Bürstner Belcanto er ikke kun kampagnemodeller. Der findes nemlig 22 modeller at vælge
imellem, lige fra en lille ekstra rejsevenlig Belcanto 410 TS til et campingrumskib som
Belcanto 690 TS. Sidstnævnte er faktisk, hvis du tager et målebånd frem, 24 cm. længere
indvendig end Belcanto 720 TK. Belcanto 690 TS har en indvendig længde på hele 756 cm, og er et
reelt alternativ til det faste sommerhus, her blot i en mobil udgave. Eller Mobil Living, som
nogen kalder det.
Bagerst i Belcanto 690 TS finder du denne kæmpe rundsiddegruppe, hvor den tværvendte bænk måler
234 cm og de langsgående henholdsvis 148 og 138 cm. Her kan selvfølgelig redes op, hvis
der kommer liggende gæster.
"Køkkensiden" i Belcanto 690 TS har et stort og rummeligt køkken, der har alle nødvendige
faciliteter og alligevel med mulighed for udvidelser, f.eks. med en af tidens populære gas
bageovne. Læg mærke til det store køleskab på 150 liter og de smarte spots over komfur og køkkenvask.
Toiletrummet i Bürstner Belcanto 690 TS er standardudstyret med toilet (med
elektrisk skyl), håndvask med koldt og varmt vand, brusebund, blæsevarme, spejle til to sider,
tekstillommer, afsætningsplads og flere rummelige toiletskabe.
Overfor køkken og toiletrum findes en reol med fastmonteret fladskærmskonsol på øverste
hylde, en dinette, der opredt måler 189 x 83 cm (en oplagt plads til måltider, hvis i kun
er 2 i vognen) samt vognens klædeskab.
Den fritstående dobbeltseng i Belcanto 690 TS måler hele 206 x 165/135 cm,
hvilket er større end i mange almindelig boliger. Derudover får du praktiske sengeborde med
sengelamper, der har svanehals. Derudover er der i dørsiden isat et ekstra stort panoramavindue.
Bürstner Belcanto 690 TS koster 193.480 kr + levering og evt. ekstraudstyr. Det kunne være
klimaanlæg, ALDE centralvarme og elektrisk gulvvarme så den lækre vogn kunne benyttes hele året, uanset vejrlig.