Caravelair Antares Luxe 410 er nyeste udgave af fabrikkens populære rejsevogn
på ca. 4 m. der er beregnet for parret, der rejser alene. Caravelair har de
seneste år opdateret udstyrsniveauet. Antares Luxe har som standard i 2006
udgaven bl.a. støddæmpere, lygtebom i plast, ABS gaskasse, kombineret
rullegardin og myggenet, senge med lamelbunde, vandtank, Thetford toilet,
Trumatic gas varmeovn og samlet spildevandsafløb.
Midt i vognen findes en dinette, der kan redes op til en ekstra seng med målene
170 x 110/105 cm. det elektriske lys i dinetten kommer fra en loftmonteret lampe.
Antares Luxe 410 har en totallængde på 581 cm. og en udvendig bredde på 210 cm.
Den indvendige længde er 420 cm.
Der er rigtig god plads i køkkenet, da vognens 145 l. store køleskab og fryser
er placeret lige inden for døren ved siden af klædeskabet.
Toiletrummet er indrettet med Thetford toilet med manuelt skyl, håndvask med
koldt vand (varmt vand er ekstraudstyr), et toiletskab under vasken og et
over toilettet. Der er spejle til 2 sider.
Forrest i vognen findes en tværvendt dobbeltseng, der måler 195 x 145 cm.
Antares Luxe koster 89.980 kr. + levering og evt. ekstraudstyr.