|
|

Velkommen til en ny spændende årgang hos de danske
campingvognsforhandlere.

Hvert år, når den nye årgang præsenteres for pressen,
taler vi internt om, at nu må der snart komme en stille
årgang, hvor de forskellige fabrikker holde lidt igen
med nyhederne. Og hver år kan man kun blive imponeret
over den fantasi og iderigdom de forskellige producenter
viser i deres nye årgange.

Selvfølgelig er der ting som
er forudseelige, ting som følger deres egen stille
turnus, men mange af nyhederne kommer alligevel som en
lille overraskelse. Det var f.eks. nok de færreste, hvis
vi ser bort fra inderkredsen, der havde regnet ud at
tyske LMC skifter hele sin modelpalet ud med nye navn og
mange nye indretninger.

At sælge campingvogne på det danske marked kræver både
mod og mandshjerte. Ikke desto mindre finder vi rigtig
mange mærker hos forhandlerne. Mange er så godt
repræsenteret, at de sjældent skal køre over 50 - 60 km
for at finde en forhandler, andre forhandles kun
eksklusivt af en eller en håndfuld forhandlere.

Selv om vi ikke har set nyhederne hos alle mærker, tør
vi godt spå om en tendens på at rigtig mange mærker
bliver lysere og lysere i det indvendige design. Du vil
stadig kunne findes mærker, hvor du kan få et interiør i
mørke blankpolerede farver, der udstråler klassisk smag
og kvalitet. Men samme tendens vil du også finde i de
lysere indretninger.

En anden vigtig tendens er mangfoldigheden. Kabe har,
ved hjælp af et smart modulsystem, over 100 forskellige
standardindretninger. Dethleffs har over 11 serier og
over 90 forskellige modeller, der alle på en lang række
punkter kan tilpasse individuelle behov og ønsker. Ja,
mulighederne er mange.
Skrevet af: Jens-Peder Rasmussen
© www.campingferie.dk 2008 |
|
|
|
|