Campingferie.dk
Adria Alpina Summer 11
 Autocampere  Campingnyt  Finansiering  Hvad sker hvor  Test  Videoklip
 Biler  Campingpladser  Forhandlere  Rejseinspiration  Udstilling/Messer  Vintercamping
 Camping i TV  Campingvogne  Fortelte  Telte/Teltvogne  Udstyr/Tilbehør  Vogne til salg
Startside 2010
Instruktions DVD
Brochurer 2010
Campingvogne 2010
2010 præsentationer
Adria
Bürstner
Bürstner Averso Plus 410 TS
Cabby
Caravelair
3 generationer tester Caravelair
Dethleffs I
Dethleffs II
Fendt
Hobby I
Hobby II
Hymer
Kabe
Knaus
LMC I
Maestro 655 D
Polar
Solifer
Sunlight
Tabbert
T.E.C.
Wilk
 
Autocampere 2010
Adria
Carado
Challenger
Chausson
Concorde
Dethleffs I
Dethleffs II
Elnagh
Eriba
Hobby Van
Hymer
Knaus
LMC I
McLouis I
Phoenix
Rapido
Sun Living
T.E.C.
Brochurer 2010
Dometic Makeover 2010
 
Andre årgange
Campingvogne 2012
Campingvogne 2011
Campingvogne 2010
Campingvogne 2009
Campingvogne 2008
Campingvogne 2007
Campingvogne 2006
Campingvogne 2005
Campingvogne 2004
Campingvogne 2003
Campingvogne 2002
(Düsseldorf 2001)
Campingvogne 2001
(Düsseldorf 2000)

Sunlight 2010 - Masser af rummelighed til priser for alle

Tyske Sunlight udvider 2010 programmet med denne rummelig C 55 DBM, hvor der foran er placeret en fritstående dobbeltseng - Queen Size.  Sunlight tager hul på den nye sæson med en række omfattende opgraderinger, hvor det er det nye indvendige design der vækker størst begejstring. 


Når du kommer ind i Sunlight C 55 DBM vil du straks opdaget et nyt lyst interiør, der gør de i forvejen rummelige vogne endnu mere rummelige. Selv om grunddesignet umiskendeligt signalere campingvogn, så er der ikke langt til mere maritime associationer. F.eks. får denne rundsiddegruppe, der opredt måler 211 x 137 cm, et markant løft på grund af det nye interiør, nye bordpladser, og


Forenden og den midterste del af C 55 DBM er magen til søstermodellerne 55 V (enkeltsenge) og 55 D (fransk seng), der alle er fornyet med et rektangulært skoskab ved døren. I køkkenet er der kommet nye hvide flader på overskabene, og klædeskabet er ændret så det i dag er ét store skab med dobbeltlåger.


Toiletrummet er, bortset for de nye farver på interiøret, ikke ændret. Selv om der er frosset glas vinduet, ville det her være rart med en kasetterollos for vinduet. Stort set alle Sunligt modeller tages hjem med en Comfort pakke, der består af stabilisator, varmtvandsanlæg, blæsevarme, panorama tagluge, emhætte, myggenetsdør og en 5 års tæthedsforsikring. Pakken koster 8.500 kr..


Soveværelset i C 55 DBM er indrettet med denne 195 x 150/140 cm store Queens Bed, der giver lige god adgang til begge sovepladser. Der er masses af plads på sengebordene og i de åbne reoler. Sunlight C 55 DBM koster, inkl. Comfort pakken, 140.400 kr + levering og evt. ekstraudstyr. Egen- og totalvægten er 1.300 og 1.600 kg.


Sunlight C 39 HK er fabrikkens bud på en 4 meters rejsevogn for 2. Den er indrettet som den oprindelige klassiske egoistvogn med en rundsiddegruppe forrest samt køkken og toiletrum i vognens bagende.  


Den store siddegruppen forrest måler 211 x 196 cm, hvilket er nok til at den både kan redes op til en stor dobbeltseng, og  bruges som to enkeltsenge. Der åbne hylder under alle overskabene, som går hele vejen rundt.


Mellem døren og siddegruppen er der fundet plads til et smalt TV bord. I køkkenet, der har fået en ny køkkenvaske som både er dybere og bredere i bunden, er lægges der først mærke til de lyse flader på overskabene. I C 39 HK er den åbne hylde mellem køkkenoverskabene flytte ud til den ene side. Køleskabet er på 113 liter.


Toiletrummet er indrettet med det mest nødvendige, uden at der kan bruses. Vognens klædeskab er placeret ved døren til toiletrummet. Sunlight C 39 HK har en egen- og totalvægt på 960 og 1.350 kg. Med en lasteevne på 390 kg, er der rigelig luft til både en mover og et fortelt.


Sunlight C 52 K er den en af to køjevognsmodeller, der har tværvendte køjer bagerst, sidegruppe i midten og dobbeltseng forret. I C 51 K er køjesengen på tværs, og i denne C 52 K er der et fransk soveværelse forrest.


De to køjer bagerst, hvor den øverste måler 211 x 68 og den nederste 185 x 68 cm er omgivet af skabe ved både fodende og hovedgærde. Så kan børnene have deres rejsebagage omkring i deres egen ende af vognen.  Sunlight har derudover valgt en solid stige og fast sengehest for den øverste køje. 


Siddegruppen i midten måler 197 x 92 cm. Bred nok til at der kan sidde 4 voksne, og lang nok til at den kan bruges som ekstra soveplads, også for voksne. 


Køkkenenheden ligne den som står i de andre modeller. I C 52 K er den dog uden de åbne hylder, men inkl. 113 l køleskab, 3 gasblus, ekstra stor køkkenvask, emhætte fra Comfort pakken, og de nye overskabe med lyse låger. Forælderklædeskabet er placeret mellem køkkenet og håndvasken, så er placeret uden for toiletrummet. Håndvasken fra det todelte toiletrum er omgivet af rigeligt med skabsplads.


Den franske seng i soveværelset måler 197 x 144/106 cm. Der er sengelamper og vinduer til 2 sider. Sunlight C 52 K har en egen- og totalvægt på 1.160 og 1.600 kg. Med en lasteevne på hele 440 kg, er der både plast til mover (ca 75 kg), fortelt (50 - 60 kg) og et par cykler (á 25 kg.). C 52 K koster, inkl. en Comfort pakke, 127.600 kr + levering, eksklusiv ekstraudstyr.


Vi slutter denne 2010 præsentation af Sunlight af med C 55 D, som er en stor rummelig 5,5 meters egoistvogn med en fransk seng i soveværelset, som du finer bagerst i vognen. C 55 D har en karosseri- og totallængde på 597 og 748 cm. Med en Egen- og totalvægt på 1.235 og 1.600 kg, er der ganske pænt med plads til rejsebagage, med mindre du vil benytte ca 125 kg til mover og fortelt. I så fald kan det anbefales at lægge forteltet over i bilen.


Hvis du synes du har se denne rundsidegruppe før, så er det fordi de tre søstermodeller C 55 D, C 55 V og C 55 DBM er ens fra toiletrummet og frem.


Køkken og toiletrum er også ens i de tre modeller.


Den franske seng måler 197 x 144/106 cm. Det samme som i de franske soveværelser. I C 55 D findes toiletrummet dog midt i vognen, så der er blevet plads til et stort sengebord med reol, og ekstra let adgang ind og ud af sengen. Sunlight C 55 D koster, inkl. Comfort pakken, 134.000 kr. + levering og evt. ekstraudstyr.

Klik her og læs mere på tysk om Sunlight 2010, hvor du også finde en forhandleroversigt.

Tekst & foto: Peer Neslein & Jens-Peder Rasmussen
© www.campingferie.dk 2009


Om campingferie.dk | info@campingferie.dk | Bank: 5301-0285602 | CVR.nr. 12674309 | 1996-2012 © Neslein Kommunikation ApS