|

Gulvvarme i
campingvognen
Per Jespersen har længe drømt om at få gulvvarme i sin
campingvogn. Så redaktionen på Campingferie har bedt Per om
at montere gulvvarme og teste det for læserne.
Læs hans "Gør det
selv" artikel her:
Gulvvarme
er
endnu et tilbud til campister indefor varme i campingvognen,
enten du har centralvarme eller blæservarme.
Gulvvarmen
er et supplement til
det eksisterende centralvarmeanlæg, idet varmen som i
forvejen sendes rundt i campingvognens radiatorer, ligeledes
sendes gennem varmerør i gulvet. Gulvvarmen er med til at
sikre en mere ensartet temperatur i hele campingvognen.
Opvarmningen kan foruden af fyret også klares af en
el-patron tilslutte centralvarmeanlægget.
Hvis
din campingvogn er udstyret med Blæservarme kan du montere
et ”varmefolie” som lægges under gulvtæppet i
campingvognen. Herefter forbinder du varmetæppet til
transformatoren der følger med og så er der en dejlig
behagelig varme i gulvet.
Her
er lidt information om gulvvarme:
Gulvvarme er en enkel og effektiv løsning på problemet med
kolde gulve i campingvogne.
Det består af et tyndt og stærkt folie varmelegeme som
bliver forsynet med lavvolt fra en transformer.
Gulvvarme er godkendt af til anvendelse i
campingvogne. Det er et funktionssikkert produkt som du kan
få glæde af i mange år. Bytter du din campingvogn ud med
en anden, er gulvvarmen let at tage med. For du vil
garanteret ikke undvære gulvvarme, når du først har haft
det.
Gulvvarme er let at montere:
Gulvet rengøres. Elementerne rulles ud og tapes fast i
kanterne. Tæppet lægges over. Ledningerne monteres i
transformeren, og derefter tilsluttes transformeren en 230 V
stikkontakt. Problemet med kolde gulve er nu løst. Nu kan
du og dine fødder nyde den behagelige gulvvarme.
Gulvvarmefolie leveres ofte i forskellige bredder f.eks. 40
cm, 60 cm og 80 cm. Længden er ofte i halvmeters intervaller op
til 600 cm.
|