Dethleffs Camper Snow 550 DB er en tredje variant på den populære Camper serie. Her får du en stort
set komplet helårsvogn, der indvendigt, rent interiør- og udstyrsmæssigt, bortset fra
gulvbelægningen og helårsoptimeringen, er identisk med Camper modellerne. De
mellemeuropæiske producenter har de seneste år fået øjnene op for kundernes ønsker om helårscamping,
og er derfor begyndt at udvikle særlige modeller til dette behov. Camper
Snow er et af de mere interessante forslag, da Dethleffs fra starten
har valgt at have vandbåren gulvvarme og indbygget spildevandtank.
Forrest i Dethleffs Camper Snow 550 DB finder du en god stor rundsiddegruppe, der opredt måler
211 x 163/151 cm. Camper Snow fås standard med 4 forskellige tekstiler, Atlanta, Texas, Milano
og Orlando. Denne udstillingsmodel er udstyret med Venezia tekstiler, der normalt findes i Beduin og
Beduin Emotion serierne. Alternative tekstiler fra andre serier er nemlig også muligt hos
Dethleffs. Det koster 2.100 kr ekstra og skal bestilles før vognen bygges på fabrikken.
Dethleffs Camper Snow 550 DB har i princippet samme indretning som Camper Lifestyle 540 DB, dog med
soveværelse byttet rundt. Lige inden for døren findes et kombineret praktisk skab og TV
bord, vognen køleskab på 175 liter (inkl. 31 liter fryser) og et klædeskab. I køkkenet er der
ekstra god plads på grund af køleskabets placering. Toiletrummet finde du mellem køkkenet og soveværelset.
Toiletrummet i Camper Snow 550 DB er lige så veludstyret som i de øvrige Camper modeller, hvilket
vil sige drejetoilet med elektrisk skyl, brusebund, bruser integreret i vandhanen, bruseforhæng,
håndklædestang og toiletskabe. Dethleffs Camper Snow 550 DB har en egen- og totalvægt på 1.360
og 1.600 kg. Totalvægten kan mod betaling ændres til 1.700 kg. Tal med en Dethleffs forhandler om de nærmere detaljer.
Bagerst i Camper Snow 550 DB finder du dette rummelige soveværelse, hvor dobbeltsengen måler 200 x 153 cm.
Sengen er placeret på et hævet plateau, hvorunder der findes et ekstra stort og opvarmet magasin. Praktisk
når der skal medtages omfangsrigt feriebagage. Dethleffs Camper Snow 550 DB koster 197.900 kr + levering og evt. ekstraudstyr.