Dethleffs Camper 510 V er en anden af de tre 2007 specialmodeller, der som
standard har fået en Advantage pakke, elektrisk gulvvarme og TV udtræk (antennekabel). De
andre specialmodeller er Camper 450 DB og Camper 510 TK. Læs om Camper specialmodellernes
udstyr under Camper 510 TK. Du kan læse om Camper 450 DB i Campingbladet Marts 2007.
Dethleffs Camper 510 V koster 127.900 kr + levering og evt. supplerende ekstraudstyr.
Forrest i Dethleffs Camper 510 V finder en rundsiddegruppe, der opredt måler 214 x 158/134 cm. Den er
identisk med rundsiddegruppen i Camper 510 TK. Det samme gælder for køkken, toiletrum og klædeskab. Det
lyse interiør i Tessiner Apfel (Tessiner æbletræ) gør vognen lys og rar indvendig, hvilket har
været med til at gøre Camper meget populær.
Her ser du toiletrummet i Camper 510 V, hvor der i 2007 er kommet logoer på bruseforhænget. Hvis du har
tålmodighed til det, er det muligt at få en hel del ekstra- og luksusudstyr i din kommende
Dethleffs Camper. Dethleffs har hele 3 sider med ekstraudstyr. F.eks. kan du vælge de glatte
glattblech sider og skråtstillet vinduer, hvor siderne fås i enten hvid eller sølv lakering.
Du kan få mikroovn i køkkenet, en kombineret gas- og el-boiler til det varme vand eller hvad
med ALDE centralvarme, vintersikring af vognens afløb, klimaanlæg, satellitanlæg og
meget mere. Men du må være forberedt på, at jo mere individuelt du gøre din
campingvogn, jo længere tid tager det før den kan leveres og jo dyrere bliver den.
Forrest i Camper 510 V finder du disse to behagelige enkeltsenge, der begge er 85 cm brede og
måler henholdsvis 190 og 186 cm i længden. Dethleffs Camper 510 V har en egen- og totalvægt på 1.050 og
1.350 kg, og kan opvejes helt op til 1.600 kg.