|
Wilk 2005
Seniorcampisterne får deres egen serie | |
|
Clap2sleep. Det skal vi nu til sige,
når vi ser på den fineste serie fra Wilk, som sidste år fik navnet S5*****
(ja - de 5 stjerner er en del af navnet). Clap2sleep er bare én af
de tiltag designerne har benyttet sig af for at designe en serie, hvis
målgruppe er fra 50 år og opefter. Se mere længere nede. S5***** serien er
i 2005 på 3 modeller, hvoraf den omtalte S5***** 451 EU er ny.
De øvrige serier hos Wilk i 2005
er S4****, der kommer med tre nye 560 modeller, og S3***, som får en
ekstra Silverstar kampagnemodel med enkeltsenge. |
|
|
Wilk S5***** 451 EU er et nyt
designtiltag, hvor man helt målrettet har forsøgt at dække
seniorcampisternes behov og ønsker. Med en pris på 145.600,- kr. må man
forvente noget særligt, og det har Wilk i høj grad levet op til.
Læg i øvrigt mærke til den nye dør
med de 4 rum. Udover at døren er praktisk, så viser det også, at Wilk
bygges af Knaus-Tabbert koncernen. To mærker, som Wilk ikke behøver at
skammer sig over at være i familie med. |
|
Forrest findes rundsid- degruppen, der via
Clap2sleep systemet, kan omdannes til en bred enkeltseng, der måler 210 x
98 cm., rigeligt til en enkelt seng. Under de drejelige hynder er
der rum til sengetøj. Stoffet hedder Largo, og er en af de tre typer der
kan vælges imellem.
Læg også mærke til at bordet ikke
er så bredt. Så er det nemlig lettere at kante sig rundt om. Og hvis du
ser op under overskabene, så kan du se de to spotlights sidde tæt på
hinanden. Det skyldes at de sidder i en lysskinne, og derfor kan flyttes
hen hvor der er behov for dem. Smart ikke? |
|
 Køkkenenheden er, i forhold til resten
af vognen, ganske ordinær. Men omvendt er der her alt hvad man måtte have
behov for. Køleskab på xx l. Varmt vand i hanerne, tre gasblus,
glasafdækning for vask og komfur, bestikskuffe m.m.
Wilk S5***** 451 EU koster
145.600,- kr. + lev. og har i øvrigt gasovn, blæsevarme og elektrisk
gulvvarme. |
|
 Ved første øjesyn ser det ud til, at
toilet- rummet har en rimelig størrelse (vi har ikke målt det endnu). Her
er hvad der er nødvendigt. Der er god aflæggeplads i skabene og rimeligt
med luft mellem spejl og håndvask, så stænk ved håndvask undgås.
|
|
S5***** 451 EU har en indvendig længde
på 4,65 m. Det giver plads til en 86 cm. bred enkeltseng bagerst.
Rundsiddegruppen kan også redes op til en dobbeltseng, men efterhånden som
man kommer op i årene, er der et større behov for at kunne gå i seng (og
stå op) på forskellige tidspunkter.
Det tilgodeser en indretning med
to enkeltsenge i hver ende af vognen. Den store afstand kan også være
behagelig, hvis den ene snorker eller man skal op på toilettet i løbet af
natten. Yder mere er indretningen med de to spredte senge rart, hvis man
campere alene, eller man er et par venner (der ikke er et par) på rejse
sammen. |
|
Lige inden for døren findes et smalt
klædeskab. Bemærk at der for neden er let adgang til et skoskab.
Af andre smarte tiltag i den nye
model kan vi fortælle: At døren er bredere end de
sædvanlige 50 cm. At der i modeller med serviceluge
findes en stor magasinskuffe, som passer til lugen. At der til alle S5***** modeller
kan vælges en mobilitetspakke, der består af mover, batteri og oplader og
en særlig Wilk Vandtaxi - en spildevandstank på hjul med indbygget
elektrisk vandpumpe. |
|
|
Wilk S4**** 560 HTD-B er en nyhed i den
ret eksklusive serie. Stort set alle producenter har vogne i 5,5 m.
klassen med rundsiddegruppe den ene ende, og fransk soveværelse i
den anden. Selv om denne model er 2,5 m. bred, som så mange andre, så er
der få mærker, der slipper så godt fra det som Wilk. Vognens
køkkenindretning er med til at give vognen meget stor rumfølelse. Også
mere end et målebånd vil vise. Se bare nedenfor.
|
|
Forrest findes en stor rundsiddegruppe, der
kan redes op til en seng med målene 225 x 160 cm. Her er god sidde- plads
til 6 personer. Aflægge pladsen er ok, da der er plads i vindueskarmen, på
de små hjørnehylder og oven på det hævede køleskab. Betrækket hedder
Skyline, og er en af tre forskellige valgmuligheder.
|
|
Mod sædvane i denne type vogn, finde der
ikke et vinkelkøkken. Det opstillede køkken er nemlig rigelig stort til 2
- 4 beboere. Det er rart, at det xxx l. store køleskab er hævet lidt i
forhold til gulvet. Og der er en alternativ tv-plads oven på det. Men om
det også skygger for udsynet til det højt placeret tv-skab til venstre ved
vi ikke.
|
|
I soveværelset findes en 200 x 160 cm. stor
fransk seng. I denne ende er der hylder under overskabene. Det er
praktisk, nå man skal af med ur, briller og god- natbog. Læg i øvrigt også
mærke til toilet- dørens rigtige håndtag.
|
|
 Toiletrummet har bruseplads, toilet med
elektrisk skyl og masser af rum til toiletsager, der ikke behøver at blive
flyttet under transport, lige efter campingbogen.
|
|
 Ved den separate vask skal
toiletsagerne sættes ned i skabet med det samme. Det gøres let i de 2
underskabe. Der er rimelig afstand mellem vask og spejl, men den måtte
gerne være lidt større, idet spejlet er rigeligt stort.
|
|
 Mellem dør og håndvask er der 3
garderobeskabe. Her er masser af plads til tøj. Med en totalvægt på 1600
kg. og en egenvægt på 1300 kg. kan man let komme op på 300 kg. bagage.
Vognen har som standard gasovn,
blæsevarme og elektrisk gulvvarme. |
|
 Myggenettet i døren er i fuld
størrelse. Det trækkes ud via en skinne for neden og for oven. Læg også
mærke til de 2 sølvgrå kontakter, der er placeret lige inden for døren.
Smart, hvis man kommer hjem efter mørkets frembrud.
Wilk S4**** 560 HTD-B
koster 151.650,- kr. + levering. |
|
|
Wilk S3*** 490 UE Silverstar er en ny
kampagnevogn med enkeltsenge, der i et begrænset antal sælges til en
særlig pris. Det er ikke ofte der findes kampagnevogne med enkeltsenge, så
det bliver spændende at se, om det falder i købernes smag.
Denne S3*** 490 UE Silverstar
sælges for 112.500,- kr. + levering. |
|
Forrest er vognen indrettet med en rund-
siddegruppe, der kan redes op til en seng med målene 210 x 145/139 cm.
Rigeligt for de fleste.
Stoffet i denne model hedder
Terra, og er en af tre muligheder. |
|
 Køkkenenheden findes lige inden for
døren. Her er tre gasblus, koldt og varmt vand i hanen, bestikskuffe, 77
l. køleskab og 3 overskabe.
Læg også mærke til tv-skabet til
højre. Hylden kan desværre ikke trækkes ud, så udnyttelsen af det er
begrænset, nå man ikke kan dreje tv'et helt ud, så det kan ses af alle u
rundsiddegruppen. |
|
Bagerst i vognen findes disse to rare
enkelte senge, der måler 192 x 87 cm. Det er rigeligt for de fleste. Under
sengene er der to gode magasiner, hvor det venstre kan nås via
en servicelem, der sidder i vognens forteltside.
|
|
Toiletrummet indeholder det mest nødvendige.
Toilettet har elektrisk skyl. Læg også mærke til de to håndklædestænger
ved vaskens ender. Det er et praktisk sted at hænge dem under
kørsel.
|
|
|
skrevet af
Jens-Peder Rasmussen © Campingferie.dk
2004 |