Eifelland Holiday 500 TL er er en god rejsevogn i 5 m. klassen til et par, der gerne
vil sove i enkeltsenge på campingturen. Den er taget hjem i en særlig kampagneudgave,
og kan derfor sælges for 109.900 kr., men kun indtil oplaget er udsolgt.
Forrest findes en rundsiddegruppe, der kan redes op til en ekstra seng som måler 210
x 145 cm. Det flotte betræk er ét af 3 forskellige og hedder Venezia. Derudover kan
du få et blåt betræk, der hedder Vicenza og et rødgult, der hedder Bergamo.
I køkkenet er der 3 gasblus, køleskab på 105 l. samt koldt og varmt vand i hanen.
Det varme vand er selvfølgelig også i toiletrummet, hvor toilettet har elektrisk skyl.
I soveværelset findes 2 gode enkeltsenge, der måler 192 x 87 cm. Der er mulighed for
at trække en lamelbund ud mellem sengene, så du kan rede en dobbeltsenge op i hele
vognens bredde. Eifelland Holiday 500 TL har en tjenestevægt på 1.045 kg og en
totalvægt på 1.350 kg.