Kabe Safir XL De Luxe er en ny udgave af den utroligt populære Safir model.
XL fortæller at der er et fransk soveværelse bagerst i vognen. OK, du kan
vælge en dinette i stedet for en dobbeltseng, men det har jeg ikke set de
sidste 5 år.
De Luxe fortæller at modellen har samme udstyr som Royalmodellerne.
De Luxe udstyret består af rigtigt komfur med plads til 4 gryder samt ovn og gas
grill, centralstøvsuger, udvendigt bruseudtag, HEKI II tagluge og 175 l. køle-
og fryseskab. Kabe Safir XL De Luxe koster 258.950 kr. + levering for den 227
brede version og 270.550 kr. for den 248 cm. brede version.
Forrest i Saphir XL finder du en rummelig rundsiddegruppe, hvor bænkene er
177 cm. lange. Betrækket hedder Apollon.
I dørsiden findes et skabsarrangement med TV-hylde, det store køleskab, der
er hævet og 2 gode klædeskabe. I modsatte side findes det store køkken med
de nye store komfur.
I toiletrummet er der drejetoilet med elektrisk skyl, håndvask med
kombi-brusehoved så der kan tages et indendørs brusebad.
Dobbeltsengen i Kabe Safir De Luxe måler 196 x 124/102 som i den 227 cm. brede
model og 196 x 140/118 i denne 248 cm. brede King Size model. egenvægten for
de 2 versioner er 1.290 og 1.340 kg. og totalvægten for begge er 1.600 kg.