Bürstner Belcanto 510 TS X-clusive er rejsevognen for det krævende par, der ønsker et helt moderne
design, elegante omgivelser og et udstyrsniveau, der så rigeligt matcher andre
tilsvarende indrettet modeller. Belcanto 510 TS X-clusive koster 137.900 + levering og evt.
ekstraudstyr. En tilsvarende model, uden kampagneudstyr, der består af “Silver”
lakering, Seitz sikkerhedsdør, Ultra Heat varme og alu-fælge, koster 146.580 kr + levering.
Bagerst findes en komfortabel rundsiddegruppe, hvor de langsgående bænke er henholdsvis 148 og 138
cm lange. Samtidig er Belcanto 510 TS X-clusive 250 cm. bred udvendigt, rundsiddegruppen er ekstra bred,
nøjagtigt 234 cm, hvilket giver rigtig god plads til gæster, både de liggende og de, der blot kommer forbi.
Køkkenet i Belcanto 510 TS X-clusive er et studie i god plads og flot funktionelt design. Læg mærke
til det smarte vinkelskab og de ekstra brede skuffer. Hullet i den midterste skuffe er som
skabt til en gas bageovn, hvilket en hel del vælger. Læg mærke til overskabenes form. Det
kraftige udadvendte design gør dem ekstra dybe, og dermed mere rummelige. Håndvasken i det
todelte toiletrum er lige så elegant designet. Læg her mærke til de mange skabe under og ved siden af.
Soveværelset forrest i Belcanto 510 TS X-clusive har en god stor dobbeltseng, der måler 205 x 154/118 cm.
Nok til selv pladskrævende campister. Vognens flotte interiør går igen i toiletrummet, hvor der også
findes bruser og bruseforhæng. Belcanto fås med 10 forskellige tekstiler, så der er nok af
muligheder at vælge imellem.