Campingferie.dk
Hinshoej Caravan
 Autocampere  Campingnyt  Finansiering  Hvad sker hvor  Test  Videoklip
 Biler  Campingpladser  Forhandlere  Rejseinspiration  Udstilling/Messer  Vintercamping
 Camping i TV  Campingvogne  Fortelte  Telte/Teltvogne  Udstyr/Tilbehør  Vogne til salg
Startside 2010
Instruktions DVD
Brochurer 2010
Campingvogne 2010
2010 præsentationer
Adria
Bürstner
Bürstner Averso Plus 410 TS
Cabby
Caravelair
3 generationer tester Caravelair
Dethleffs I
Dethleffs II
Fendt
Hobby I
Hobby II
Hymer
Kabe
Knaus
LMC I
Maestro 655 D
Polar
Solifer
Sunlight
Tabbert
T.E.C.
Wilk
 
Autocampere 2010
Adria
Carado
Challenger
Chausson
Concorde
Dethleffs I
Dethleffs II
Elnagh
Eriba
Hobby Van
Hymer
Knaus
LMC I
McLouis I
Phoenix
Rapido
Sun Living
T.E.C.
Brochurer 2010
Dometic Makeover 2010
 
Andre årgange
Campingvogne 2012
Campingvogne 2011
Campingvogne 2010
Campingvogne 2009
Campingvogne 2008
Campingvogne 2007
Campingvogne 2006
Campingvogne 2005
Campingvogne 2004
Campingvogne 2003
Campingvogne 2002
(Düsseldorf 2001)
Campingvogne 2001
(Düsseldorf 2000)

Solifer 2010 - Nye veje til helårscampister

Solifer Artic 366 MH er nok årets største nyhed på markedet for helårsvogn, der både klarer en varm sommer og den kolde skandinaviske vinter. Fysisk er nyheden godt nok ikke så stor, men vægtmæssigt! Der gå den finsk-svenske producent nye veje. Kik lige på skiltet igen - en totalvægt på 750 kg. Det betyder at ejere af en Fiat Punto også kan tage på vintercamping. Velkommen til en tur rundt i 2010 programmet fra Solifer.


Solifer Artic 366 MH har en indvendig længde på bare 316 cm. Men ved at placere døren i campingvognen bagende, er der nu en ganske god pladsudnyttelse i vognen længderetning. Og selvfølgelig koster det lidt på komforten, når vognen ikke er større.


Forrest i Artic 366 MH er der en langsgående siddegruppe, hvor de to bænke har et madrasmål på 197 x 65 cm. Og da du ikke kan rede op ved hjælp af bordet, vognens opredning lig et soveværelse med enkeltsenge.


Bagerst i Artic 366 MH er der indrettet køkken og garderobe i den ene side og toiletrum i den anden. Køkkenet er ikke så stort, men nok til to på tur - også om vinteren. Toiletrummet er placeret overfor køkkenet og fylder helle hullet mellem bænken og campingvognens bagvæg.


I toiletrummet er der håndvask, skabe, toilet og udluftningssystem for centralvarmeanlægget. Og ja - Artic 366 MH har samme varmeanlæg som de andre Solifer modeller. Alde Centralvarme med en el-patron på 3.000 watt samt vandbåret gulvvarme.


For at spare vægt, er garderoben åben. Størrelsen er selvfølgelig begrænset. Men til gengæld er placeringen lige inden for døren og overfor toiletrummet noget nær optima. Læg i øvrigt mærke til puden på væggen over døren. Den blev faktisk brugt flittigt under præsentationen af den nye model.


Inden vi helt forlader Solifer Artic 366 MH skal du lige have et kik på overskabene i siddegruppen. Der er 4, to på hver side. Betjeningspaneler og kontrollamper er placeret praktisk i skottet ved køkkenet.


Solifer Artic 520 MH er én af t modeller i den populære 5 meter klasse. Her får du sidegruppe forrest, serviceområde i midten og bagerst to enkeltsenge og klædeskab. Solifer fans har sikkert allerede opdaget det, men hvis ikke, så kan vi fortælle at der er kommet ny udvendig bemaling med en bred grå stribe og klarere røde streger ovenover.


Siddegruppen forrest i Solifer Artic 520 MH har bænke og et bord, som hænger på væggen. Du kan, som ekstraudstyr, vælge at få monteret en rundsiddegruppe. Madrasmålet er i begge tilfælde 200 x 134 cm. På billedet her kan du også se nye gennemgående design hynderne. Farvemæssigt er der fire i tekstil (rød, blå, beige og dette grå) og derudover to i skind (brunt og gråt).


Vognens serviceområde består af dette vinkelkøkken, hvor køleskabet er på 90 liter. Overfor findes vognens toiletrum.


Soveværelset er indrettet med 2 enkeltsenge og et klædeskab, der står mellem sengene, der begge er 80 cm brede og henholdsvis 190 og 198 cm lange. Solifer Artic 520 serien er på 2 modeller, denne 520 MH og 520 TBR, der er indrettet med et fransk soveværelse bagerst i vognen.


Solifer Artic 560 serien er på 6 forskellige modeller. De 5 af dem har siddegruppe, eller rundsiddegruppe (ekstraudstyr) forrest og soveværelse bagerst. Èn af de fem er denne Solifer Artic 560 TBR, der er indrettet med et fransk soveværelse.


Forrest i Artic 560 TBR findes dinetten, der i denne udstillingsmodel er skiftet ud med en rundsiddegruppe. I 2010 er der kommet nyt design på hjørnehynderne og den lodrette del af gardinerne, og så er polstret generelt gjort kraftigere.


Midt i Artic 560 TBR  er der køkken og garderobe, hvor der er kommet ny front på køleskabet, som er monteret i en mere brugervenlig højde. Det store ekstra store køleskab og mikroovnen er i køkkenet er ekstraudstyr i denne udstillingsmodel.


Dobbeltsengen i det franske soveværelse måler 198 x 135/110 cm. I 2010 udgaven er gardinkappen kortet af, så den kun dækker over gardinet.


Hvis du synes at dobbeltsengen i Artic 560 TBR er lidt for lille, kan du i stedet for vælge Solifer Finlandia 560 TBR, der er 25 cm bredere. Selv om den ekstra bredde kun er alene brugt i rundsiddegruppe, toiletrum og dobbeltseng, så fæles vognen helt anderledes. Merprisen for den bredere model er 15.000 kr. 


I alle Solifer Finlandia modeller er der en rundsiddegruppe forrest. Det skyldes både den nordiske tradition, hvor der på mange campingpladser forlanges at der holdes med trækket udad på enheden, og at det tilgodeser designet på Solifers meget aerodynamiske front. I  Finlandia 560 TBR måler rundsiddegruppen 225 x 162 cm.


Skabsarrangementet i dørsiden er magen til Artic modellens. Dog ser du her standardkøleskabet på 115 liter. Køkkenet er i 2010 fornyes med samme højde på TV bordet, så hale køkkenet har samme højde på bordpladen.


Dobbeltsengen i soveværelset har et madrasmål på 198 x 142/125 cm mod Artic-modellens 198 x 135/110cm. Resten af den ekstra bredde er kommet til gode ude i toiletrummet. Solifer Finlandia 560 TBR koster 240.900 kr + levering og ekstraudstyr, en stærk pris i forhold til indretning, kvalitet og helårsegenskaber.


Solifer Finlandia 600 NS er en af de fire 6-metersvogne i 2010 programmet. NS er indretningen med fransk seng og en dinette bagerst i vognen. En indretning der næsten kun ses ved de nordiske mærker. Det er også mindste Solifer med kun en enkelt aksel.


Forrest finder du den obligatoriske rundsiddegruppe, der i Finlandia 600 NS kan redes op til en dobbeltseng der måler 225 x 162/134 cm.  


Vognens midterste område er indrettet med køkken, garderobe og køkken. Klædeskabene er fordelt med et smalt ved dørgarderoben og et bredt mellem køkken og soveværelse. Køkkenet er ganske rummeligt, hvilket skyldes placeringen af køleskabet i et højt skab ved siden af køkkenbordet.


Toiletrummet i Finlandia 600 NS findes i samme side som dobbeltsengen. I modsatte side findes dinetten, der kan redes op til en ekstra soveplads med målene 198 x 80/60 cm. Lidt smalt, men egnet til lejlighedsvis liggende gæster. I denne model ser du standard-overskabene. En del vælger i stedet for at få monteret en skabskøje. Skabskøjen er ekstraudstyr.


Bortset fra modeller med fransk soveværelse, Artic 366 og Finlandia 630 PH, er det dette toiletrum du finder i de forskellige 2010 modeller, hvor der i år er monteret nyeste model fra Thetford. Der er brusemulighed som standard og 2 lange praktiske hylder, brusebund, spejl og toiletskabe.


Dobbeltsengen i soveværelset har et madrasmål på 198 x 142/125 cm. Det er også værd at bemærke de to ventilationluger i væggen mellem vinduerne og vognens bagende. Når man først har oplevet glæden ved den nemme mulighed for frisk luft, er det svært at undvære det igen.


Solifer Finlandia 630 PH er en af 5 modeller i serien, der i 2010 er største model. Selv om de store 680 modeller er stoppet, så er der nu masser af plads i den nye største serie. Finlandia 630 PH er ingen undtagelse. Her får du en stor rundsiddegruppe forrest, køkken, skabe og fransk seng i midten og bagerst et stort toiletrum i hele vognens bredde. 


Rundsiddegruppen forrest i Finlandia 630 PH er 225 cm bred og bænkene er henholdsvis 178 og 134 cm lange - masser af plads til 7 - 8 voksne. På billedet her ser du i øvrige den brune lædervariant.


Køkkenafsnittet er indrettet med en stor dørgarderobe, og et højt placeret køleskab. Overfor findes selve køkkenenheden, der her er ekstramonteret med et rigtigt gaskomfur med grille og gas bageovn. Det er et stykke ekstraudstyr som fås i alle 560, 600, 630 og 520 TBR modellet. 


Dobbeltsengen måler 198 x 135/110 cm. Overfor findes garderobeskabe og en kommode hvor over der er montere et smalt vindue, der, sammen med taglugen op vinduet ved sengen, forstærker lysindfaldet. Solifer Finlandia 630 PH


Toiletrummet bagest i Solifer Finlandia 630 PH har en fast brusekabine bagerst og foran rigtig god plads ved håndvasken og toilettet. Du kan læse mere på svensk om Solifer 2010 her.

Skrevet af: Peer Neslein & Jens-Peder Rasmussen
© www.campingferie.dk 2009


Om campingferie.dk | info@campingferie.dk | Bank: 5301-0285602 | CVR.nr. 12674309 | 1996-2012 © Neslein Kommunikation ApS