Tabbert 2007 - Kvalitet og fornyelse til mange campingbehov
Du kan læse mere om de forskellige serier ved at vælge i menuen til venstre.
Tabbert har de seneste år været meget innovative og kundeorienteret, og har derfor endnu
en gang optimeret den nye årgang. I 2007 kommer Tabbert Vivaldi i en ny udgave, hvor bl.a.
interiør, køkken er opdateret plus at der er kommet et enkelt nyt tekstiludgave. Der er
kommet en ny og mere indbrudssikker dør i alle modeller (undtagen T@b & Baronesse) og blandt
de 10 forskellige Vivaldi modeller er de 7 blevet opdateret og en enkelt er helt ny. Den nye
model er denne Vivaldi 560 TD. Tabbert Vivaldi er igen en særdeles komfortabel og lækker
campingvogn for parret, der rejser alene - en rigtig egoistserie, uden at det skal opfattes
negativt, for du får ganske meget for pengene.
Tabbert Vivaldi 560 TD er en traditionel indrettet vogn med fransk soveværelse forrest og
en stor rundsiddegruppe bagerst. Tidens trend forlanger optimale forhold for at kunne se
fjernsyn, og derfor har tabbert skabte denne multimediereol. Tabbert kalder det for en
"Medie-board til Home Entertainment". Reolen passer godt ind i Tabberts definerede rumkoncept,
hvor designerne har gjort mest muligt for at synsakser og møbelvinkler giver en større
rummelighedsfølelse i vognen.
Tabbert Puccini er fortsat en unik repræsentant for camping i luksusklassen. Serien er i 2007
på 17 forskellige modeller, hvor 4 af dem er nye, og en enkelt har fået nyt skabsarrangement
i køkkenet. Der er dog flere modeller, hvor indretningen er justeret så køkken og skabe i
vognen er blevet lidt større på bekostning af rundsiddegruppens længde, f.eks. i denne
Puccini 540 E. Det betyder dog ikke så meget, da flere af rundsiddegrupperne sidste år
var mellem 155 og 185 cm lange.
Et køkken i en Tabbert Puccini er altid en fornøjelse. Det gælder også i denne Puccini 540 E,
hvor du kan se hvor der er ganske meget skabsplads, selv om køleskabet på 97 liter fylder godt
op under køkkenbordet. Bemærk at gas varmeovnen er udstyret med 2 blæsere, så det er muligt at
have forskellige temperaturer i hver sin ende af vognen, noget mange af Tabberts kunder har ønsket.
De 3 tekstiler fra sidste år, Tosca, Lescaut og La Bohéme, fortsætter i 2007.
DaVinci, der er indgangs- eller begynderserien hos Tabbert, fortsætter med minimale ændringer.
Størst interesse vil der nok være over de 3 nye tekstilserier, Fontana i blå nuancer, Mocca i
brune og Palma i orange/grønne samt den nye bagende, de nu ser ud som på de dyrere Vivaldi og
Puccini modeller. DaVinci er Tabberts familieserie med 4 køjevogne ud af 7 mulige. Denne DaVinci
525 HE er mindste enkeltsengsvogn, der er populær blandt rejsefolket. Det er også værd at bemærke,
at alle toiletrum i DaVinci, på nær ét, vender væk fra forteltet.
Her ser du soveværelset i Tabbert DaVinci 525 HE med de nye gardiner fra Palma
tekstilsættet. Sengene i den 230 cm. brede vogn måler begge 195 x 85 cm.
Tabberts lille T@b 320 fortsætter med de samme to modeller i 2007.
Der er dog kommet nye såkaldte "colour-kit" farver i bl.a. den
viste orange og en grøn variant.
Interiøret er også blevet lidt lysere i 2007 og der er kommer et par nye indtræk, bl.a. dette
spraglede smarte grønne. Den særlige offroaderversion T@b OffRoad, der har hævet aksel og
et væsentligt mere råt udvendigt udseende fortsætter også i 2007.
Tabbert har mange års erfaring for ekstra "bo-venlige" campingvogne, der er populære hos
mange som levere på landevejen. Mange af disse vogne er specialbygget efter den ejers
anvisninger, og rigtig mange af dem vælger en af de traditionsrige gule Tabbert Baronesse
modeller. Derfor kan du stadig bestille og få en Tabbert Baronesse, f.eks. denne 570 DV,
der er mindste model. Den er ikke let, egenvægten er 1.400 kg, men den er solid og holdbar
til mange års dagligt brug på de Europæiske landeveje.
Her ser du køkkenregionen i en specialbygget Tabbert Baronesse 570 DV, der er indrettet
til en fransk familie. Læg mærke til at køkkenbordet er indrettet med en bordplade, der
klappes helt op, hvis vask eller komfur skal bruges. Læg også mærke til den hvide gas varmeovn.
Tabbert sælges af 7 forskellige forhandlere i Danmark.