Beyerland Sprinter 440 HK Lite er er rigtig praktisk lille rejsevogn for to, der sætter pris
på en god seng og et rummeligt køkken. Indretningen er ikke som mange andre modeller i samme
størrelse, da dobbeltsengen er tværvendt og køkkenet placeret bagerst i vognen.
Midt i vognen modsat døren findes en dinette, der opredt 198 x 130 cm. Lite tilnavnet
henviser til indholdet af den Lite pakke vognen er fabriksmonteret med. Pakken består bl.a.
af hjulkapsler, støddæmpere, stabilisator, dæk reparationssæt, sideskørter,
træktøjsafdækning, serviceklap, 3. stoplygte, tagræling, springmadras i faste senge, varmt
vand, køleskab på 93 liter, blæsevarme og 50 x 70 cm tagluge fra REMIS.
Overfor dinetten findes et dobbelt klædeskab og en praktisk TV hylde.
Den tværvendte dobbeltseng måler 210 x 140 cm. Der er springmadrasser, sengespots og
loftlampe som standard.
Bagerst i vognen, lige inden for døren, findes et toiletrum der har drejetoilet med
elektrisk skyl samt en håndvask med koldt og varmt vand.
Der er myggenet i hele dørens højde, og i køkkenet finder du 3 gasblus, koldt og varmt vand,
køleskab på 93 liter og masser af over - og underskabe. Beyerland Sprinter 440 HK Lite har
en egen- og totalvægt på 980 og 1.300 kg. Den koster i årgang 2007 106.900 kr + levering og
evt. ekstraudstyr.