Cabby 700+ afløser sidste års 680+. Den indvendige længde i den nye model er 630 cm,
hvilket, sammen med en udvendig bredde på 244 cm, gør vognen meget rummelig.
Cabby 700+ TL er indrettet med rundsiddegruppe forrest, køkken og klædeskab i midten og bag
i vognen findes 2 gode enkeltsenge, og bagerst findes et toiletrum i hele vognens bredde.
Den store rundsiddegruppe forrest i Cabby 700+ LT måler opredt 227 x 144 cm, hvilket er nok
for de fleste. Betrækket i denne udstillingsmodel er læder og hedder Dallas Brun, som alternativ kan du
få Dallas Blå og Dallas beige. Du kan også vælge mellem 4 forskellige tekstilvarianter.
Lige inden for døren finder du en dørgarderobe, og foran vognens køleskab, der er på 117
liter. I vinkelkøkkenet kan du se de nye låger på overskabene og den nye bordplade med
sølvfarvet kant. Læg også mærke til de nye sølvfarvede stikkontakter.
Enkeltsengene midt i vognen måler begge 200 x 83 cm. De har som standard sengetæppe,
topmadras og et indstilleligt hovedgærde. Betrækket du ser her hedder Selma.
Det tværvendte toiletrum er indrettet med drejetoilet, der har elektrisk skyl. Håndvask
placeret i et smart skabsarrangement og en brusekabine i fuld størrelse. Cabby 700+ LT har
en egen- og totalvægt på 1.703 og 1.900 kg Totalvægten kan opvejes til 1.800 kg. Cabby 700+ LT
koster 284.900 kr + levering og evt. ekstraudstyr.