Indtil for få år siden var det utænkeligt at en campingvogn med fransk
soveværelse og rundsiddegruppe kunne være under 5 m. indvendigt. Denne
Knaus Azur 450 FU er en god repræsentant for mange af de nye vogne,
som er under 5 m. lange. Den koster 139.800 kr. inkl. en Azur Pakke
med eks. levering. Egen- og totalvægten er henholdsvis 1.115 og 1.300 kg.
Har du behov for det, kan totalvægten, mod betaling, opvejes til 1.500 kg.
Bagerst i findes en rundsiddegruppe med god plads til 4. Her kan der redes
en ekstra seng op med målene 202 x 147/137 cm.
Vinkelkøkkenet er ganske stort i forhold til vognens størrelse. Køleskabet
er på 105 l., og der er god plads på køkkenbordet på grund af Knaus smarte
vask og komfur. Læg mærke til, at der er 2 ekstra hylder yderst på
tv-hylden Gasovnen, som er placeret under klædeskabet, har blæservarme.
Forrest i vognen finder du et fransk soveværelse, hvor sengen måler
200 x 139 cm. I toiletrummet er der brusemulighed mellem toiletrummet
og døren.