2007 Caravelair Ambiance Style 450 - Ny model - opdateret serie
Caravelair Ambiance Style serien er i 2007 opdateret mod det fabrikken kalder "det
Nordeuropæiske markeds krav og ønsker". Det betyder i praksis, at de 2 modeller, der stadig kan
fås er blevet henholdsvis 8.000 og 4.000 kr dyrere. Men udstyrsniveauet er også hævet
til det vi med rette kan kalde skandinavisk niveau, f.eks. stabilisator, serviceluge, varmt
vand, blæsevarme, store tagluger, Tv forberedelse, 40 l vandtank og brusemulighed.
Ambiance style 450, der er en af 3 nye modeller, er et spændende bud på en rejsevogn med enkeltsenge.
Caravelair Ambiance Style 450 finder du 2 enkeltsenge, der begge måler 190 x 85 cm. Her er der
på grund af de 3 vinduer, lyst og rart. Der er serviceluge til magasinet i dørsiden (inde i
forteltet), 230 volt stik på bordet og sengespots under overskabene.
Vinkelkøkkenet har åbne hylder ind mod soveafdelingen, så der kan ses TV fra både
rundsiddegruppe og enkeltsengene. Tekstilerne i den viste model hedder Lagoon, og er
en af de 3 mulige. De to øvrige tekstiler, Divani og Dune, er henholdsvis i blå og sandfarvede nuancer.
Rundsiddegruppen har bord på centersøjle. Opredt bliver her en dobbeltseng med måler 210 x
130/120 cm. Der er overskabe til 2 sider og en åben hylde i dørsiden. Over bordet findes en
loftlampe og en mellemstor klar tagluge. Under bordet kan du lige ane de 2 luftventiler fra
vognens blæsevarme.
Her ser du lampen og taglugen over rundsiddegruppens bord.
Toiletrummet er indrettet med brusebund, toilet med elektrisk skyl, håndklædeholder, spejle
til 2 sider, håndvask med koldt og varmt vand til et kombi-brusehoved, samt toiletskab på
væggen over toilettet. Bemærk, at blæsevarmen er også ført ind i toiletrummet.
Køkkenenheden har fået ny køkkenvask og komfur, som skulle give bedre afsætteplads. Der er
koldt og varmt vand i hanen, og køleskabet rummer 81 liter.
Vognens klædeskab findes modsat døren ved rundsiddegruppen. Caravelair Ambiance Style 450
koster 195.550 kr plus levering og evt. ekstraudstyr. Egen- og totalvægten er 960 og 1.200 kg.
Den kan opvejes til 1.300 kg mod betaling.