Hobby Excelsior 520 TMF:
Luksusskib på hjul – eller bare en morderlig flot og smart campingvogn?
Hobby Excelsior, der blev introduceret sidste år, kommer i 2006 i en ny ”genopdaget” version,
der er specialdesignet for et par på farten. Excelsior 520 TFM, der har en indvendig længde
på godt 5 meter, er for campister der sætter pris på lidt mørkere træsorter og for bådejere,
der ”går på land”. Vi lånte en hos Køge Caravan Center,
og testede den over en weekend, og
oplevede vi mange sjove, spøjse og interessante bemærkninger til den flotte vogn.
Vores egen oplevelse var ganske positive, da det faktisk er en vogn der vinder, jo
længere tid du opholder dig i den.
Vognen er indrettet med en stor dobbeltseng forrest, klædeskab, rundsiddegruppe,
skænk og panoramavinduer i midten samt køkken og toiletrum bagerst. Egen- og totalvægten
er 1.150 og 1.500 kg. Da der er masser af skabsplads, er lasteevnen på 350 kg. ikke for
lidt. Men mindre, f.eks. 250 kg. er også rigeligt for 2 på tur. Så er ”vægten på krogen”
kun 1.400 kg., hvilket mange mellemklassebiler må trække. Totallængden er 707 cm. inkl.
træk, bredden 230 og den indvendige længde i sæddehøjde målte vi til 519 cm.
Når du åbner døren i den testede Excelsior, er det første du lægger mærke til
duften af læder. Køge Caravan Center har nemlig bestilt vognen med lækkert hvidt læder.
Læder har både fordele og ulemper, men der er ingen tvivl om at det er flot.
Før vi selv havde prøvet det, var vi enlige ok at det var vist ikke noget for os.
Men omvendt så viste testen, at det faktisk var meget rart at sidde i lædermøblerne,
uanset om det var midt på dagen i solskin eller om aftenen i regnvejr.
En tværvendt rundsiddegruppe i en 2,5 m. bred campingvogn er sjældent særlig stor.
I Excelsior 520 TMF måler den dog 184 x 129 cm., hvilket er godt 25 cm. bredere end
i mange tilsvarende modeller. Bredden er muligt på grund af den lave skænk i modsatte side.
Her ser du 4 glade campister fra Havdrup, der sidder rundt om bordet, der måler 84 x 65 cm.
Det er måske ikke så stort, men er der kun 2 i vognen, så er der plads nok. Det skal dog,
som du kan se, ikke forhindre dig i at invitere gæster. Sædedybden fra kant til ryglæn er
42 cm. og siddedybden (fra bordkant til ryglæn) er 43 cm. Lidt i underkanten, men nok til
at sidder godt, og til at sidde i hjørnet med bene ud på tværbænkene, som måler 113 cm.
fra kanten til det tværvendte ryglæn.
Er der behov for det, kan du redde op i rundsiddegruppen. Der følger nemlig en
ekstra hynde med. Men der skal findes plads til 4 overskydende hynder, og som
du kan se, så er det kun en nødløsning. For selve sengen, der måler 184 x 129 cm.
er ikke specielt jævn.
Overfor rundsiddegruppen findes en lav skænk, der har integreret TV bord og 3
ekstra høje panoramavinduer, der er med til at gøre vognen lys og rar indvendig.
Selv om trædekoren, der kaldes Pfaffenberger Mollebusch, ser mørk ud, så er det
slet ikke tilfældet. Læg mærke til de mange åbne hylder, der er med til at gøre
det nemt at opholde sig i vognen. Også selv om de skal tømmes før du kører med den.
Mellem rundsiddegruppe og dobbeltseng findes et ekstra stort klædeskab, der måler
73 cm. i bredden. Her har du god plads til stangtøj for 2 på tur. Hvis du ikke
er til hvidt læder, så kan du i stedet for vælge at få vognen med dette flotte
blåstribede stof.
Forrest i Excelsior 520 TMF findes der en god stor seng, der måler 217 x 140 cm.
Det er vist rigeligt for de fleste. Der er vinduer til 3 sider, og en gennemsigtig
tagluge, så der lyst og rart i sengen, der i øvrigt har springmadrasser og lamelbunde,
så du sover godt i den.