Til Forsiden

Aabybro Camping & Fritid

Campingvogne 2005
Gennemgang af modellerne

  Del 1

  Del 2

   Fokus på mærkerne:

  Adria

  Bürstner

  Cabby

  Dethleffs

  Eifelland

  Fendt

  Hobby

  Hymer

  Kabe

  Knaus

  LMC

  Polar

  Safari

  Solifer

  Sprite
  Wilk

  

Düsseldorf 2004 modeller

Køjevogne 2003

 

Andre årgange
Campingvogne 2012
Campingvogne 2011
Campingvogne 2010
Campingvogne 2009
Campingvogne 2008
Campingvogne 2007
Campingvogne 2006
Campingvogne 2005
Campingvogne 2004
Campingvogne 2003
Campingvogne 2002
(Düsseldorf 2001)
Campingvogne 2001
(Düsseldorf 2000)

 

Hobby - 2005.
73 modeller i 6 serier, der kan dække de fleste campisters behov. 

Hobby har i 2005 en hel ny serie, Excelsior, med 3 modeller, en enkelt ny i Excellent og Exclusive og 4 nye i Prestige serien. I det store program skulle det være muligt, at finde en campingvogn, der passer til de fleste danske campisters behov og ønsker.
 

Interiør i Hobby Excellent 2005. 
Læg mærke til den nye lampe i hjørnet.
 
Der er nye døre i alle serier, undtagen Landhaus, nye lamper og nyt betræk, sengetæpper og gardiner. ligesom overskabene er ændret. 

Hobby Excelsior 610 UF er en af de tre modeller i Hobbys nye luksusserie. Er du til elegant mørkt Pfaffenberger Mollen- busch og cremehvid læder, så er dette vognen for dig. Udover Hobbys dyder får du også flotte afrundede møbler. 

I Excelsior får du bl.a. hvide lædermøbler i rundsiddegruppen, rundt bord med en smart centerstolpe, afrundede overskabe med en flot lysbaldakin. Den flotte sofa kan i øvrigt redes op til en dobbeltseng, der er 216 cm lang og  198 cm. bred i den ene ende og 136 cm. i den anden. 

Her ses køkkenet, der selvfølgelig har kold og varmt vand, tre gasblus og et 105 l. køleskab. Den flotte, og praktiske, SMEV bageovn på 30 l. med elektronisk tænding er standard i alle Excelsior modeller. Læg også mærke til lysbaldakinen, der fortsætter hen over klædeskabet. 

 
Modsat køkkenet findes toiletrummet og en flot buffet, hvor der er god plads til et stort tv. Overskabene er af vitrine typen og læg også mærke til lysbaldakinen.  

Øverst til venstre i billedet kan du også se hjørnet af Hobbys egen panorama tagluge med klart glas og indbygget lys. 

Hobby Excelsior 610 UF koster 164.950,- kr. + levering.

 
Soveværelset har en stor dobbeltseng, der er 200 cm. lang og 160/138 cm. bred. Modsat sengen findes en række lave skabe, der er med til at gøre rummet seværdigt. Læg også mærke til at væggene er beklædt med samme type hvidt læder som i vognens  rundsiddegruppe. 


Exclusive 540 WLU er en 2,3 m. bred udgave af sidste års nyhed Exclusive 560 WLU, der har enkeltsenge og stort toiletrum bagerst i vognen. Nu er det også muligt for de fleste danske campister at nyde denne indretnings kvaliteter. På billedet ses de to 80 cm. brede enkeltsenge.  

 
Toiletrummet har drejetoilet med elektrisk skyl i højre side, vask og stort spejl i midten og en brusekabine i venstre side. Der er selvfølgelig både kold og varmt vand i hanerne.  

 
Hobby Exclusive har i 2005 fået nyt betræk, både i soveværelse og siddegrupper. Gardinerne har også skiftet farver. rundsiddegruppen kan redes op til en seng med målene 195 x 135 cm.  

 
Køkkenet i Exclusive 540 WLU har samme indretning som i Exclusive 560 WLU. Dog er vinkelen ikke så stor, naturligvis på grund af vognens manglende 20 cm. i bredden. Bemærk også, at mikroovnen er standard i denne model. 

 

Lige inden for døren findes et ekstra bredt klædeskab og vognens gasovn, der selvfølgelig har blæse- varme. 

Hvis man kunne tænke sig en vogn som denne, men med andre stoffer og gardiner, kan man altid vælge en Hobby Prestige 540 WLU, der er identisk med Exclusive 540 WLU bortset fra trædekor (ask i stedet for æbletræ), gardiner og sædebetræk. Sengetæpperne ser dog ens ud på de to modeller. 

Hobby Exclusiv 540 WLU koster 129.950,- kr. + levering.


Prestige 650 WFU er Hobbys måde at indrette en vogn med ekstra stort toiletrum bagerst i vognen. Her ses rundsiddegruppen, hvor der er nyt betræk og nye gardiner. Her kan der redes op til en stor  dobbeltseng med målene 214 x 135 cm.  

 

Køkkenet er ganske rummeligt. Mikroovnen er standard og der er et køleskab på 108 l. Under vinklens køkkenbord er der også et praktisk køkkenskab. 

 
I spoveværelset er der en 202 cm. lang fransk seng, der er henholdsvis 138 og 110 cm. bred. Til venstre ses døren til det store toiletrum.   

 
Modsat sengen findes der en række lave skabe og et skuffedarium. Over det store vindue, der er med til at gøre soveværelset ekstra lyst og rummeligt ses fire rummelige overskabe, som er lette et komme til. 

Hobby Prestige 650 WFU koster 149.950,- kr. + levering.

Toiletrummet er meget stort. Her er drejetoilet med elektrisk skyl. Stor håndvask med koldt og varmt vand, et stort spejl og en rummelig brusekabine. Ved siden af brusekabinen er der et smalt skab til håndklæder m.m.

Her ses den rummelige  brusekabine. 


Excellent 560 KMFe er eneste nye model i serien, som i 2005 har 18 forskellige modeller. 560 KMFe har et køjer  bagerst, rundsidde- gruppe og køkken i midten og forrest et fransk soveværelse. 

Her er et kik ned gennem vognen, hvor det kan ses, at der er god plads i rundsidde- gruppen og der er ekstra skabe ved køjernes  fodende. Hvis det bestilles før vognen produceres, kan man også vælge at få tre køjer.  

 
Køkkenet har et pænt stort køkkenbord, hvor der også er plads til et tv. Det lave skab for enden er praktisk til f.eks. sko, huer og vanter. Mikroovnen er standard og køleskabet er på 105 l.  

 
Her ses det franske soveværelse. Bemærk at sengetæppet er nyt ligesom betrækket i siddegrupper samt gardiner også er.

Hobby Excellent 560 KMFe koster 129.950,- kr. + levering.


Hobby De Luxe 495 UK er en populær køjevogn i en populær størrelse. Vognen er indrettet med dette praktiske børneværelse forrest. Køjerne er 70 cm. brede og henholdsvis 179 og 165 cm. lange. Dinetten kan også redes op til en seng med målene 183 x 135/96 cm.

 
Bagerst i vognen findes denne rundsiddegruppe. Udover det indirekte lys og spots i hjørnernes er der kommet nye lamper ved hjørneskabene. Rundsiddegruppen kan også redes op til en seng med målene 195 x 136/133 cm.  

 
Køkkenet enheden er måske ikke så stor i denne model, men den er meget praktisk indrettet. Her er 105 l. køleskab, tre gasblus, koldt og varmt vand i køkkenvaskens hane, bestikskuffe, køkkenskab og tre overskabe. Læg også mærke til  lysbaldakinen over overskabene.  

Toiletrummet i Hobby har bl.a. den fordel, at dér hvor man pakker sine toiletsager inden ferien, ligger de også når man kommer hjem. Når noget er anbragt i et skab, så falder det meget sjælden ud, selv efter nok så mange opbremsninger.  

 

Alle Hobby modeller har fået ny dør med indbygget vindue og to opbevaringsrum. Der er nu myggenet som standard i alle Hobby modeller, også i De Luxe, hvor det før var ekstraudstyr. 

Hobby De Luxe 495 UK koster 108.950,- kr. + levering.


Hobby Landhaus 2005 fortsætter i samme spor som i 2004. Hvorfor skal man også ændre på en af markedets bedst indrettet fastligger- vogne? Og så er det endda også muligt, at hægte den store vogn på sin bil og køre ud og opleve "fritidslandet".

 
 

Her ses det store tv-bord med vitrine ovenover samt køkkenets dinette. Her kan der redes en seng, med målene 184 x 82 cm., op til en ekstra liggende gæst. 

 
Køkkenet er ekstra sort, og her er virkelig god plads. Se bare de fem overskabe, køleskabet på 105 l. mikroovnen og servicecentret, der sidder under overskabe over vask og gaskomfur. 

 
Soveværelset er stort, rummeligt, lyst og med to gode senge, der har målene 200 x 90 cm. 

Hobby Landhaus i ask koster 181.950,- kr. og i Gran (fyr) 189.950,- begge plus levering.


skrevet af Jens-Peder Rasmussen
© Campingferie.dk 2004

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk