Hobby 2007 - Rigtig mange nyheder og lavere priser
Du kan læse mere om de forskellige serier ved at vælge i menuen til venstre.
Hobby 2007 kommer med mange spændende nyheder, der nok skal skabe lidt røre i branchen. I 2007
findes der 5 serier, De Luxe Easy, Excellent Easy, Prestige, Excelsior og Landhaus. Hobby Exclusive fik
10 år som serie. De populæreste Exclusive modeller fortsætter i 2007 i enten Excellent eller
Prestige serien. F.eks.denne nye Hobby Excellent 560 WLU. Læg mærke til den nye panoramaforrude,
som er at finde i alle modeller med rundsiddegruppe i forenden af vognen. Hobby har optimeret produktionen
og har derfor sat priserne end på de fleste modeller. F.eks. er Excelsior modellerne blevet 8.000 kr. billigere,
Excelsior 650 UFf hele 9.000 kr. billiger. De fleste af de øvrige modeller er blevet mellem 1.000 og 3.000
kr. billigere.
Som du kan se i denne Hobby Excellent 410 SFe, så er der sker rigtigt meget indvendigt.
Det første du lægger mærke til er nok det nye flotte køkken med den smarte lysoval i loftet.
Bemærk også, at der ved siden af køleskabet er kommet skuffer i stedet for skab med hylder.
En anden ting du kan se er det kombinerede TV skab og bar, en såkaldt medie søjle, der kan drejes rundt
alt efter om du skal se TV fra dobbeltsengen eller fra opholdsafdelingen. Hobby Excellent
kommer i hele 23 forskellige modeller. Excellent 440 SB, 440 SF, 540 UFf, 540 WLU, 560 UFf
og 560 WLU er nye.
Den største nyhed på den nye Hobby årgang er stort set ikke synlig. Hele 12 volts systemet er optimeret.
Alle kontakter er forsvundet, og der er i stedet for monteret et betjeningspanel, der i de fleste
modeller sidder ved døren. 4 af vognens lamper får lysdæmper, og du kan som ekstraudstyr få en
fjernbetjening med 6 kanaler, som samtidig kan bruges som lysdæmper for de 4 lamper. Kontakter til
varmt vand og evt. elektrisk gulvarme er ligeledes integreret i panelet. Stikkontakter er fremover
koksgrå, undtagen i Excelsior, hvor de er champagnefarvede.
Udvendigt er der, som du kan se på denne Hobby De Luxe 460 UFe, kommet en ny dør med et
aflangt vindue, der har foldegardin, og et nyt håndtag. Indvendigt er der i døren kommet et
nyt myggenet, der er foldes ned efter samme princip som foldegardiner. Der er også kommet
en rigtig affaldsspand med låg.
I denne Hobby De Luxe 460 UFe kan du se de nye tekstiler, der hedder Blåvand, og at bordplade
har fået ny trædekor. Bemærk også de ekstra høje ryghynder, der findes i rundsiddegrupper.
Hobby De Luxe bliver på 16 forskellige modeller. De Luxe 520 TMF er ny i 2007.
Her ser du en nyhed i Hobby Prestige serien. Prestige 720 UKFe, er en stor rummelig
familievogn med et fransk soveværelse forrest, herefter et børneværelse, så køkken og
klædeskabe samt bagerst en stor lækker rundsiddegruppe. Læg mærke til den nye bagende,
der har fået lygtebom med lodrette søjler, der har integrerede lygter og rangerhåndtag.
Her ser soveværelset i Hobby Prestige 720 UKFe. Nyt er håndtagene og mønstret i fyldningerne på
overskabene, sengelamperne og lyskontakten i hovedgærdet. I toiletrummet
er der kommet nye kontrastfarver på hylder, låger og brusebund. Hobby Prestige kommer i 19
forskellige modeller. Prestige 540 UFe og 720 UKFe er nye.
Hobby Excelsior fortsætte med få ændringer. Der kommer dog samme karosseri, indgangsdør,
bagende og indvendige detaljer som lysoval,loftluger og kontakter, som i De Luxe, Excellent og
Prestige. Serien er fortsat på 7 forskellige modeller. Her ser du bagsiden af Excelsior 540 UL.
Soveværelset i Hobby Excelsior 540 UL ligner måske sig selv, men som du sikkert kan se, er der
også her kommet nye kontakter og nye sengespots. Den viste model er beklædt med det flotte
lyse cremehvide læder.
Hobby Landhaus har været en klassiker lige siden den kom frem i 1979. Og det fortsætter i 2007.
Landhaus 750 UML er vognen for de kræsne og pladskrævende campister, der sætter pris på
klassiske dyder.
Indvendigt har Hobby Landhaus 750 UML fået mindre justeringer såsom nye spots, gas bageovn
i stedet for mikroovn og kontrastfarver i toiletrummet.