Til Forsiden

Aabybro Camping & Fritid

  

Campingvogne 2004

   Fokus på mærkerne:

  Adria

  Bürstner

  Cabby

  Dethleffs

  Fendt

  Hobby

  Knaus

  Polar

  Solifer

  Sprite

  

De enkelte modeller:

  Eifelland Holiday 500 TK

  LMC Favorit 515 RD
  Tabbert Vivaldi 540 E
  Adria Classica 613 PK
  Hobby De Luxe 450 UF
  Hobby Exclusive 560WLU 

  Polar 590 DBD

  Fendt Topas 560 TGC

  Cabby 55 F2B

 Bürstner Ventana 540 TK X-clusiv

Køjevogne 2003

 

Andre årgange
Campingvogne 2012
Campingvogne 2011
Campingvogne 2010
Campingvogne 2009
Campingvogne 2008
Campingvogne 2007
Campingvogne 2006
Campingvogne 2005
Campingvogne 2004
Campingvogne 2003
Campingvogne 2002
(Düsseldorf 2001)
Campingvogne 2001
(Düsseldorf 2000)

 


Dethleffs nyheder i modelåret 2004

Hvis du er nysgerrig efter at vide hvilke nyheder der kommer i Dethleffs årgang 2004, så er her en kort oversigt over de væsentligste nyheder, som Dethleffs præsenterer til 2004.

Alle vogne i New Line, Camper og Beduin fortsætter med at have ovnlakerede hammerslåede aluminiumssider, men i et nyt design med dét Dethleffs kalder ”friske og kraftige farver”. Dethleffs fortæller, at alle vogne med hammerslåede sider opretholder deres elegantere fremtoning gennem en bagende i Glattbech. Dette gælder også for Life Style modellerne. Alle faste senge, undtagen køjesenge, får springmadrasser. Dethleffs siger om deres slogan ”En ven af familien”, at det også skal gælde når man sover. Det bliver også muligt at få indbygget tre køjer i alle køjevogne, undtagen i Camper 720 SK.
 

New Line udvides med en ny model, New Line 500 SK, der får fire faste sovepladser. Fransk seng, toilet- og bruserum samt separat vask forrest, køjer og skab med hylder bagerst, siddegruppe, klædeskab, køkken og TV-skab i midten. Karosserilængden bliver på 576 cm., hvilket nok giver en indvendig længde i sædehøjde på ca. 540 cm. Nyheden bliver lanceret som en kampagnemodel fyldt med udstyr til Kr. 115.980,-

Overskabene i New Line kan nu leveres, efter personligt ønske (og pengepung) med enten træ- eller sølv-indfatninger, i køkkenet dog altid med sølvindfatninger. Trædekor i New Line fortsætter i 2004 også med at være i pæretræ, og gulvbelægningen Sisal. Modellerne New Line 450 DB og 500 SK (med franske senge) får nu en rustfri stålvask placeret i et underskab.
 

Derudover får New Line, som allerede nævnt, et nyt udvendigt udseende med ovnlakerede hammerslåede aluminiumsplader og Glattbech hæk. Dethleffs kalder selv New Line for sin ”indstigningsmodel”, men beretter samtidig, at den på ingen måde er ”underdanig”.
Dethleffs Camper vil i fremtiden bliver genkendt på sit nye harmoniske udseende. Alle indretninger fra sidste år fortsætter i 2004 samt en ny variant, der kommer til at hedde 720 TK.

Dethleffs Camper 720 TK får et forældresoveværelse, separat børneværelse med etagesenge, to rundsiddegrupper, masser af skabe og et stort køkken - rigeligt til en pladskrævende børnefamilie. Bagerst, i børneværelset, bliver vognen konstrueret således at man kan rede en seng op i hele vognens bredde. Det indvendige trædekor bliver, som i Camper Life Style modellerne, Tessiner Apfel (Tessiner Æble), bordpladerne bliver i ”stenoptik” og den separate rustfri stålvask er placeret i et skab af træ (som øvrige Camper modeller med fransk seng). For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at vognen også får Dethleffs nye unikke udluftningssystem Airplus bag overskabene, hvilket gør vognen endnu bedre egnet til helårsbrug.
 

Camper Life Style fortsætter i 2004 med den nye udvendige optik. Indvendigt kommer der også nyt, idet trædekoren bliver ændret fra Tessiner æbletræ til kirsebær med greb i børstede aluminium. Bordpladerne får granitoptik og gulvbelægningen kommer til at ligne kork. Life Style består også i 2004 af modellerne: 450 DB og 560 SK.
 
Dethleffs Beduin får også helt nye farver udvendigt, der underbygger det elegante og luksuriøse udseende. I den elegante rundsiddegruppe fortsætter bordet med at have kanter i ægte træ. Og som noget nyt kan man i 2004 vælge et bord med en centerplaceret hydraulisk fod, og hynder i ”Salonstil”. Det er også muligt at få vognen leveret med Dethleffs særlige ”Designer-hæk” i vogne med en bredde på 2,5 m.
 
I Dethleffs Exclusiv fortsætter det nuværende udseende og her er den nye designer bagende standard. Som noget nyt kommer der indvendigt almindelige dørgreb og massive døre ved toiletrummet i vogne med franske senge.

Kids & Camp
I Dethleffs Kids & Camp skifter det indvendige trælook fra Murnau ahorn til Tessiner æbletræ og bordpladerne afstemmes efter denne.
 
Det bliver spændende at se den nye årgang når den rammer Danmark i løbet af efteråret. Så vil vi vende tilbage med billeder af de nævnte og øvrige nyheder. Hold også øje med din lokale Dethleffs forhandler. Her vil du ved selvsyn om ganske kort tid kunne se nyhederne.

© Campingferie.dk - 2003

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk