Der findes mange rejsecampister, der sætter pris på det franske soveværelses komfort og
pladsudnyttelse. Problemet har bare været, at udbudet har være begrænset,
med mindre vognen er mindst 4,5 m. og derover. Hobby viser med denne
Excellent 410 SFe, at det godt kan gøres under 4,5 m. Med en totallængde,
inkl. træk, på kun 605 cm. og en indvendig længde på 426 cm. samt en
totalvægt på 1.200 kg. passer denne model til mange danske biler.
Bagerst i vognen, modsat døren findes denne dinette, hvor der er plads til 3
- 4 voksne. Den kan også redes op til en lille dobbeltseng med målene 190 x 105/92.
Excellent 410 SFe's vigtigste attraktion er dette fransk soveværelse, hvor sengen måler
198 x 138/111 cm. Der er brusemulighed i det to-delte toiletrum.
Ovenfor til venstre ses den separate håndvask, hvor der er afsætteplads på bordet, og god plads i
skabet under det. Køkkenet er udstyret med 3 gasblus, koldt og varmt vand
og et køleskab på 105 l. Bemærk også den store HEKI II tagluge med
indbygget lys og lysmarkisen over køkkenet.
Bagerst i vognen findes som nævnt den sidevendte dinette og vognens klædeskab, hvor også gas
varmeovnen, der har blæsevarme findes. Det bliver spændende at se, om den
nye model falder i rejsecampisternes smag, og om den tager markedsandele
fra Hobbys mange andre rejsemodeller med fast dobbeltsenge.