Til Forsiden

Aabybro Camping & Fritid

 Peer Neslein kører Cabby
 
  Fabriksbesøg del 1
  Fabriksbesøg del 2
  Første tur med Cabby
  Cabby 67 FT interiør
  Mød os i Bella Centret
  Vintertur til Jokkmokk
  Mød os i Herning
  Campingtur til Athen
 

 

 

Første tur med Cabby

Peer Neslein:
Jeg har været på et 2-dages kursus arrangeret af Cabby fabrikken og da kurset er færdigt, holder min nye campingvogn klar til transport til Danmark. Det ender dog med at jeg selv får lov til at køre den til PJ Caravan i Roskilde, som skal klargøre den. Det kan lyde mærkeligt at vognen kommer lige fra fabrikken og skal klargøres, men det er faktisk ganske vigtigt at vognen gås gennem endnu en gang, så alt fungerer som det skal. Bl.a. skal der monteres dansk gasregulator og den skal gastestes.


Christian Jørgensen, dansk agent for Cabby, siger tillykke til Peer Neslein, mens Fredrik Thorsvret fra Cabby ser til.


Christian, Peer og Fredrik foran Cabby fabrikken. Peer har fået  nøglerne til campingvognen.


Vogntoget gøres klar.


Nummerpladen skrues fast.

På vej mod Danmark
Peer Neslein:
Det er altid spændende at hægte en ny campingvogn efter bilen og mærke hvordan den kører.

Et forstærket stift chassi
Efter at have sagt farvel og tak, finder jeg hurtigt ind i en rytme på den svenske landevej mod Danmark ca. 500 km længere mod syd.
På kurset jeg netop har været på, har jeg lært en del om Cabbys opbygning, chassi og deres sikkerhedssystem CSS, som står for Cabby Safety System. Fabrikken har gennem mange år arbejdet på et system som sikrer den bedste opbygning af chassi, i form af ekstra stivere i chassiet, for at sikre den bedste stivhed, for bl.a. at modvirke pendling, når man nærmer sig den kritiske hastighed.
Cabby har også udregnet den kritiske hastighed for deres forskellige modeller, med og uden AKS stabilisator.
Man kan sige at jo tungere bil i forhold til campingvognen, jo sikrere kørsel. Udgangspunktet er selvfølgelig at vogntoget skal pakkes korrekt.
Cabby campingvogne kører på Delta aksler som bl.a. "styrer med" gennem sving og sikrer optimale køreegenskaber.

Korrekt kugletryk

Cabby fremhæver også vigtigheden af et korrekt kugletryk som bør ligge på omkring 75 kg. Man skal huske på at ved høj hastighed er vindtrykket på campingvognen med til at gøre kugletrykket mindre. Hvis der så samtidigt er en ujævnhed i vejbanen, kan kugletrykket falde til 0 kg. Og så kan man sige at campingvognen "lever sit eget liv". Det er i disse situationer at det går galt for mange, hvis de til at starte med har haft et for lille kugletryk.


Efter ca. 50 km kørsel stopper jeg lige og spænder mine 4 hjul efter med en momentnøgle (120Nm).

Enkelt eller dobbelt aksel

Ifølge Cabbys teknikere kører en vogn som min Cabby 67 bedst på en dobbeltaksel, mens de mener at mindre vogne,  kører lige så godt på enkeltaksler. Det er først hvis der er stærk sidevind at en stor campingvogn på en enkelt aksel vil være mere følsom, en en campingvogn med dobbeltaksel. Men ulempen er selvfølgelig at man, med håndkraft,  ikke lige vender en campingvogn med dobbeltaksel.

Det har iøvrigt fået mig til at beslutte en Mover i nærmeste fremtid. Så det skal du nok høre meget mere om.


Rejsen fortsætter ned gennem Sverige til PJ Caravan i Roskilde.

Nogle dage senere i Roskilde

Min campingvogn er klar til afhentning hos PJ Caravan i Roskilde, hvor direktør Kim Jacobsson, ønsker tillykke med min Cabby.

Og så skal jeg hjem og rigtigt kigge den efter i alle skabe, skuffer, hjørner og kroge.
Og det har været svært at vente på at få vognen. (Men det kender du nok selv). Men du må også vente, men kun til i morgen, hvor jeg nok skal vise dig hvordan vognen er indrettet og hvilket udstyr jeg har fået monteret og hvad jeg mangler at få monteret.

I mellemtiden kan du læse historien om hvordan Cabby startede. Du finder den historie her på PJ Caravans hjemmeside.

Med venlig hilsen
Peer Neslein
Campist og Chefredaktør

 

Del 4

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk