Svenske Kabe er et af de mærker, der har den største variation af
modeller. Det er opnået ved at modulopbygge flere af modellerne, så de
alle er ens bortset fra enten for- eller bagenden. F.eks. fås denne
Kabe Royal 560 XL KS i to forskellige udgaver.
Den ene variation, den der kaldes XV2, har et traditionelt fransk
soveværelse med en langsgående dobbeltseng og et toiletrum ved siden af.
Model XV1 har i stedet for dobbeltsengen en siddegruppe, der
selvfølgelig kan redes op.
Model XV1 sælges nu ret sjældent, så vi har kun dette ældre pressefoto
af dinetteløsningen. Du kan få XL variationerne i Kabe Briljant,
Smaragd, Ametist, Safir, Royal 560 og Royal 590.
Kabe Safir GLE viser en anden variation af de smarte modulopbyggede
campingvogne. Ved GLE er alle modellerne ens fra toiletrummet og skabet
overfor, der er placeret lige bag bagakslen. Det er altså kun de
bagerste 2 meter af vognen der, rent indretningsmæssigt, er forskellige.
Der er 10 forskellige måder at indrette de bagerste 2 meter på.
GLE B1, der en en rundsiddegruppe og GLE B4, der er en
tværvendt dobbeltseng er meget sjældne. Men de kan fås, hvis du ønsker
din Kabe GLE indrettet på denne måde.
Derimod er GLE B2 en af de populæreste modeller. Her får du to gode
enkeltsenge bagerst i vognen.
GLE B3 er indrettet med det der kaldes et børneværelse. Her får du
2 køjer og en dinette på modsatte væk. En variation her er tre køjer og
en skabskøje ovenover dinetten.
GLE B5, der har en fransk seng og skabe plus skænk på modsatte
væg, er heller ikke en model, der sælges i store tal. Men da det er en
populær indretning i Tyskland, den fås også hos flere tyske mærker, det
er muligt at få den bygget ind i din næste Kabe GLE model.
GLE B6 er for familien der sætter pris på at sove i køjer, eller
for en børnefamilie med 3 eller flere børn.
GLE B7 ses også af og til. Her får du det svenske bud på et
kombineret voksen- og børneværelse med dobbeltseng, dinette og i dette
tilfælde en ekstramonteret skabskøje.
GLE B8 er modellen for dem som ønsker en fritstående dobbeltseng.
VGLE B8 et en variant, hvor soveværelset er placeret forrest i
vognen. V'et fortæller at vognen er spejlvendt i længderetningen.
GLE B9 er det der kaldes et skandinavisk soveværelse med
dobbeltseng og to faste køjer.
GLE B11 er samme variation, bare med 3 køjer. De 10 forskellige
GLE varianter dækker de flestes behov, og bortset fra en model med hævet
enkeltsenge og med et ekstra stort magasin under. Her skal du være klar
over, at hvis du gerne vil have opbygge din Kabe sådan, er det
gerne, hvis fabrikken ved det i god tid i forvejen, muligt. Selvfølgelig
mod ekstra betaling. GLE indretningerne fås i følgende Kabe modeller:
Smaragd, Ametist, Safir, Onyx, Diamant, og de store Royal 780
Kabe TDL modellerne fås i 2 forskellige udgaver, hvor den største forskel er
enkeltsenge eller dobbeltseng, og dørens placering til det store
toiletrum i hele vognens bredde bagerst i vognen. TDL få i Kabe
Safir, Royal 750 og 780 modellerne. Det store tværvendte toiletrum fås
selvfølgelig også i de 15 forskellige Kabe Royal Hacienda modeller.
Her ser du TDL E, der har enkeltsenge og dør til toiletrummet midt i væggen.
Og her i TDL U, hvor døren, på grund af dobbeltsengen, er flyttet ud i den ene
side. Du kan læse meget mere om Kabe på
www.kabe.dk og i vores afsnit om campingvogne.