Adria Altea 2007 - Oplagte rejsevogne til danske biler
Adria Altea 2007 fortsætter med de samme modeller som i 2006.
Altea er stadig den lette og fornuftige campingvogn til begyndere eller
campister, der gerne vil have de populæreste størrelser og indretninger,
men helst vil holde lidt igen på vægt og pris. Billigste Altea er 390
DS, der koster 78.980 kr. og har en egen- og totalvægt på henholdsvis
725 og 1.000 kg. Største er Altea 542 PK, der koster 97.980 kr. og har
samme vægte på henholdsvis 975 og 1.300 kg.
Adria Altea har fået nye tekstiler, der dog stadig er
stribede og i blå
nuancer, der er
populært i Danmark. Selv om Altea er "begynderserien" får du stadig varmt vand,
køleskab på 70 l. 2 gasblus og gas varmeovn.
Alle Altea modeller, der er 2,3 m. brede får i 2007 denne HEKI II
tagluge, hvilet gør den ekstra lys og venlig indvendig. De tre modeller,
der er 2,1 m. brede, får dog kun en MIDI HEKI tagluge.
I toiletrummet er der komme et Thetford C 402 toilet med elektrisk skyl.
Dette gælder dog ikke for Altea 390 DS, der stadig har toilet med
manuelt skyl. Adria Altea og Action er på vej ud til de danske Adria
forhandlere.