jo være, at vognen skal vises frem om et øjeblik, eller der er noget andet som forhindrer jeres egen test. Husk også at tage sko og støvler af ”før” man lægger sig op i sengene. Det kan ikke anbefales at medbringe madpakker og saftevand for at prøve frokosten. Det skriver jeg, fordi jeg har selv har oplevet det på en campingudstilling. Husk også på, at toiletterne er til udstillingsbrug. Brug i stedet for forretningens kundetoilet.

Tag Jeres beslutning
Nu skulle familien gerne være klar til at beslutte sig. Svarede vognen til det forventede? Fås den byttepris, den brugte vogn forventede at kunne indbringe? Er finansieringen på plads? Hvis svaret er Ja, så er de flest klar til at handle.

Nyere brugt Hobby De Luxe
klargøres til levering.

Er man ikke 100% sikker, så tænk over det et par dage mere. Måske er der lige et par alternative vogne der skal undersøges først. Hvis der dukker en anden køber op, skal man dog huske på, at sælgeren ikke er forpligtet til at vente på, at man bestemmer sig, med mindre der er skrevet en slutseddel. Sker det at en vogn bliver solgt for næse af en, så bliv ikke for skuffet. Tænk i stedet for på, at der sælges ca. 20.000 brugte og nye campingvogne i Danmark om året, så der er nok også en til jeres familie.

Inden der skrives under på slutsedlen, så husk at få gennemgået salgsbetingelserne, især hvis der indgår en byttevogn.

Når man har fået den nye vogn er der kun fra os at sige: Tillykke med den nye vogn og glæd jer til mange dejlige campingture i årene fremover, og på gensyn på Danmarks campingpladser.


Har du et forslag eller en god ide? Hvis du efter at have læst denne artikel har en god ide, en kommentar eller andet du gerne vil fortælle, kan du skrive til redaktionen på peer@neslein.com.


© Campingferie.dk 2003

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk