Fendt Saphir kommer i 2007 med 3 nye modeller. Denne Saphir 510 TFK, der også er en
kampagnemodel, Saphir 470 TFB, der ligeledes er en kampagnemodel og Saphir 560 TFK. Det
kræsne tyske publikum vil gerne have flere valgmuligheder når det drejer sig om faste senge
til alle. Saphir 510 TFK har tværvendte køjer bagerst, toiletrum og dinette overfor køkkenet
og forrest en tværvendt dobbeltseng.
Køjerne bagerst måler 75 x 190 cm. Køkkenet i 2007 udgaven er nyindrettet med store skuffer
og et smalt køkkenunderskab til højre. Den viste mikroovn er ekstraudstyr.
Dinetten måler, når den er opredt 130 x 179 cm. OK, som en ekstraopredning. Pladsen i den er
også ok til 2 voksne og 2 børn. Læg mærke til de nye tekstiler, der hedder Elba. Som
alternativ kan du få en rødlige version, der hedder Malta. Læg også mærke til det smalle
fladskærmsskab øverst til venstre.
Toiletrummet har selvfølgelig brusebund, koldt og varmt vand, toilet med elektrisk skyl og
god plads i toiletskabene på væggen.
Den tværvendte dobbeltseng forrest i vognen måler 140 x 200 cm. Fendt Saphir 510 TFK har en
egen- og totalvægt på 1.180 og 1.600 kg. Den sælges i årgang 2007 for 129.950 kr, hvilket er
en særlig kampagnepris.