Fendt Saphir 560 TFK er en ny 250 cm bred køjevogn, der har tværvendte køjer bagerst, toilet
og rundsiddegruppe overfor køkkenet i midten, og forrest en tværvendt dobbeltseng og
klædeskab.
Rundsiddegruppen midt i vognen måler opredt 118 x 193 cm. I dagtimerne er der god plads til
4 - 6 personer. Bemærk også de nye tekstiler.
Køjerne bagerst måler begge 75 x 187 cm. Der findes et klædeskab ved deres fodende. Køkkenet
har 3 gasblus, koldt og varmt vand og et ekstra stort køleskab.
Toiletrummet har brusebund, koldt og varmt vand, toilet med elektrisk skyl og
god plads i toiletskabene på væggen.
Den tværvendte dobbeltseng forrest i Saphir 560 TFK måler 140 x 190 cm. Fendt Saphir 560 TFK
har en egen- og totalvægt på 1.340 og 1.600 kg. Den sælges i årgang 2007 for 152.950 kr plus
levering.