Hvis du er på "rejseholdet" og vil have noget af det ypperligst der findes,
er denne Kip HY Line 50 TDB nok et af de bedste bud. Den koster godt nok
258.900 kr. + levering og er ikke specielt let, men designet er i top og
udstyrsniveauet enormt. Til gengæld er der kun behov for at købe et fortelt
eller solsejl, et fjernsyn (hvis du ikke kan undvære det) og en tv-antenne,
så er du klar til at tage på camping.
Bagerst i vognen finder du en god rundsiddegruppe, hvor
der er god plads til 4.
Hvis der er behov for det, kan der redes
en seng op med målene 209 x 157/145 cm.
Læg mærke til det flotte design
af møbler og tekstiler samt hvor godt de matcher
hinanden. Læg også mærke til den fastmonterede CD-radio.
Noget du hurtigt kommer til at sætte pris på.
Vognen køkken er i tiden stålfarver. Køleskabet er på 93
l. og her er selvfølgelig 3 gasblus samt koldt og varmt
vand i hanen. Klædeskabet overfor er todelt således at
den ene del, den med hylder, åbner ud mod døren, og
delen med bøjestang åbner "normalt". Det er også i denne
del vognens ALDE centralvarmeanlæg er placeret.
I det fransk soveværelset måler sengen 200 x 150 cm.
I toiletrummet er der toilet med elektrisk skyl.
Kip HY Line 50 TDB har en
egen- og totalvægt på 1.445 og 1.700 kg.