Dethleffs har mange års tradition for at
bygge campingvogne, da firmaets grundlægger Arist Dethleffs "opfandt"
campingvognen for over 70 år siden. I øvrigt fordi han ikke ville
undvære familien på sine forretningsrejser. De mange års traditioner afspejler sig i valg
af materialer og udbudet af vogne, idet Dethleffs producerer otte
forskellige serier, der kan fås i omkring 55 forskellige udgaver, plus et
antal årlige kampagnemodeller. Dethleffs er i dag en del af Hymer- Group,
der i 2001 producerede over 18.000 campingvogne, hvoraf de 5.057 bar
navnet Dethleffs. |
|
Dethleffs Camper serien består af 24
forskellige modeller. Så det er muligt at finde en model, der dækker
familiens behov. Dethleffs har gjort særlig meget ud af deres køkkener og
toiletrum, hvilket også gælder for Camper. Camper kan også bestilles i
det nye "glattblech-design". |
Camper 500 TK set udefra. Vognen er en af tidens mange
populære køjemodeller, hvor der også er fast seng til mor og far. Denne
vogn er leveret med en Advantage Pakke, der består af Truma Therme varmt
vand i køkken og toiletrum, køleskab med bred frostboks, myggenetdør,
varmeovn med automattænding, AKS stabilisator, kantsyet gulvtæppe,
specialdesignet HEKI II tagluge med indbygget spots, lysbaldakin i køkken
og 3. bremselygte. Pris.: 9.900,- kr. |
Midt i vognen findes sidegruppen, der kan
redes op til en ekstra seng med målene 188 x 103 cm. Det viste indtræk
hedder Korsika. Til Campereserien kan man få 5 forskellige typer indtræk. |
Bagerst i vognen findes køjerne, der har
målene 185 x 68 cm. Der er fast sengehest og stige til den øverste køje, et
stort plus for sikkerheden. Ved fodende af køjerne findes et skab med hylder
til ungernes tøj, sko og legetøj. |
Her ses køjerne fra sidegruppen. Læg mærke
til skabet ved fodenden af køjerne og at hver køje har sit eget vindue,
noget som er populært hos de fleste børn. Det er muligt at bestille en
tredje køje. Det skal gøres før vognen produceres på, fabrikken og koster
1.495,- kr. |
Forrest i vognen findes denne dobbeltseng,
som har målene 210 x 140 cm. Der vinduer til tre sider, hvilke er med til
at gøre vognen lys og venlig indvendig. |
Køkkenet er ganske rummeligt for modellen.
Her er tre gasblus, stålvask med koldt og varmt vand, 86
l. køleskab, to køkkenskabe og tre overskabe. |
Her ses overskabene i køkkenet, der åbnes i
det vandrette plan. En stor fordel, hvis man ikke er så høj. Læg mærke til
hylden inde i skabe, det giver ekstra hyldeplads, hvilket ofte mangler i
køkkenets overskabe. |
Toiletrummet fremstår ekstra elegant hos
Dethleffs. Her er brusebund, drejetoilet, holder til toiletrullen,
håndklædestang, varmt og koldt vand i hanen, to skabe samt spejle på to
sider. Spejlet går desværre helt ned til håndvasken, hvilket giver
mulighed for stænk efter en håndvask. |
Hos Dethleffs får man en ekstra elegant HEKI
tagluge, hvis man vælger Advantage Pakken. Den ses her med omsluttende
træpanel med fire indbyggede spots. Når de er tændt, er der et godt
lys i vognen. |
Dethleffs gaskasselåg er af den rigtig gode
type. Læg mærke til at der kun er ét håndtag, og at den åbnes næste lodret
op. Det gør skift af gasflasker meget lettere og skåner ejerens
ryg. |
|
Dethleffs Beduin fås i 13 forskellige
udgaver og kendetegnes ved at der er enkelt eller dobbelt- seng med
springmadras i alle modeller. Én enkelt af dem har også køjer. Denne
Beduin 510 V står som et godt eksempel på serien, med enkeltsengene, det
rummelige køkken og en rummelig rundsiddegruppe. Beduin kendes ved et
indendørs design i Mollebusch-look, hvilket giver vognene "lidt ekstra" i
forhold til Dethleffs øvrige vogne. |
Forrest i vognen denne rundsiddegruppe, der
kan redes op til en seng som har målene 214 x 158/134 cm. Stoffet er
varianten Nevada. Der findes fem forskellige typer indtræk til Dethleffs
Beduin. |
Bagerst i vognen findes soveværelset med to
enkeltsenge med mål- ene 190 x 85 cm. Der er sengebord og vinduer
til tre sider, hvilket gør rummet lyst og venligt. Alle Beduinvarianter
har enkelt- eller dobbelt- seng med springmadras. |
Beduin kendetegnes også ved en udbredt
anvendelse af lysbalda- kiner. Sammen med Mollebusch- looket giver det vognen et helt unikt "indemiljø", som
de færrest har i deres faste boliger. Ja man mister næsten lysten til at
gå ud i naturen, når det opleves i virkeligheden. Læg i øvrigt mærke til
det store håndtag på køkken- skabet. Det giver en praktisk mulighed for at
placere et viskestykke centralt i køkkenet. Der er et højt placeret
tv-skab mellem køkken og soveværelse. |
Køkkenet har koldt og varmt vand i hanen,
tre gasblus, 86 l. køleskab, køkkenskab med udtræksskuffer, bestikskuffe,
affalds- spand indbygget i bordet og tre store overskabe. |
Her ses affaldspanden, der måske ikke er så
stor, men den er derimod placeret meget let tilgængelig. Når den ikke
benyttes, er den sækket af et glaslåg i samme design som det låg der er
over vask og komfur. |
Toiletrummet er magen til det, der er i
Camper, hvilket ikke "trækker ned i regnskabet." Her er bruse- bund,
drejetoilet, holder til toiletrullen, håndklædestang, varmt og koldt
vand i hanen, to skabe samt spejle på to sider. Spejlet går desværre helt
ned til håndvasken, hvilket giver mulighed for stænk efter en
håndvask. |
Her ses en smart detalje mere, idet
Dethleffs har valgt at montere en møtrik i gulvet, så det er muligt at
spænde bordet fast under kørsel. |
|
Summer Edition er en specialmodel, der, som
navnet antyder, kommer på markedet om sommeren. Denne er set hos PJ
Caravan i Roskilde i maj 2003. Dethleffs har leveret fem modeller til det
danske marked. Den viste 430 DB samt 430 T, 530 DB, 530 TK og 530
V. |
Her ses modellen udefra. Læg mærke til
side- stafferingerne og den store HEKI II tagluge. Specialudstyret i
denne kampagnemodel er Gasovn med automattænding og blæsevarme, Truma
Therme Varmt vand i køkken og toiletrum, sidespoilere, Stabilform
støtteben, alufælge, luksustagluge, stød- dæmpere, luksusbaglygter,
serviceklap, myggenet for indgangsdør, AKS 2004 stabilisator, HEKI II
tagluge, 3. bremselygte, køleskab med bred frostboks, lysbaldakin i køkken
og indtræk type California. |
Forrest i vognen en
rundsiddegruppe, der kan redes op til en seng, der har målene 204 x 142/110
cm. |
Bagerst i vognen en dobbeltseng på
tværs med målene 204 x 135 cm. Der er vinduer til tre sider. |
Her ses køkkenet, der indeholder
et køleskab på 86 l., vask med koldt og varmt vand, bestikskuffe,
køkkenskab, overskabe og en avisholder på ydersiden af skabet. Læg mærke til
håndtaget på køkkenskabet, der kan benyttes som stang for et viskestykke. |
Toiletrummet er lidt mere enkelt
indrettet end i Camper og Beduin modellerne, men det indeholder i øvrigt
det samme, bl.a. brusebund, toilet med elektrisk skyl, spejl, to skabe og
vask med koldt og varmt vand. |
Her ses klædeskabet, der står
mellem rundsiddegruppe og toiletrummet. Betjening af gasovn og vandvarmer
udføres let på knapperne over gasovnen. Læg også mærke til den elegante
lysbaldakin. |
|
Life Style er en anden serie af Dethleffs kampagnemodeller, der er udstyret specialet til det danske
marked. Life Style findes i to modeller, den viste 450 DB og 560 SK. Denne
vogn er leveret med en Advantage Pakke, der består af samme tilbehør som
hos Camper modellen. |
Forrest i vognen en
rundsidegruppe, der kan reddes op til en seng, der har målene 214 x
131/114 cm. Indtræk og pudesæt, der hedder Nevada er
ekstraudstyr. |
Bag i vognen findes det franske
soveværelse, hvor sengen har vinduer til to sider, vægge beklædt med stof,
halogenspots under underskabene og mulighed for at se fjernsyn i det højt
placeret tv-skab mellem køkken og soverummet. |
Her ses toilet og bruserummet, der
har varmt og koldt vand, et praktisk placeret skab, toilet, brusebund og
bruseforhæng. |
Den separate vask er placeret i
et skab af træ. der er træpaneler på væggen og godt med ekstra skabe samt
en elegant lysbaldakin med halogensports. De to spejlet er placeret ekstra
højt over vasken, med en hylde nederst, så der er ikke risiko for at det
stænkes til efter håndvask. |
Et kompakt og praktisk køkken, der
har et køleskab på 86 l., tre gasblus, varmt og koldt vand i vandhanen,
bestikskuffe, to køkkenskabe og to overskabe. Der indbygget halogenlys
under overskabene, så lyset over køkkenbordet er ekstra kraftigt. |
Her ses en løsning på hvorledes
en hjulkasse kan udnyttes til noget praktisk, nemlig et lille bord. Læg
mærke den lette adgang til betjeningsknapperne for blæsevarmen og det
varme vand. |
|
|
Ovenstående gennemgang viser
billeder fra PJ
Caravan
Dethleffs forhandles af 15
forhandlere i Danmark. Se mere på www.dethleffs.dk. |