2007 - Knaus Nordic Plus 750 FKU -
Opdateret serie
Knaus Nordic Plus 750 FKU er den største af 5 modeller i den nye "helårsserie" fra den Tyske
fabrik. Nordic Plus er indrettet med Alde Centralvarme og elektrisk gulvvarme, så det er
lettere at tage vognen med på vinterferie i alle de europæiske vintersportsområder.
Knaus Nordic Plus 750 FKU koster, inkl. Alde Centralvarme, 250.500 kr og 234.900 kr, hvis du vælger
udgaven med gas varmeovn, blæsevarme og elektrisk gulvvarme.
Bagerst i Nordic Plus 750 FKU findes denne rundsiddegruppe, der opredt måler 220 x 1157/137
cm. Bordets form gøre det let at komme ind og ud af de komfortable sæder. Bemærk de
høje ryghynder i hjørnet, der gør det ekstra rart at sidde i "sit eget hyggehjørne" med en
god bog eller når der ses en god film i fjernsynet.
Køkkenet i Nordic Plus 750 FKU er ekstra stort og rummeligt. Her er selvfølgelig koldt og varmt
vand, 3 gasblus, emhætte, halogenlys, 230 V el-kontakter og mulighed for at få
ekstramonteret enten en mikroovn eller en gas bageovn. Køleskabet, der står modsat køkkenenheden,
er på 145 liter. På hylden over det er der klargjort med antenne- og 230 V stik. Antennekabelet
er allerede ført inde fra det dobbelte klædeskab. Så der skal kun skal monteres en TV antenne
eller et satellitanlæg, så er vognen klar til fjernsyn.
Midt i Nordic Plus 750 FKU findes et børneværelse, hvor der er 2 køjer, som begge måler 197 x 77
cm. Bemærk den store skuffe under nederste køje. Dinetten, der har gode dybe sæder og et
godt bredt bord, kan også redes op til en seng med målene 213 x 106 cm.
Dobbeltsengen i det franske soveværelse måler 200 x 156 cm. I det todelte toiletrum er der
brusemulighed foran toilettet. Knaus Nordic Plus 750 FKU har en egen- og totalvægt på 1.785 kg og 2.000 kg.
Har du behov for højere totalvægt, kan vognen mod betaling helt opvejes til 2.500 kr. Forhør nærmere om
priserne ved din Knaus forhandler, da Knaus kun oplyser om totalvægtforøgelse på 100 kg (800 kr) og 200 kg (3.700 kr).