Bürstner Belcanto 525 TK er campingvognen til den plads- og komfortkrævende familie, der kan trække
1.500 kg. Her får du en komplet udstyret vogn i nyeste design, der også fungerer i praksis.
Faktisk behøver du kun en tv-antenne, og nødvendigt udstyr som fortelt, service og campingmøbler,
så er du klar til campingturen.
Bagerst i vognen får du en stor rundsiddegruppe med god plads til 4 - 6 personer. Bordet er
dejlig stort, og der kan redes op til en dobbeltseng med målene 214 x 138/133 cm.
Midt i vognen findes et ekstra rummeligt vinkelkøkken, hvor skabe og skuffer har rigeligt plads
til køkkentøj for en familie på 4. Modsat køkkenet findes køleskabet på 104 l., flere skabe samt
et smalt skab med tv-hylde. Lige til et moderne fladskærms TV.
Forrest findes vognens børneværelse, hvor der er 2 køjer og en siddegruppe i vinkel. Igen har Bürstner
sørget for at gøre bordet dejligt stort.
Toiletrummets ene side støder op til det store vinkelkøkken, den anden side til enden af køjerne.
Det gør rummet asymmetrisk og ekstra rummeligt. Der er koldt og varmt vand i hanen og toilettet
har elektrisk skyl. Bemærk også de mange skabe.