Hymer har skabt dette campingrumskib til den kræsne børnefamilie, der ikke vil
give køb på design, komfort og luksus i deres fritidsliv. Hymer Moving 680 er
fabrikkens største vogn, og der er rigtig god plads til fire på campingtur.
Den koster 190.055 kr. + levering og evt. ekstraudstyr.
I vognens bagende er der indrettet et ekstra stort køjerum, hvor der er god
tumle- og huleplads for alle børn. Overkøjen kan bære op til 100 kg. Så der
er også plads til teenagere i vognen.
Lige overfor døren finder du et praktisk skabsarrangement, så børnene kan have
deres legetøj i nærheden af deres køjer. Køkkenet har god plads i skabe og
skuffer. Her er selvfølgelig koldt og varmt vand i hanen. I denne model er
de standardmonteret køleskab på 97 l. skiftet ud med en 150 l. model, der
har separat fryser.
Overfor køkkenet finder du en stor rundsiddegruppe, der også kan redes op til
en ekstra seng med målene 200 x 110 cm. Bordpladen på bordet, der står på en
centresøjle, kan drejes frem og tilbage, så det gøres lettere at komme ind
og ud af bænkene.
Forrest i vognen finder du et fransk soveværelse, hvor sengen måler 200 x 155/120 cm.
Der er selvfølgelig brusemulighed i toiletrummet. Egen- og totalvægten for Hymer Moving
680 er henholdsvis 1.685 og 2.000 kg. Det er muligt, mod betaling, at øge totalvægten
til 2.200 kg.