Når familien har besluttet sig for at få en
ny campingvogn, er prisen som regel det første der skal tages hensyn til.
Hvor dyr eller billig en vogn er der råd til?Knaus Südwind 500
TKM
Camping behøver slet ikke at gå op i status.
Regn dog med, at hvis man kommer ind på en campingplads i en ny model, så
er der nok mange ”som spør’, om de ikke må se den inden i”. Hvis man siger
nej, så respekteres det normalt af spørgeren uden kommentar. Omvendt har
denne artikels forfatter selv oplevet, helt uopfordret, at blive inviteret
ind i en stor tysk vogn, fordi jeg stod og så interesseret på den. Sådan
er campinglivet også. Man deler tit hinandens
glæder. |
Prisen. Der er som regel to veje
til en ny campingvogn. Enten ser familien først på hvor mange penge der er
til rådighed ”før” markedet undersøges eller også ser familien en vogn,
som den forsøger at skaffe pengene til. Det første er oftest det sikreste
og det sidste de mest risikable. I denne artikel ses på den første
mulighed.
Er der en brugt vogn i bytte? Familien har måske en brugt
vogn, der skal indgå som en del af betalingen. Værdien af den skal først
findes. Her er man nødt til at kontakte en forhandler, gerne flere, for at
få et tilbud. Vær parat til at tage vognen med ud til forretningen.
Der ses på brugte
vogne.
Oftest vil forhandleren kun give en
byttepris, hvis de må se den først. Vær forberedt på at dén vogn, som man
har gået og nusset om i mange år, måske ikke er så flot, som man selv
regner med. Ofte ser man nemlig ikke tidens ælde i vognen, fordi man har
set på den hver dag eller uge i flere år.
Det sker ikke sjældent, at forhandleren tager
en fugttest på vogne der er ældre end tre fire år. Derfor er det vigtigt
at få kontrolleret sin vogn for fugt hvert år. Selv om mange mener det
modsatte, så sker det at de fleste mærker får problemer med fugt når de
når en vis alder. Nogen får det hurtigt, andre meget senere andre igen
næsten aldrig. Der kan også være serier inden for et enkelt mærke, der får
fugtproblemer. Derfor er den årlige kontrol vigtig. Tænk på, at en
campingvogn ofte står ude 365 dage om året, så selvfølgelig slider vejret
på overflade, tætningsmaterialer og samlinger.
Hvad siger budgettet? Når familien
kender værdien af den brugte vogn, er næst trin at lægge et budget der kan
holde. Er der både en brugt vogn og en tilstrækkelig kontantbeholdning, så
kan den nye vogn måske købes kontant. Så er man tæt på drømmevognen.
Mangler der stadig lidt i at nå op på det beløb den koster (det gør der
ofte) så kan det som
regel løses med et lån.
Internettet er et
godt sted at starte, når der skal findes lånetilbud på en ny
campingvogn.
Husk også på, at der skal betales forsikring,
vægtafgift og måske købes nyt tilbehør og ekstraudstyr til den nye vogn.
Det kan der læses mere om senere, men huske at tage det med i budgettet.
Når budgettet kendes, så er man klar til at se på hvilke vogne, der kan
dækker det forventede behov. |