Bürstner Flipper er den tyske fabriks volumenserie for børnefamilier, for 7 af de 12 forskellige modeller i
serien har køjer. En af de særligt eftertragtede køjevogne er denne Flipper 480 TK, der har et børneværelse med
køjer og dinette forrest i vognen. Bagerst finde en dinette, så der samlet set er 5
gode sovepladser i en vogn, der er komplet udstyret, og som koster124.380 kr. plus levering.
Bagerst i Flipper 480 TK findes denne dinette, der opredt måler 212 x 137/132 cm. En rigtig god
størrelse, da der så er 6 siddepladser om dagen. Flippers komplette udstyr består bl.a. af
stabilisator, træktøjsafdækning, serviceklap, myggenet ved døren og casetterollos for alle
vinduer, Midi HEKI soltag, springmadras i voksensenge, gasvarmeovn med blæsevarme,
varmt vand i køkken og bad, 40 liter vandtank, toilet med elektrisk skyl og mulighed for
at vælge mellem 10 forskellige slags betræk.
Modsat døren finder du vognens klædeskab og toiletrum. I dørsiden findes køkkenenheden.
Der er som nævnt koldt og varmt vand i både køkken og toiletrum. Bürstner Flipper 480 TK har 3
gasblus i køkkenet og et køleskab på 77 liter, nok til det en familie på 4 - 5 personers har behov
for i et par dage.
Her ser du toiletrummet, der har brusebund, toilet med
elektrisk skyl, håndvask med koldt og varmt vand, blæsevarme
og et rummeligt toiletskab med indbygget spejl.
Forrest findes børneværelset, hvor køjerne måler 198 x 75 cm. Dinetten kan redes op til en
seng med målene 188 x 133/75 cm. Og rummer let 1 til 2 ekstra sovepladser.
Bürstner Flipper 480 TK Sælges af Caravan ringens 13 danske forhandlere.