Delta Summerliner 500 BKV er en interessant 2007 nyhed for den pladskrævende familie. Med en indvendig
bredde på 235 cm (250 cm udvendigt) er der blevet plads til en stor sidevendt rundsiddegruppe.
Sammen med en tværvendt seng forrest, 2 langsgående køjer bagerst og et toiletrum med separat
brusekabine, er det mere en nok for de fleste. Den viste vogn, der er fotograferet i Sverige,
har er stort køleskab, hvilket ikke er standard i Danmark. Her fås Summeliner med et køleskab
på 80 l. Den store vogn har en egen- og totalvægt på 1.145 og 1.500 kg.
Den koster 129.900 kr + levering.
Her ser du rundsiddegruppen i Delta Summerline 500 BKV. Den store rundsiddegruppe gør det ekstra
nemt og rart at skulle opholde sig inde i vognen en hel regnvejrsdag. Er der liggende gæster, kan her
redes en seng op med målene 200 x 140 cm, hvilket er 5 cm bredere end forældrenes dobbeltseng,
som måler 210 x 135 cm.
Delta Euroliner 4700 TKM er gået hen og blevet en familieklassiker, da den tilgodeser behovet
for faste senge til en familie på 4. Euroliner har med bl.a. varmt vand, serviceluge, 60 x 90 cm
tagluge, to-delt toiletrum, 3 gasblus og 70 l. køleskab et udstyrsniveau, der tiltaler mange.
Skal vognen bruges til danske helårsforhold, kan det anbefales at få den leveret med et
blæsevarmeanlæg, der kan fås for 2.510 kr.
Her ser du dinetten i Euroliner 4700 TKM, der har 110 cm lange bænke, hvilket er pænt
i en vogn med en indvendig bredde på 215 cm. Delta Euroliner 4700 TKM koster 112.900 kr. + levering.
Kan du undvære støddæmpere, sideskørter, tagræling, varmt vand, glasplade over komfuret og en
nøjes med en 40 x 40 cm tagluge, kan du få en Delta Aero Plus 4700 TKM med samme indretning for 104.900 kr.
Delta Aero 320 DD Plus er basisvognen for dem, der ønsker en ny vogn frem for en brugt,
måske en teltvogn eller fordi deres bil ikke må trække så meget. Aero 3200 DD Plus er
indrettet med en dinette i hver ende og i midten et køkken og et klædeskab. Med en egen- og
totalvægt på bare 640 og 800 kg kan den trækkes af næsten alle danske biler.
Her ser du dinetten forrest i Delta Aero 320 DD Plus, der opredt bliver til en pæn
dobbeltseng på 200 x 140 cm. Aero 320 DD Plus koster 73.500 kr. + levering. Delta Aero kommer i
2007 med 2 nye familiemodeller, som vi p.t. ikke har billeder af. Aero 3900 TK har
rundsiddegruppe forrest og dinette/køjer bagerst. Aero 4400 TKM har tværvendt dobbelseng
forrest, køkken dinette og toiletrum i midten og bagerst 2 køjer. Priserne på de to modeller
kendes p.t. ikke.