Caravelair Ambiance 510 er den største model i denne serie. Her får du 4
faste sovepladser, 2 i køjerner bagerst og 2 i det franske soveværelse,
som findes forrest i vognen. Ambiance er 230 cm. bred og har en
totallængde på 681 cm. Egenvægten er 1.025 kg. og totalvægten 1.300 kg.
En populær størrelse for mange børnefamilier.
Bagerst i vognen findes de to køjer, som er i hele vognens bredde. De er
75 cm. brede. Der er fastmonteret stige og sengehest til den øverste køje.
Midt i vognen findes en dinette, der også kan redes op til en ekstra seng
med målene 190 x 110 cm. I denne model kommer vognens bredde til sin ret.
Overfor dinetten findes vognens køkken, der har et køleskab på 80 l.
Der er 3 gasblus samt koldt og varmt vand i hanen. Bemærk komfur og
vaskens form, der er en årgang 2006 nyhed. Toiletrummet er 2-delt.
Der er også koldt og varmt vand i håndvasken.
Forrest i vognen findes det franske soveværelse, hvor sengen måler 195 x 140/125 cm.
I toiletrummet er der toilet med manuelt skyl, brusearmatur og bruseforhæng.
Caravelair Ambiance 510 koster 110.780 kr. + levering.