Campingferie.dk
LMC Caravan
 Autocampere  Campingnyt  Finansiering  Hvad sker hvor  Test  Videoklip
 Biler  Campingpladser  Forhandlere  Rejseinspiration  Udstilling/Messer  Vintercamping
 Camping i TV  Campingvogne  Fortelte  Telte/Teltvogne  Udstyr/Tilbehør  Vogne til salg

Startside 2010
Instruktions DVD
Ny Brochurer 2010
Ny Campingvogne 2010
2010 præsentationer
Adria
Bürstner
Bürstner Averso Plus 410 TS
Cabby
Caravelair
3 generationer tester Caravelair
Dethleffs I
Dethleffs II
Fendt
Hobby I
Hobby II
Hymer
Kabe
Knaus
LMC I
Maestro 655 D
Polar
Solifer
Sunlight
Tabbert
T.E.C.
Wilk
 
Autocampere 2010
Adria
Carado
Challenger
Chausson
Concorde
Dethleffs I
Dethleffs II
Elnagh
Eriba
Hobby Van
Hymer
Knaus
LMC I
McLouis I
Phoenix
Rapido
Sun Living
T.E.C.
Brochurer 2010
Ny Dometic Makeover 2010
 
Andre årgange
Campingvogne 2010
Campingvogne 2009
Campingvogne 2008
Campingvogne 2007
Campingvogne 2006
Campingvogne 2005
Campingvogne 2004
Campingvogne 2003
Campingvogne 2002
(Düsseldorf 2001)
Campingvogne 2001
(Düsseldorf 2000)

Bürstner Averso Plus 410 TS

Bürstner Averso Plus 410 TS, vinder af Årets Campingvogn 2010, er nok årgangens mest interessante nyhed. Både fordi den benytte sig af en sengeløsning, der er opfundet til autocampere, og fordi den byder på ekstra meget plads i 4  meter klassen. Det overordnet princip er at gøre vognen højere, så der bliver plads til, over siddegruppen, at hænge en seng op under loftet. Campingferie.dk lånte Årets Campingvogn hos Top Camping i Køge  (i øvrigt dén, som blev kåret i Herning), spændte den bag en helt almindelig Hyundai i30cw, og tog den med på en weekendtur til Odense. Her kan du læse om vores oplevelser.


Bürstner Averso Plus er en serie på 3 forskellige modeller, hvor Averso Plus 410 TS er den mindste model. Vi målte en indvendig længde i bordhøjde på 405 cm. Når du står inde i vognen er føles den væsentligt større, også selv om der hænger en dobbeltseng over siddegruppen. Siddegruppen er indrettet med en vinkelsofa, hvor begge bænke er 180 cm lange. Overfor findes en reol, der er indrettet med et skab, en kombineret bar/tv skab og et magasin, som nås ved at løfte bordpladsen opad. Du sidder godt i sofaerne, og der er rigtig god plads til 4 voksne.


Bordet i siddegruppen er i denne model monteret på en fast søjle og et glideskinnesystem. Det betyder at du kan skyde bordpladen til side, så siddepladsen nærmest skænken kan nås dén vej om bordet. Det gør det også lettere at komme til magasin, bar og skab. Bordpladen er desværre i samme højde som reolen, så bordet føles lige lovligt højt at sidde ved. Der findes også udgaver af modellen med et traditionelt hæve-/sænkebord.


Der er et masser af lys og luft under dobbeltsengen. Dagslyset kommer selvfølgelig fra de tre vinduer, og om aftenen er der lys fra både en stjernehimmel, der består af 8 LED lamper, og fra 4 LED lamper placeret under overskabe sammen med indirekte lys fra hylden ved bagvinduet. Stjernehimlen tændes og slukkes ved indgangsdøren, og "hyggelyset" på en kontakt ved den langsgående sofa.


Læg også mærke til gardinerne. Hæve- og sænkesengen giver ikke plads til traditionelle gardiner. Men løsningen med casetterollos, som kan benyttes til både mørklægning og insektnet, er et godt alternativ.


Især når det er muligt at dække den nederste del af vinduet med plissé og den øverste med myggenet. En god måde til at skærme af, når der skiftes tøj, eller andre situationer hvor man gerne vil være privat, uden at hele campingvognen mørkelægges.  


TV skabet i Averso Plus 410 TS er indrettet så der både kan ses tv indendørs, og fra forteltet, hvis det er dét man har lyst til. Her ser du en 12 tommers skærm, men der er også plads til en 19 tommer på hejset.


Sænkesengen er et helt kapitel for sig. I den viste model var der elektrisk hejs, et system som koster 6.490 kr ekstra. Systemet er indrettet sådan, at støder sengen på en forhindring (f.eks.. en af nakkepuderne) på vej nedad, så slår det automatisk fra. Når forhindringen er fjernet, så kan man fortsætte. Sengemålet er 200 x 145 cm, bæreevnen oplyses til 300 kg, så der er plads til de fleste danskere, og der er LED sengelamper over hovedgærdet. Sengelamperne tændes og slukkes på én gang på en kontakt på væggen. Liggekomforten er god, men det er selv sagt ikke nemt at rede op, for det kan kun ske ved at kravle op i den.


Adgangen til sengen sker ad en ganske solid trappe, men der måtte gerne være 3 i stedet for 2 trin. Ikke så meget fordi det er svært at komme op og ned, men når du kravler ned sker det meget let at man rammer bordpladsen i stedet for det øverste trin. Og bordet er ikke dimensioneret til at kunne stås på. Klædeskabet har en indbygget hylde, hvilket er rart, da overskabene under sænkesengen ikke er så brede, at der kan ligge bluser i det. Her har vi dog valgt at bruge hylden til en taske med sko og en toilettaske.


Køkkenet i Averso Plus 410 TS er, selv om der der ikke findes overskabe, rummeligt og praktisk. I midten er der et affaldssystem med to spande under låget. Til højre to store skuffer, med indbygget bestikskuffe i den øverste, og til venstre en skuffe mere og en hylde over vognens elektriske vandvarmer.


Vognens køleskab er på 77 liter, godt nok til to på tur. Der er indbygget fryser, og så er det hævet 25 cm for at komme op over hjulkassen. Det giver plads til et skoskab under det. Over køleskabet findes et vitrineskab, der i sig selv er dekorativt. Men lidt mere praktisk orienteret campister vil nok foretrække et smalt skab med hylder, da overskabene under sengen ikke er særligt dybe.


Køkkenvask og komfur er sammenbygget, hvilket giver lidt mere plads gryder og pande, ligesom komfurområdet kan benyttes som opvaskebakke efter måltiderne.


Bürstner Averso Plus 410 TS Skuffen under køkkenvasken er, selv om det godt kan kræve lidt mere organisering end på billedet, rummelig. Her er den nemlig pakket med 4 frokosttallerkner, 4 krus, glasskål, lille Margreteskål, opvaskemiddel, Ajax, kaffetragt, brødbakke og frugtskål, en kande, naboens kaffetragt, engangkrus med låg og en stribe engangsglas.


Der er god plads omkring døren, for selv om der sættes støvler og træske, så er der plads til at komme ind og ud af døren.


Noget af det som imponerede vores forskellige gæster var størrelsen af toiletrummet i Averso Plus 410 TS. Det er igen hentet fra en autocamper, og er designet således at der kan indrettes en brusekabine i mellemrummet mellem toilet og håndvask. Adskillelsen sker med foldedøre, og der er bruser inde i brusekabinen.


Gaskassen er rigtig rummelig og der er god plads til både gasflasker, vandkande, spildevandsdunk, kiler, knæpude, pløkkasse og de andre småting man altid har brug for at have med. Der findes også et beslag til et reservehjul midt i rummet.


Lugen til gaskassen åbner så højt op, at det er muligt at løfte de gasflasker op uden at skulle gå ned i knæ. Alle servicepunkter (toilettank, el-tilslutning, vandpåfyldning samt serviceluge) på Averso Plus 410 TS er placeret modsat indgangsdøren.


Adgangen til de bagerste støtteben er placeret så de er lette at se og nå.


Længden på håndsvinget gør det let at når de forreste støtteben. Men du er, så på stort set alle andre campingvogne, nødt til at gå ned i knæ for at finde boltene.


Bürstner Averso Plus 410 TS er som standard udstyret med en ALKO AKS 1300 stabilisator. En god sikkerhedsdetalje, og én af forudsætningerne for at få vognen Tempo 100 godkendt. 


Alle Averso Plus modeller er 275 cm høje 15 - 20 cm højere end de fleste andre campingvogne. Det giver dog ikke problemer med at sætte en solsejl eller markise på den. Her ser du testvognen monteret med et 4 meters Isabella Shadow solsejl. Desværre fik vi ikke mulighed for at prøve vognen med et fortelt, men de producenter vi har talt med sagde alle, at den øgede højde betød ikke noget væsentligt, bare vognens skinnemål (A-mål) blev overholdt.


Servicelugen gør det let at udnyttes magasinet under vinkelsofaen. Men der er desværre ikke, lige som i mange campingvogne med enkeltsenge, bredde nok til at der kan ligge et sæt almindelige campingstole i det. Kun hvis du vælger mindre stole, er der plads.


Som du kan se, så er der plads nok til et sæt hynder under den tværgående bænk. Nu går det ikke ud på at ombygge vognen helt, men hvis vandtanken blev flyttet hen bagerst i det tværgående magasin, ville der teoretisk kunne ligge to stole ved lugen. En flytning af vandtanken ville også kunne hjælpe på vognens balance i læsset stand, da både køkken, toilet og vandvarmer er placeret foran vognens aksel.


Umiddelbart skal man kikke godt efter højden, hvis man ser Averso Plus 410 TS på campingpladsen. Faktisk er det først og fremmest den mintfarvede bemaling med løv som der først lægges mærke til, og som afføder de fleste kommentarer.


Hvis du ser Averso Plus 410 TS bagfra ved siden af en Adria fra 2005 med tværvendt dobbeltseng, så lægger du måske lidt mere mærke til højdeforskellen. Ejeren af Adriaen var i øvrigt meget begejstret for den gode ståhøjde der er i Averso Plus.


Bürstner Averso Plus 440 TK er en af de andre modeller. Her får du en traditionel familievogn med køjer forrest, toiletrum, klædeskab og køkken i midten og bagerst en rundsiddegruppe, hvorover der hænger en tværvendt sænkeseng. Den indvendige længde er 460 cm, egen- og totalvægten 1.100 og 1.360 kg. Og med mulighed for opvejning til 1.500 kg totalvægt. Standardprisen er, inkl. en Averso Komfort-pakke til 5.800 kr, 131.780 kr + levering. Averso Komfort-pakken består af stabilisator, Midi HEKI tagluge og varmt vand i køkken og toiletrum. 


Bürstner Averso Plus 510 TK er også en familiemodel, der forrest har et børneværelse med køjer på langs og en siddegruppe på væggen overfor. Bagerst er der en rundsiddegruppe med en sænkeseng over. Den indvendige længde er 550 cm, egen- og totalvægten 1.220 og 1.500 kg. Og med mulighed for opvejning til enten 1.600  eller 1.700 kg. Standardprisen er, inkl. en Averso Komfort-pakke til 5.800 kr, 137.580 kr + levering.


Efter en weekend i denne Bürstner Averso Plus 410 TS er der ikke tvivl om at Averso Plus konceptet har sin berettigelse. Kommentarerne, ved de besøg man altid kommer ud for ved sådanne test, gik først og fremmest på
- den smarte siddegruppe med sænkesengen,
- TV skabet,
- det store toiletrum,
- et rummeligt køkken med det hævede køleskab, samt
- den gode rummelighedsfølelse der er i vognen.
- Den friske mintgrønne farve fik også mange positive kommentarer med på vejen.
Og interessant nok var der ingen direkte negative kommentarer omkring adgangsforholdene til sænkesengen, eller at den er tværvendt. Specielt den tværvendte seng går mange udenom. Men måske er den på vej tilbage, da den giver ekstra plads i resten af vognen, eller mulighed for at gøre vognen 1 - 2 meter korter.


Den indvendige længde på den testede Averso Plus 410 TS er 405 cm, egen- og totalvægten 1.050 og 1.360 kg. 310 kg lasteevne rækker for de fleste "egoistcampister". Standardprisen er, inkl. en Averso Komfort-pakke til 5.800 kr, 123.480 kr + levering.

Vores Hyundai i30cw er stadig så ny, at vi ikke kender forbruget ved kørsel med en almindelig campingvogne, men forbruget under testen med den forhøjede Averso Plus var 9,1 km/l på vej far København til Odense. På turen, der blev kørt i kraftig vestenvind, tog vi ingen væsentlige hensyn til diesel-økonomi, og valgte at overhale flere langsomt kørende lastbiler. Turen tilbage, som blev kørt i vindstille vejr, gav et forbrug på 10,9 km/l. Her var gennemsnitshastigheden på den 155 km lange tur 79 km/t. Da vognen skulle afleveres kørte vi på den 30 km lange tur imellem lastbilerne, i stedet for at overhale dem. Det gav et forbrug på 11,6 km/l.

Klik her og se flere data om den testede vogn.

Klik her og læs Bürstner Averso Plus brochuren.

Skrevet af: Jens-Peder Rasmussen
© www.campingferie.dk 2010


Om campingferie.dk | info@campingferie.dk | Bank: 5301-0285602 | CVR.nr. 12674309 | 1996-2010 © Neslein Kommunikation ApS