Til Forsiden

Aabybro Camping & Fritid

Campingvogne 2005
Gennemgang af modellerne

  Del 1

  Del 2

   Fokus på mærkerne:

  Adria

  Bürstner

  Cabby

  Dethleffs

  Eifelland

  Fendt

  Hobby

  Hymer

  Kabe

  Knaus

  LMC

  Polar

  Safari

  Solifer

  Sprite
  Wilk

  

Düsseldorf 2004 modeller

Køjevogne 2003

 

Andre årgange
Campingvogne 2012
Campingvogne 2011
Campingvogne 2010
Campingvogne 2009
Campingvogne 2008
Campingvogne 2007
Campingvogne 2006
Campingvogne 2005
Campingvogne 2004
Campingvogne 2003
Campingvogne 2002
(Düsseldorf 2001)
Campingvogne 2001
(Düsseldorf 2000)

 

Eifelland 2005.
Nye rejsevogne i selvstændigt design.

Eifelland har i flere år været opfattet som Knaus discountmærke, hvor mange modeller var en "lettere" kopi af allerede eksisterende eller udgåede Knaus Sport modeller. Priserne har kunnet holdes nede da de blev bygget på fabrikker i lande med lavt lønniveau.

For få år siden begyndte en relancering af mærket med en større mærkeprofil - også selv om mange indretningsdetaljer kommer fra Knaus Tabbert koncernens store varelager. Se bare på den smarte dør.

Dette arbejde er ført videre i årgang 2005, hvor Eifelland har en meget mere selvstændig profil i et prisleje, hvor mange ny-campister befinder sig. Samtidig er Eifelland også blevet fornuftigt alternativ hvis man planlægger at udskifte sin gamle vogn. Og i dag er det ikke kun på grund af prisen, men også på grund af mulige løsninger og valgte detaljer. Prøv bare at se på eksemplerne herunder.


Eifelland Holiday 395 TF er bygget som en rejsevogn for 2 med et rummeligt fransk sove- værelse forrest. Der er kun soveplads til 2 i vognen, der indvendig måler under  4 m. Men der er også andre interessante indretningsdetaljer.

Midt i vognen findes en dinette med god plads til 2. Det særlige ved denne er at man i den ene side faktisk sidder i fodenden af sengen. Bænken er skabt ved at klappe et ryglæn op midt i sengen. Det er en interessant måde at udnytte sengen på. Den måler i øvrigt 200 x 140 cm., lidt smallere i fodenden.


Her ses forrest bænk i 2 tempi.

Til venstre er bænkens ryglæn slået op.

Til højre er det lagt ned, og ser så en del af sengens madras.

 

I toiletrummet er der drejetoilet med elektrisk skyl, brusebund og bruseudstyr (bruser, forhæng og stang), hvor det sidste koster 1.000,- kr. i denne model.

Eifelland har 2 pakker.

Classic pakken, koster 3.800,- kr., og består af 3 gasblus i køkken, at alle vinduer kan åbnes, 105 l. køleskab, tv-forberedelse (kabler fra klædeskab til tv-bord), fortelt- lygte og foldeskydedør (rumdeler).

 

De Luxe pakken koster 7.200,- kr., og indeholder af en stor HEKI II tagluge, varmtvands anlæg til køkken og bad, 25 l. ferskvandstank på hjul, myggenet, serviceklap, blæsevarme og stabilisator.

Til venstre ses den separate vask, hvor der er 2 underskabe og reol ved siden af spejlet.


Køkkenet har i 2005 fået nye skabe med låger, der hælder indad. Med tilkøb af de to pakker får man et fuldt udstyret køkken, der snildt dækker behovet for 2 på tur, også selv om de får gæster.

Bagerst i vognen findes et vindue,  garderobeskab, spejl og en smal bænk hvorunder der er et lille skab.

Eifelland Holiday 395 TK har en tjenestevægt* på 895 kg. og en totalvægt på 1100 kg. Den kan, mod betaling, opvejes til 1200 eller 1350 kg. totalvægt.

Pris for den viste model: Campingvogn (87.600,- kr.),
bruseudstyr (1.000,- kr.),
Classic pakke (3.800,- kr.) og
De Luxe pakke (7.200,- kr.) = 99.600,- kr. + levering.

* Egenvægt + standardudstyr


Eifelland Holiday 460 TQK er en af de mange populære modeller i 4,5 m. klassen. I denne får man gode soveforhold, inkl. en skabskøje over dobbeltsengen, gode toilet- og køkkenforhold og en rimelig rummelig  rundsiddegruppe.  Totalbredden er kun 217 cm. og vognen er for mange let at køre med .

Bagerst i vognen findes denne rundsiddegruppe, der også kan redes op til en seng med målene 199 x 140 cm. Fralæggepladsen i den er god, ikke mindst på grund af hylderne under overskabene.


Her ses det standard køkken, der står i mange af i de forskellige Eifelland modellerne. Hvis man køber de to pakker, Classic (3.800,- kr.), der bl.a. har åbningsbart vindue og 3 gasblus samt 105 l. køleskab, og De Luxe (7.200,- kr.), der bl.a. har varmt vand og ferskvandstank på hjul, så er man godt kørende. 

Bemærk i øvrigt avisholderen, der sidder på siden af underskabet lige ved døren.

Eifellands nye toiletrum har brusebund, toilet med elektrisk skyl, håndvask, toiletskabe, hylder og spejl. Det er også mulig at købe bruseudstyr til de almindelige toiletter hos Eifelland. Det koster 1.400,- kr. og består af blandingsbatteri med brusehoved (og slange) og et bruseforhæng.

Forrest i vognen findes en tværvendt dobbelt- seng, der måler 190 x 145 cm. Der er fralæg-  geplads i vindueskarmen og en skabskøje i overskabene.

Pris for denne  model: Vogn (94.900,-kr.),
Classic pakke (3.800,- kr.), De Luxe pakke (7.200,- kr.) = 105.900,- kr. +  lev.


Eifelland Holiday 560 TK er fabrikkens største vogn. Den indvendige længde er i omegnen af 5,5 m. og totalbredden er 229 cm. Den har faste sovepladser til både børn og voksne. 

 
Forrest findes en 145 cm. bred dobbeltseng, og der er et godt lysindfald gennem vinduer til 3 sider.

 
Dinetten i midten kan også redes op til en seng med målene 190 x 130/105 cm. I denne model er der rimelig plads til 4 voksne, og god plads til 2 voksne og 2 børn.

Pris for denne  model:
Vogn (111.700,-kr.),
Classic pakke (3.800,- kr.),
De Luxe pakke (7.200,- kr.) = 122.700,- kr. +  lev.

 
Køkkenet er ekstra bredt med et underskab for neden og tv-hylde for oven. Ved tilkøb af de to pakker, er der alt hvad en familie på 4 har brug for på turen. På dette foto kan man rigtigt se skabenes hældning.

For enden af køkkenet findes klædeskabet og vognens gasovn.

 
Bagerst i den ene side findes to køjer, der måler 187 x 74 cm. Der er fast stige og sengehest til øverste køje. Det er p.t. ikke muligt at vælge 3 køjer i denne model. Til venstre ses døren til vognens badeværelse. 

Toiletrummet har en brusekabine kombineret  med et drejetoilet, der har elektrisk skyl. "Udenfor er der vindue,  håndvask, spejl og toiletskabe.

 


skrevet af Jens-Peder Rasmussen
© Campingferie.dk 2004

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk