|
|

Der er flere producenter af campingvogne, som har sendt
smarte specialmodeller ud på
markedet. Det kan både være retro-modeller, der ser ud som om de er 40 -
50 år gamle, men som indeholder den nyeste teknik, og helt nye deciderede
hi-tech modeller, som både er innovative og stilskabende. Vi har kreeret
et lille tema, hvor du kan se parallelle modeller fra
Adria, Dethleffs, Hymer, LMC og Tabbert, hvor den ene vogn er en
specialmodel og den anden er bygget i den stil, som en
traditionel campingvogn årgang 2009 er bygget i. I dag kan du se 2
Adria modeller.

Adria Action findes i 2 forskellige udgaver. Først kom Action 341 PH,
der forrest var indrettet med en højt placeret tværvendt seng i vognens
forende. Den vakte nok begejstring, men salget var ikke, selv om den
stort set har samme udstyrsniveau som i dag, imponerende. Salget
steg dog da denne model, Action 361 LH, blev introduceret i 2007. For i
den får du væsentligt bedre indendørs opholdskomfort. Stadig pakket ind
i et udvendigt design, der både er funktionelt, elegant og meget vindglat.

Modstykket til Action modellen er denne Adria Altea 360 LT, der
indvendigt kun er 5 cm kortere end Action 361. Den har grundlæggende
samme indretning som Action, men i bagenden er der byttet om på toiletrum og
køkkenenhed, så toilettet findes lige inden for døren.

Her ser du den store siddegruppe forrest i Action 361, hvor de
langsgående bænke er 200 cm lange. Det gør at de sagtens kan bruges som
enkelsenge. Og så kan du, hvis det er et behov, stadig rede op til en
ekstra stor dobbeltseng, der måler 202 x 200 cm. Du kommer dog til at
leve med det lave reolarrangement, der findes allerforrest, så reelt
mange der ca. 25 cm af bredden, men en 175 cm bred seng er nok for de fleste.

Siddegruppen i Altea 360 har bænke der måler 205 cm i længden. Opredt
får du 205 x 194 cm at brede dig på. Altea 360 har en traditionel form,
og dermed bedre hyldeplads langs væggen over bænkene, hvor der i Action
lun er to små smalle overskabe.

På servicesiden har Adria Action 361 velproportionerede køkken og
toiletfaciliteter. Indholdet i toiletrummet viser vi herunder, men læg lige
her mærke til skydedøren, der optager minimal plads i vognen. Læg også
mærke til ovenlysvinduet, tv-hylden på klædeskabet og at der er en
almindelig gas varmeovn, som også har blæsevarme. Selv i 5 graders frost
er der masser af overskudvarme i den løsning. Køkkenet har nu, mod det,
der sad i de første modeller, fået
forsænket vask og komfur med glaslåg. Køleskabet, der er placeret oven
på gaskassen, der nås udefra, er kun på 60 liter. Noget under det, som er
dagens
standard.

Toiletrummet i Action 361 er indrettet med brusebund, drejetoilet,
håndvask med kombi-blandingsbatteri, bruseforhæng, under- og overskab.
Her er ganske god plads, også når der skal tages brusebad.

Toiletrummet i Altea 360 må nærmest betegnes som klædeskabsagtigt. Det
er mest praktisk at vente med at lukke døren, når du er bakket ind og
klar til at sidde ned. At håndvasken er af hyldemodellen, som tilmed har
brusemulighed, kan kun være et plus. Men pladsen vil altid være en
udfordring. Køkkenet til højre for toiletrummet er i vinkel, og der er
her plads til et køleskab på 77 liter. Klædeskabet og den obligatoriske
gas varmeovn (i Altea uden blæser), er placeret mellem køkken og
siddegruppe.

Her ser du køkkenbordet i Adria Action, hvor der er koldt og varmt vand
i hanen. Her er pænt med småtingshylder, og et pænt stor vindue bag
rullegardinet. Der er nem adgang til alle skabe, skuffer og hylder.

Køkkenbordet i Adria Altea 360 LT er noget større end i Action 361.
Komfur og vask er todelt med det tredje gasblus under pladen ved vasken.
Også her får du koldt og varmt vand som standard. Se de to modellers
nøgletal i tabellen herunder.
Model |
Pris u/lev |
Egenvægt |
Totalvægt |
Udv. længde |
Indv. længde |
| Action 361 LH |
99.980 kr. |
800 kg |
1.000 kg |
517 cm |
361 cm |
| Altea 360 LT |
85.980 kr. |
775 kg |
1.100 kg |
543 cm |
356 cm |
| L |
Udv bredde |
Udv. højde |
Varme |
Køleskab |
Stabilisator |
| Action 361 LH |
220 cm |
254 cm |
Gas m/blæser |
60 l |
Ja |
| Altea 360 LT |
208 cm |
253 cm |
Gas |
77 l |
Ja |
Skrevet af: Jens-Peder Rasmussen
© www.campingferie.dk 2009
|