Caravelair 2007 - Ny Nordeuropæisk serie og nyt til børnefamilien
Du kan læse mere om de forskellige serier ved at vælge i menuen til venstre.
Franske Caravelair kommer i 2007 med en ny udgave af Ambiance serien, som er optimeret til de
Nordeuropæiske markeder. Ambiance Style er på 5 modeller, der har fået det meste af det udstyr
især danske campister efterlyser. Samtidig er har det udvendige design fået et løft med nye
stafferinger, skørter, baglygtearrangement, karosseriform og panoramavindue i modeller med
rundsiddegruppe og enkeltsenge i fronten. Den viste Ambiance Style 450, er en ny 2007 model med
enkeltsenge og en indvendig længde på 5. meter.
Indvendigt er der mange nyheder, bl.a. ny gulvbelægning i planke-look, valgmulighed mellem 3
slags betræk og gardiner, læsespots i faste senge, stålhåndvask i det franske
soveværelse, nyt køkkenbordsarrangement, nyt køleskab, mulighed for bord på
centersøjle og i en fast vandtank på 40 l. Ambiance Style 450 har en egenvægt på 960 kg. og
totalvægten kan vælges mellem 1.200 eller 1.300 kg. 2007 prisen bliver 119.980 kr. + levering.
Caravelair Ambiance Style 470 er en klassisk model med rundsiddegruppe og fransk
soveværelse. Den har en indvendig længde på 470 cm. og en egen- og totalvægt på 990 og 1.200/1.300
kg. Prisen i 2007 er 114.420 kr. + evering, hvilket placerer den i den nederste mellemklasse, hvor
næsten alle fabrikker har en model.
I denne Ambiance Style 470 kan du og se de nye åbne fralægningshylder, der nu findes
i alle siddegrupper. I Caravelair Eldorado serien, der i 2007 er på 5 modeller, kommer der en ny
2,5 m. bred vogn med tværvendt dobbeltseng.
Her ser du det nye flotte baglygtearrangement med integrerede rangeringshåndtag på
Ambiance Style. Mon ikke det dukker op i de øvrige serier om et års tid?
Caravelair Antares Luxe er indgangsserien og serien for campister der ønsker sig en let
og praktisk campingvogn, der ikke er for dyr, og hvor størrelse, rummelighed og
funktionalitet går forud for udstyrsniveauet. Antares Luxe 496 er en model fra 2004, som vender
tilbage. Nu er det igen muligt at få en Caravelair familievogn med 6 sovepladser for under 100.000
kr.
Bagerst i Antares Luxe 496 finder dette rummelige børneværelse med dinette og 3 køjer. Den har en
egen- og totalvægt på 950 og 1.300 kg. og koster 95.980,- kr. + levering. Antares Luxe få i 2007
også 3 forskellige sæt betræk og gardiner. Caravelair Osiris kommer i 2007 i 4 forskellige
modeller. Vi glæder som til at kunne præsentere alle Caravelair serierne her på portalen.