|
Vandsystemet
er enten udført med en eller to løse vanddunke af plastik,
eller med en fast
indbygget vandtank i plastik, som fyldes udefra.
I begge tilfælde er det en 12 volt elektrisk
dyk-vandpumpe, som nedsænket i vandet, pumper det ud af
vandhanen i køkkenvasken eller i vasken på toiletrummet.

Kontakten
til vandhanen kan enten sidde i selve vandhanen, så den
bliver aktiveret når man drejer på hanen, eller man kan
have en fodkontakt, så man har begge hænder fri når man
står og arbejder ved køkkenvasken.
Eksperterne
påstår, at man sparer op til 40 % af sit vandforbrug ved
at benytte fodkontakten.
Løse
vanddunke kan rumme mellem 10 - 20 liter vand, mens en
indbygget tank rummer 40-50 liter vand.
Tømning
af vandsystemet er både nødvendigt og vigtigt at gøre, især
i forbindelse med perioder hvor man ikke bruger
campingvognen. Om vinteren er der fare for frostskader, hvis
man ikke har varme på vognen og forlader den uden at tappe
vandet af. Om sommeren bør man ligeledes tømme vandet af,
når campingvognen ikke er i brug,
da varme sommerdage hurtigt kan gøre vandet dårligt.
Vandanlægget
tømmes ved at tømme vanddunkene eller åbne bundventilen i
den indbyggede faste vandtank. Herefter åbnes vandhanerne,
indtil alt vand er løbet ud. Sluk derefter for hovedstrømsafbryderen
og lad vandhanerne stå åbne. Derefter hænges vandpumpen i
dunkene eller i vandtanken op, så det sidste vand løber
ud. Hvis man har varmt vand indlagt i campingvognen, åbner
man ligeledes ventilen i eller ved varmtvandsbeholderen.
Varmt
vand
Varmt vand kan i dag indbygges i de fleste
campingvogne. Det kan ske ved at indbygge en
varmtvandsbeholder, som kan rumme 5-15 liter vand, som
normalt bliver opvarmet på 10 - 30 minutter til ca. 60
grader.
Truma
markedsfører flere modeller i varmtvandsbeholdere som enten
kører på 220 volt eller på gas. De billigste og mindste
modeller er på 220 volt.
Hvis
din campingvogn har centralvarme kan opvarmningen også ske
ved hjælp af en el-patron til 220 volt eller ved en
gasvandvarmer.
|
Tøm varmtvandsbeholderen korrekt |
Husk
at tømme vandet korrekt af din Truma Therme
varmtvandsbeholder når du ikke bruger vognen og den står
uden varme på.
Tommy Rasmussen fra Østsjællands Campingcenter står her
med en model af en varmtvandsbeholder, hvor han netop
har skruet den ene af de 2 aftømningshaner helt af.
Tommy fortæller at mange kun løsner hanerne og det er
forkert. Der kan nemlig sidde kalk i vandslangerne som
så stopper ved hanen, hvor det spærrer for vandet som
derved ikke bliver tømt af.
Tommy har følgende gode råd.
Tøm vandtanken eller vanddunkene på vognen.
Stil en spand under afløbsstedet ved
varmtvandsbeholderen og skru derefter hanerne helt af,
så du sikrer at vand og evt. kalk kan komme ud. Du skal
måske lige holde en finger for hullet når du tager hanen
op, så der ikke løbet vand ud i vognen.
Husk at åbne vandhanerne i vognen så vandet kan trække
ud.
Når alt vand er løbet af systemet skal det være kommet 5
liter vand fra varmtvandsbeholderen og ned i spanden.
Så er du sikker på at systemet er tømt for vand. |
|